Du har søgt på: alendronat
- der blev fundet 30 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Alendronat "Aurobindo"
Alendronat "Bluefish"
Alendronat "Sandoz"
Alendronat "Stada"
Alendronat® "Teva"
Alendronat "Teva"
Alendronat "Viatris"
Alensol (Alendronat)
Binosto (Alendronat)
Fosamax® - Udgået: 16-03-2026 (Alendronat)
Fosastad, komb. (Alendronat)
Bonyl® (...Samtidig behandling med alendronat eller acetylsalicylsyre øger risikoen for udvikling af mavesår. Ved højdosis methot...)
Duroferon (...en række lægemidler, bl.a. ved at danne komplekse, uopløselige forbindelser, fx med alendronat, captopril og ciprofloxacin. Antacida med aluminium, magnesium og calcium nedsætter...)
Ferro Duretter® (...en række lægemidler, bl.a. ved at danne komplekse, uopløselige forbindelser, fx med alendronat, captopril og ciprofloxacin. Antacida med aluminium, magnesium og calcium nedsætter...)
Naproxen "Evolan" (...Samtidig behandling med alendronat eller acetylsalicylsyre øger risikoen for udvikling af mavesår. Ved højdosis methot...)
Naproxen "Mashal" (...Samtidig behandling med alendronat eller acetylsalicylsyre øger risikoen for udvikling af mavesår. Ved højdosis methot...)
Naproxen "Nordic Prime" (...Samtidig behandling med alendronat eller acetylsalicylsyre øger risikoen for udvikling af mavesår. Ved højdosis methot...)
Naproxen "Paranova" (...Samtidig behandling med alendronat eller acetylsalicylsyre øger risikoen for udvikling af mavesår. Ved højdosis methot...)
Søgeresultater, Artikler:
Interaktioner mellem mad og lægemidler (...alendronat reduceres med 85-90 % ved indtagelse samtidig med og i mindst 2 timer efter et måltid, hvilket kan medføre behandlingssvigt. Indtagelse af kaffe eller appelsinsaft er tilstrækkeligt til at reducere biotilgængeligheden af alendronat...)
Mad og medicin (...alendronat og risedronat) mindskes betydeligt ved samtidig indtagelse af mad og op til flere timer efter et måltid er spist. Kaffe eller appelsinsaft mindsker effekten kraftigt. Alendronat og risedronat skal tages med vand mindst ½-1 time før et måltid (fx før morgenmad) eller 2 timer efter et måltid. Pas i sær på... Hvis du tager ... Der indeholder... Grønne grøntsager (mad, der indeholder K-vitamin) og avocado Blodfortyndende medicin Warfarin Mælkeprodukter (mad, der indeholder calcium) Visse typer medicin mod infektion og bumser (antibiotika) Ciprofloxacin, tetracyclin Kød, lever, tørrede abrikoser (mad, der indeholder jern) Visse typer medicin mod infektion og bumser (antibiotika) Ciprofloxacin, tetracyclin Lagrede ostetyper, avocado, rødvin, lever (mad, der indeholder tyramin) Medicin mod tuberkulose Isoniazid Frugt, gryn og korn (Mad med højt fiberindhold) Medicin for hjerterytmen og medicin mod forhøjet kolesterol Digoxin Kaffe, appelsinjuice Medicin mod knogleskørhed Alendronat...)
Søgeresultater, Indholdsstoffer:
Alendronat
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Bisfosfonater (osteoporose) (Alendronat Aurobindo)
Tilskud til osteoporosemidler (...Alendronat Der gives generelt (automatisk) tilskud til alendronat tabletter 70 mg. Der gives ikke tilskud til alendronat tabletter 10 mg. Alendronat og cholecalciferol i kombination Der gives ikke tilskud til kombinationspræparater med alendronat og D 3- vitamin. Risedronat Der gives klausuleret tilskud til risedronat til patienter med osteoporose, hvor behandling med alendronat...)
Teriparatid (osteoporose) (...alendronat eller raloxifen til teriparatid øger teriparatid knogleomsætningen i begge patientgrupper. Ved tidligere raloxifenbehandling ses stigning i BMD straks under teriparatidbehandling, mens tidligere alendronat...)
Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...runder: i.v. zoledronsyre 5 mg efter behov i.v. pamidronat 60 mg hver 3. måned oral alendronat 40 mg dgl. i 6 mdr. oral risedronat 30 mg dgl. i 2 mdr. Den bedst dokumenterede og ...)
Antistofbehandling (osteoporose) (...alendronat, risedronat og zoledronsyre. Grundet en billigere pris foretrækkes alendronat eller risedronat dog som førstevalg. Ved ønske om på et tidspunkt at kunne ophøre med behandlingen (se evt. Forsigtighedsregler )), vil denosumab ikke være førstevalg, da der ofte ses et betydeligt fald i BMD og øget risiko for fraktur i perioden efter ophør med denosumab. Ved nedsat nyrefunktion kan s.c.-behandling med denosumab overvejes, da det ikke elimineres renalt. Imidlertid er det en erfaring at denosumabbehandling af patienter med nedsat nyrefunktion jævnligt forårsager symptomgivende hypocalcæmi (specialistbehandling), hvorfor kontrol af plasma calcium både før og efter indgift af denosumab er påkrævet. Behandlingen kan nødvendiggøre ekstra tilskud af calcium og evt. aktivt D-vitamin (alfacalcidol). Romosozumab Romosozumab er indiceret til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur. Jf. Medicinrådets anbefalinger kan behandlingen giver som sygehusudleveret medicin (uden omkostninger for patienten) til postmenopausale kvinder med T-score under -2,5 og lavenergibrud på hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle (> 20 % sammenfald) inden for de seneste 3 år. Behandlingen er ikke godkendt til præ-menopausale kvinder eller til mænd. Den frakturforebyggende effekt er dokumenteret i to randomiserede kontrollerede fase III studier: 1. I et randomiseret studium, som inkluderede 7.180 postmenopausale kvinder med osteoporose, reducerede 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned antallet af nytilkomne morfometriske vertebrale frakturer fra 1,8 % i placebogruppen til 0,5 % i gruppen, der blev behandlet med romosozumab (relativ risikoreduktion på 73 %; 95 % konfidensinterval [KI]: 53 % til 84 %). Tillige var der en signifikant 36 % reduktion i forekomsten af kliniske frakturer, defineret som enten en symptomgivende vertebral fraktur eller en non-vertebral fraktur (4974) . 2. Behandling med romosozumab er sammenlignet med alendronatbehandling i et studium, som inkluderede 4.093 postmenopausale kvinder med osteoporose. Deltagerne blev randomiseret til 12 måneders behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned efterfulgt af tabletbehandling med alendronat 70 mg ugentligt i yderligere et år eller tabl. alendronat 70 mg ugentligt i alle 24 måneder. Sammenlignet med alendronat monoterapi, førte romosozumab efterfulgt af alendronat til en større øgning af BMD i lænderyg og hofte, ligesom risikoen for nye vertebrale frakturer, kliniske frakturer og for non-vertebrale frakturer blev reduceret signifikant med henholdsvis 48 %, 27 % og 19 % (4975) . Tillige er effekten af romosozumab sammenlignet med det knogleanabole lægemiddel teriparatid. I studiet indgik 436 postmenopausale kvinder, som forinden havde modtaget mindst 3 års oral behandling med et bisfosfonater. Deltagerne blev randomiseret til 1 års behandling med enten inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned eller daglig s.c. inj. teriparatid 20 mikrogram. I forhold til teriparatid førte behandling med romosozumab til en signifikant øgning af BMD i hoften (total hip) på 3,2 % (95 % KI, 2,7 % til 3,8 %). Denne forskel var resultatet af at teriparatid mindskede BMD med 0,6 % (95 % KI: -1,0 % til −0,2 %), mens romosozumab øgede BMD med 2,6 % (95 % KI 2,2 % til 3,0 %). Tillige var der en signifikant bedre effekt af romosozumab på BMD i lænderyggen (+9,8 %; 95 % KI, 9,0 % til 10,5 %) sammenlignet med teriparatid (+5,4 %; 95 % KI, 4,7 % til 6,1 %) (4976) . Studiet var ikke designet til at adressere effekt på frakturrisiko. Overordnet set er der en veldokumenteret frakturforebyggende effekt af 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned hos postmenopausale kvinder med svær osteoporose. De kliniske studier har dokumenteret en større frakturreduktion end ved behandling med alendronat...)
Søgeresultater, Om medicin:
Antiresorptiv behandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...alendronat, zolendronsyre, ibandronsyre, risedronat), biologiske antiresorptiv lægemidler (bl.a. denosumab) og målrettet (monotargeted) behandling (bl.a. tyrosin-kinase-hæmmere). Patienter med osteoporose, kræft der kan inducere knogletab, knoglemetastaser, Pagets sygdom og kæmpecelletumorer kan være i antiresorptivbehandling. Se vejledningen Standard Operation Procedurer (SOP) ved Medicins Relateret Osteonekrose i kæberne . Medicin-relateret-osteonekrose-i-kæben (MRONJ) er en kendt, frygtet og ikke ualmindelig bivirkning hos patienter, der er i antiresorptivbehandling. Tandudtrækning er den udløsende faktor i 60-80 % af alle MRONJ tilfælde. Risikoen for MRONJ afhænger umiddelbart af dosis og varighed af behandlingen, hvor især høj-dosisbehandling er forbundet med MRONJ, men MRONJ rapporteres også i relation til patienter i lav-dosisbehandling. MRONJ behandles ved, at en større eller mindre del af kæben og tænder i nærheden bortopereres på hospital. Afhængig af hvor udbredt knoglenekrosen har været, nedsættes patientens basale funktioner som tale, synkning og indtag af føde og drikkevarer. Knoglenekroser kan desuden medføre stor smerte, påvirke udseendet og drastisk nedsætte livskvaliteten hos patienten. MRONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle ≥ 8 uger hos en patient i antiresorptivbehandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne (5654) . I princippet bør alle patienter være uden infektioner i eller omkring tænderne før start af antiresorptivbehandling (5655) . Risikofaktorer for udvikling af osteonekrose i kæberne (5656) : Dosis - jo højere knoglestyrkende dosis, jo højere risiko. Varighed af den knoglestyrkende behandling - jo længere, jo højere risiko. Rygning. Diabetes. Dårlig mundhygiejne og/eller tandstatus. Orale infektionstilstande - fx parodontitis/ periimplantitis og apikal parodontitis. Exostoser i kæben - fx tori og knoglefremspring (5656) . Symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5656) : Smerter, hævelser, tryksår og/eller føleforstyrrelser. Dårlig smag (grundet infektion). Blottet knogle. Manglende heling efter ekstraktion (> 4 uger). Mobile tænder uden umiddelbar årsag. Fistel - intraoral eller ekstraoral. Mølædt knogle på røntgenbilleder. Det estimeres, at der ikke er blottet knogle ved 25 % af MRONJ-tilfældene. Ved mistanke om eller tegn på MRONJ skal patienten henvises til Tand-, Mund-, og Kæbekirurgiskafdeling på sygehus. Se endvidere: Forebyggelse af osteonekrose i kæberne, Styrelsen for Patientsikkerhed . Særlige forhold før behandling Patienter i høj-dosis antiresorptivbehandling har allerede efter ca. 3 måneders behandling øget risiko for MRONJ. Patienter i lav-dosis antiresorptivbehandling har efter 3 års behandling en stigende risiko for MRONJ. Således har ostoporosepatienter i lav-dosisbehandling i > 4 år antagelig højere, men endnu ukendt, risiko for MRONJ (5655) . Patienten bør konsultere tandlægen regelmæssigt for forebyggelse og tidlig behandling af oral sygdom. Oftest er der behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt) (5657) . Særlige forhold under behandling Informer om risiko for MRONJ (5657) . Opmærksomhed på symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) . Forebyg oral sygdom - infektion (apikalt og marginalt) er årsag til MRONJ ifm. tandekstraktion. Undgå dårlig protesefunktion, idet traumatisk betingende ulcerationer disponerer for MRONJ. Oprethold god mundhygiejne - løbende kontrol og re-instruktion. Oprethold god oral sundhed - dokumentér i journalen. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger, da traumatisering disponerer for MRONJ. Patienter i lavdosisbehandling 4 år eller høj-dosisbehandling: Der foretrækkes endodontisk behandling frem for tandekstraktion (5658) . Patienter i højdosisbehandling: Undlad tandekstraktioner og anden nødvendig oral kirurgi - henvis til kæbekirurgisk afdeling (5656) . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i knoglestyrkende behandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse, se Mukomimetika . Hjælp med at opretholde motivationen - det er oftest livslang forebyggelse. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilskud, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Se Vejl. kriterier for enkelttilskud . Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling som patienten er tilknyttet (ud fra dennes privatadresse) ved mistanke om MRONJ (se symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) ). Antiresorptivbehandling omfatter bl.a. behandling med bisfosfonater (alendronat...)
Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...k under Typiske alvorlige fejl: A Acetylcystein (inf. væske) Adrenalin (inj. væske) Alendronat (tabl.) Amiodaron (inj. væske og tabl.) Amphotericin B (pulver til inf. væske) Anti...)
Lægemiddelinteraktioner med føde (...middel Effekt af fødeindtagelse Interaktionsmekanisme Rekommandation for indtagelse Alendronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse ½-1 time før morgenmåltid Ciprofloxacin Svært...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Steroidinduceret osteoporose (...alendronat (1384) , hvorfor det er tilrådeligt at være særligt opmærksom på forekomsten af kompressionsfrakturer i columna hos disse patienter. Hos patienter med kompressionsfrakturer i columna, og som opfylder kriterierne for enkelttilskud til knogleanabol behandling, anbefales 24 måneders behandling med teriparatid efterfulgt af antiresorptiv behandling. Hos patienter, som ikke opfylder kriterierne for anabol behandling, er der ingen væsentlige præparatforskelle mellem alendronat...)
Farmakologisk frakturprofylakse (...alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 4 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som behandlingssvigt (2715) . Hvis der ikke foreligger en oplagt forklaring på den svigtende effekt, anbefales skift til anden behandling. Relativt behandlingssvigt: Hvis BMD 2 år efter initieret behandling måles til mindre end udgangsværdien, men hvor ændringen ikke overstiger LSD. I sådanne tilfælde anbefales det at sikre compliance samt ny kontrol af BMD efter yderligere 1-2 år. Behandlingsvarighed Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret. Efter 5 års behandling med alendronat eller 3 års behandling med zoledronsyre kan behandlingen evt. pauseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: T-score > -2.5 i hofte Fravær af lavenergifraktur i columna og hofte Fravær af andre lavenergifrakturer i behandlingsperioden Dette på baggrund af, at alendronat...)
