Carvedilol "STADA"

Læs mere. 

Tabletter. 1 tablet indeholder 3,125 mg, 6,25 mg (delekærv), 12,5 mg (delekærv) eller 25 mg (delekærv) carvedilol. 

Hypertension 

• Initialt. 12,5 mg én gang dgl. de første 2 døgn.
• Vedligeholdelsesdosis. 25 mg 1-2 gange dgl.

Angina pectoris 

• Initialt. 12,5 mg 2 gange dgl. de første 2 døgn.
• Vedligeholdelsesdosis. 50-100 mg dgl. fordelt på 2 doser.
• Ældre. Maksimalt 25 mg 2 gange dgl.

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens 

• Initialt. 3,125 mg 2 gange dgl. i 2 uger.
• Dosis kan øges med mindst 2 ugers interval til maksimalt:
  
  • Vægt < 85 kg: 25 mg 2 gange dgl.
  • Vægt > 85 kg: 50 mg 2 gange dgl., forudsat der ikke er svær hjerteinsufficiens.
• Behandlingen bør påbegyndes i stabil sygdomsfase og indledes på hospital.
• Carvedilol må først adderes til gængs standardterapi, efter at ødemer og evt. lungestase er svundet.

Bemærk: 

• Bør tages i forbindelse med et måltid for at undgå ortostatisk hypotension.
• Dosis bør reduceres hos patienter med nedsat leverfunktion.
• Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris.
• Ved evt. seponering før et kirurgisk indgreb bør seponeringen være afsluttet mindst 24 timer før indgrebet.
• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.

• Ukontrolleret hjerteinsufficiens 
• Prinzmetals angina 
• Syg sinusknude syndrom (inkl. sino-atrialt blok) og AV-blok af 2. eller 3. grad, medmindre patienten har pacemaker. 
• Tilstande med alvorlig bradykardi eller hypotension 
• Kardiogent shock 
• Leverinsufficiens 
• Obstruktiv lungesygdom og astma
• Ubehandlet fæokromocytom
• Metabolisk acidose
• Svære perifere kredsløbsforstyrrelser
• I.v.-behandling med verapamil eller diltiazem.

• Claudicatio intermittens
• Raynauds syndrom
• Anvendelse af inhalationsanæstetika
• Svært regulerbar diabetes mellitus
• Kan maskere symptomer på tyrotoksikose.

• Forstærker den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås.
• Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20% og digoxin med ca. 15%.
• Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 70%.
• Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
• Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase.
• Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin.
• Centralt virkende antihypertensiva, fx clonidin, methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
• Hvis en β-blokker og clonidin gives samtidig, bør clonidin først seponeres flere dage efter seponering af β-blokkeren på grund af risiko for en reaktiv hypertension.
• Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
• Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.

Anvendelse af β-blokerende midler medfører diskvalifikation af den sportsudøvende ved en lang række idrætsgrene. 

Se β-blokkere (forgiftninger). 

Blokerer hjertets β-receptorer og reducerer både hjertefrekvens og kontraktilitet. Har vasodilaterende virkning og reducerer derfor i mindre grad hjertets minutvolumen i hvile. Carvedilol har α-blokerende egenskaber, hvilket betyder, at den blodtrykssænkende virkning af disse midler overvejende skyldes en reduktion i perifer karmodstand og i langt mindre omfang en reduktion i hjertets minutvolumen. 

• Biotilgængelighed ca. 25% pga. udtalt first pass-metabolisme.
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-3 timer.
• Metaboliseres i leveren til delvis aktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 6 timer.
• < 2% udskilles uomdannet gennem nyrerne.