Anvendelsesområder
- Arteriel hypertension
- Nedsat venstre ventrikelfunktion og/eller kliniske tegn på hjertesvigt efter AMI.
Dispenseringsform
Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 2 mg trandolapril.
Doseringsforslag
Voksne
Arteriel hypertension
- Initialt 2 mg 1 gang dgl. som kan fordobles efter 2- 4 uger til 4 mg dgl.
- Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 0,5 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn før behandling med trandolapril indledes.
Venstresidig ventrikeldysfunktion eller tegn på hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt
- Initialt 0,5 mg dgl. stigende efter effekt til højst 4 mg dgl. under nøje kontrol af især blodtrykket.
- Behandlingen kan indledes på 3.-dagen.
Bemærk:
- Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.
Børn og unge
-
Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring
0-17 årErfaring savnes ved behandling af børn og unge under 17 år. Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt.
Håndtering
| hårde kapsler 2 mg (Nordic Prime ApS) |
Knusning/åbning
Kan åbnes.
Administration
Synkes hele med et glas vand.
Indholdet kan opslæmmes i vand.
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad.
Indholdet kan kommes på blød mad, fx yoghurt eller æblemos.
Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .
forsigtighed, dosisjustering |
||
|---|---|---|
| GFR | Alder | Advarsel |
| <30 ml/min. | ≥17 år |
Initialdosis 0,5 mg dgl. Højst 1 mg dgl. Rutinemæssig monitorering af P-kalium og P-kreatinin. Ved opstart accepteres et fald i eGFR på op til 30 %. |
Nedsat leverfunktion
- Trandolapril er et prodrug, som metaboliseres til den aktive form i leveren. Bør derfor anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion, og tæt kontrol anbefales.
Kontraindikationer
- Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere.
- Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
- Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan pga. øget risiko for angioødem.
Forsigtighedsregler
- Arvelig eller idiopatisk angioødem
- Mitralklapstenose
- Aortastenose
- Hypertrofisk kardiomyopati
- Nyrearteriestenose
- Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni.
- En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres før behandlingen indledes.
- Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader.
- Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
- Uafklarede abdominale smerter (med eller uden kvalme eller opkast) kan være tegn på intestinal angioødem.
Bivirkninger
Hoste er den hyppigste bivirkning og hos 5-10 % af patienterne så generende, at behandlingen må seponeres.
Registrerede bivirkninger |
||
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed | |
| Nervesystemet | Svimmelhed | Hovedpine |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Hoste | |
| Vaskulære sygdomme | Hypotension | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Hjerte | Palpitationer | |
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Diarré, Kvalme, Obstipation |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Utilpashed | |
| Infektioner og parasitære sygdomme | Infektion i øvre luftveje | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelkramper, Rygsmerter, Smerter i ekstremiteter | |
| Psykiske forstyrrelser | Somnolens | |
| Det reproduktive system og mammae | Erektil dysfunktion | Nedsat libido, Smerter i brysterne |
| Hud og subkutane væv | Hudkløe, Hududslæt | |
| Vaskulære sygdomme | Perifere ødemer | Hedeture |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Anæmi, Leukopeni | |
| Hjerte | Angina pectoris, Bradykardi, Hjerteinsufficiens, Myokardieinfarkt, Myokardieiskæmi | Takykardi |
| Øre og labyrint | Tinnitus | |
| Øjne | Synsforstyrrelser | Blefaritis, Konjunktivalt ødem |
| Mave-tarm-kanalen | Hæmatemese | Dyspepsi, Flatulens, Gastritis, Mundtørhed, Opkastning, Smagsforstyrrelser |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Træthed | |
| Lever og galdeveje | Hepatitis | |
| Immunsystemet | Allergiske reaktioner, Angioødem, Psoriasis | Urticaria |
| Infektioner og parasitære sygdomme | Infektion i nedre luftveje | |
| Undersøgelser | Forhøjet bilirubin, Forhøjet serum-urat | |
| Metabolisme og ernæring | Anfald af arthritis urica, Hyperglykæmi, Hyperkolesterolæmi, Hyperlipidæmi, Hyponatriæmi | Appetitforstyrrelser |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi, Knoglesmerter | Myalgi |
| Nervesystemet | Migræne, Myokloni, Paræstesier | |
| Psykiske forstyrrelser | Agitation, Angst, Apati, Depression, Hallucinationer, Nervøsitet | Søvnforstyrrelser |
| Nyrer og urinveje | Azotæmi, Nyrefunktionspåvirkning, Urinvejsinfektion | Hyppig vandladning, Polyuri |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø, Luftvejsinflammation | Epistaxis, Halsirritation, Orofaryngeale smerter, Pharyngitis, Rhinoré |
| Hud og subkutane væv | Eksem | Acne, Tør hud, Øget svedtendens |
| Vaskulære sygdomme | Apopleksi, Cerebrovaskulære tilfælde, Hypertension, Ortostatisk hypotension, Perifer vaskulær sygdom, Synkope, Varicer, Ødemer | |
| Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Hyperglobulinæmi | |
| Lever og galdeveje | Kolestase | |
| Undersøgelser | Forhøjet gamma-glutamyltransferase - GGT | Forhøjet plasma-lipase |
| Hud og subkutane væv | Dermatitis | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Blod og lymfesystem | Agranulocytose, Pancytopeni, Trombocytopeni | |
| Hjerte | Arytmier, AV-blok, Hjertestop | |
| Mave-tarm-kanalen | Ileus, Pancreatitis | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Balanceforstyrrelser | Pyreksi |
| Lever og galdeveje | Icterus | |
| Immunsystemet | Stevens-Johnsons syndrom | |
| Undersøgelser | Ekg-forandringer, Forhøjet ALAT/ASAT og basisk fosfatase og nedsat laktatdehydrogense, Forhøjet basisk fosfatase i blodet, Nedsat hæmatokritværdi, Nedsat hæmoglobin | Forhøjet plasma-carbamid og -kreatinin |
| Metabolisme og ernæring | Hyperkaliæmi | |
| Nyrer og urinveje | Kronisk nyresygdom | Proteinuri |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme | |
| Hud og subkutane væv | Alopeci, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | |
| Vaskulære sygdomme | Cerebral hæmoragi, Transitorisk cerebral iskæmi | Reversibel Iskæmisk Neurologisk Deficit |
Kliniske aspekter
- Tør, irritativ hoste bedres ikke ved skift til en anden ACE-hæmmer. Skift til angiotensin II- antagonist afhjælper oftest problemet.
- Risiko for udtalt blodtryksfald er registreret hos patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteron system, især i starten af behandling. Lavere startdosis kan anvendes og/eller brug af præparater med længere halveringstid.
- I tilfælde af angioneurotisk ødem er skift til anden ACE-hæmmer kontraindiceret, og man skal være varsom ved skift til angiotensin II-antagonist.
- Hyperkaliæmi er især set hos ældre (> 70 år) ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika/aldosteron antagonister og/eller nedsat nyrefunktion. Kontrol af p-kalium anbefales hos disse patienter.
Interaktioner
- Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan er kontraindiceret pga. øget risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter sidste dosis trandolapril, og behandling med trandolapril må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis sacubitril/valsartan.
- Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
- Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
- Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
- Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
- NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
- Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
- Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).
Graviditet
Baggrund:
Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6 %. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.
Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus.
De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 6.700 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf mindre end 50 for trandolapril.
Se endvidere ACE-hæmmere.
Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide.
Se også: Klassifikation - graviditet
Amning
Bloddonor
Doping
|
Ingen restriktioner |
Alkohol
Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Trandolapril "Nordic Prime".
Risikoen for hypotension øges.
Farmakodynamik
- Hæmmer enzymet ACE og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder.
- Antihypertensiv virkning indtræder efter 2-3 timer og er maksimal efter 4-9 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer.
Farmakokinetik
- Trandolapril absorberes hurtigt fra mave-tarm-kanalen. Biotilgængelighed 40-60 %.
- Trandolapril er en prodrug, som hydrolyseres i leveren til den aktive substans trandolaprilat.
- Maksimal plasmakoncentration efter 6-8 timer (trandolaprilat).
- Eliminationen er bifasisk med plasmahalveringstider på ca. 3,5 timer og 16-24 timer.
- Udskilles overvejende uomdannet som trandolaprilat gennem nyrerne og med fæces.
Indholds- og hjælpestoffer
| Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Hjælpestoffer |
|---|---|---|---|
| hårde kapsler | 2 mg (Nordic Prime ApS) |
Farve
Andre
|
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | hårde kapsler
2 mg
(Nordic Prime ApS)
(kan dosisdisp.)
Trandolapril "Nordic Prime" |
048035 |
98 stk. (blister)
|
96,90 | 0,99 | 0,99 |
Substitution
| hårde kapsler 2 mg |
|---|
| Gopten (Parallelimport), Trandolapril, hårde kapsler 2 mg Genordn. B |
| Odrik Viatris, Trandolapril, hårde kapsler 2 mg Genordn. B |
| Trandolapril "Aurobindo" Orion Pharma, Trandolapril, hårde kapsler 2 mg Genordn. B |
| Trandolapril "Teva" TEVA, Trandolapril, hårde kapsler 2 mg Genordn. B |
Foto og identifikation
Hårde kapsler 2 mg (Nordic Prime ApS) |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Ikke relevant |
| Farve: | Rød |
| Mål i mm: | 6,3 x 18 |
Referencer
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
3878. Briggs GG, Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4331. Bateman BT, Patorno E, Desai RJ et al. Angiotensin-Converting Enzyme Inhibitors and the Risk of Congenital Malformations. Obstet Gynecol. 2017; 129(1):174-84, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27926639 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4330. Polifka JE. Is there an embryopathy associated with first-trimester exposure to angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin receptor antagonists? A critical review of the evidence. Birth Defects Res A Clin Mol Teratol. 2012; 94(8):576-98, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22807387 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4328. Li DK, Yang C, Andrade S et al. Maternal exposure to angiotensin converting enzyme inhibitors in the first trimester and risk of malformations in offspring: a retrospective cohort study. BMJ. 2011; 343, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22010128 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4329. Walfisch A, Al-maawali A, Moretti ME et al. Teratogenicity of angiotensin converting enzyme inhibitors or receptor blockers. J Obstet Gynaecol. 2011; 31(6):465-72, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21823839 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4327. Cooper WO, Hernandez-Diaz S, Arbogast PG. Major congenital malformations after first-trimester exposure to ACE inhibitors. N Engl J Med. 2006; 354(23):2443-51, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16760444 (Lokaliseret 3. marts 2022)
3772. UpToDate. Wolters Kluwer. , https://www.uptodate.com (Lokaliseret 19. januar 2026)
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.
Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.
Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

