Rosuvastatin "Stada"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 5 mg, 10 mg, 20 mg eller 40 mg rosuvastatin (som calciumsalt). 

Voksne
Individuelt efter behandlingsmål og patientrespons. 

• Initialt 5-10 mg 1 gang dgl.
• Sædvanlig vedligeholdelsesdosis 10-20 mg dgl., højst 40 mg dgl. Dosisjusteringer efter mindst 4 ugers behandling.
• Bemærk:
  • Til ældre (> 70 år), til patienter af asiatisk oprindelse samt ved prædisposition for myopati gives initialt 5 mg.

Børn og unge
Individuelt efter behandlingsmål og patientrespons. 

• Heterozygot familiær hyperkolesterolæmi

• Børn 6-17 år. Sædvanligvis initialt 5 mg dgl. Dosis kan øges på baggrund af behandlingsrespons til højst 10 mg dgl. for børn 6-9 år og til højst 20 mg dgl. for børn 10-17 år.

• Homozygot familiær hyperkolesterolæmi

• Børn 6-17 år. Sædvanligvis initialt 5-10 mg dgl. afhængig af alder, vægt og evt. tidligere statinbehandling. Dosis kan øges på baggrund af behandlingsrespons til højst 20 mg dgl.

• Bemærk:
  • Anvendes kun ved Tanner Stage II eller derover.
  • Behandling af børn er en specialistopgave.
  • Bør ikke anvendes til børn under 6 år.

• Kontraindiceret ved aktiv leversygdom eller vedvarende transaminaseforhøjelse af ukendt årsag.
• Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug.

• Myopati.
• Samtidig behandling med ciclosporin.
• Samtidig behandling med sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir.
• Dosis på 40 mg er kontraindiceret ved tilstedeværelse af disposition til myopati/rhabdomyolyse, herunder bl.a.:
  • Hypotyroidisme
  • Tidligere muskeltoksicitet
  • Asiatisk herkomst
  • Alkoholmisbrug
  • Arvelige muskelsygdomme
  • Samtidig anvendelse af fibrater.

• Statiner kan øge blodsukkeret og medføre øget risiko for udvikling af diabetes - særligt ved disponering for diabetes-2.
• Diabetes-2 disponerede patienter bør monitoreres nøje.
• Ved tegn på udvikling af interstitiel lungesygdom seponeres behandlingen.
• Forsigtighed ved tidligere leversygdom, stort alkoholforbrug og ved prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse. I sådanne tilfælde bør kreatinkinase måles før behandlingen. Hvis kreatinkinase er stærkt forhøjet (> 4 x øverste normalgrænse) bør behandling ikke startes.
• Hos patienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere initialdosis.
• Ved uforklarede muskelsmerter, især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal behandlingen midlertidigt seponeres og kreatinkinase måles. Hvis koncentrationen er mere end 4 gange øverste normale grænse, skal behandlingen seponeres og genstartes i laveste dosis under tæt monitorering.

Risiko for leverpåvirkning 

• Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug.
• ALAT bør måles:
  • Før behandlingsstart ⁽⁴⁸²⁰⁾
  • 8-12 uger efter behandlingsstart og dosisøgning ⁽⁴⁸²⁰⁾
  • Ved symptomer på leverpåvirkning ⁽⁴⁸²⁰⁾
  • Evt. årligt i forbindelse med lipidkontrol.
• Dosisreduktion eller seponering ved ALAT over 3 gange øverste normalgrænse.

• Rosuvastatin er et substrat for flere transportproteiner - bl.a. OATP1B1 (Organic anion-transporting polypeptide 1B1) og BCRP (Breast Cancer Resistance Protein). Hæmmere af disse transportproteiner (fx ciclosporin, gemfibrozil, visse proteasehæmmere), kan øge plasmakoncentrationen af rosuvastatin.
• Ciclosporin øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret.
• Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret.
• Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange.
• Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange.
• Dosisjustering af rosuvastatin anbefales ved kombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir.
• Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nikotinsyre.
• Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis.
• Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50%. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin.
• Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50%, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval.
• Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister.
• Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin.

Se også Klassifikation - graviditet. 

Selektiv hæmmer af hydroxymethylglutaryl-coenzym A (HMG-CoA)-reduktase, som er det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet.  

• Biotilgængelighed ca. 20% pga. first pass-metabolisme i leveren.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 19 timer.
• Ca. 5% udskilles uomdannet gennem nyrerne.