J
Infektionssygdomme, systemiske midler
Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug)
J01EB
Anvendelsesområder
Hovedindikationen for sulfamethizol er behandling af ukompliceret cystitis.
Sulfamethoxazol i kombination med trimethoprim er indiceret ved bl.a. infektioner med Pneumocystis jiroveci og Nocardia, se Sulfonamider og trimethoprim i kombination.
Behandlingsvejledning
Ved ukompliceret cystitis anvendes sulfamethizol 1 g 2 gange dgl. i 3 dage.
Revurdering af behandlingen
Klinisk effekt forventes i løbet af de første 3-5 døgn.
Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik.
Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området.
Farmakodynamik
Se Antibiotika virkemåde og resistens.
Mikrobiologisk virkningsspektrum
Sulfonamiderne virker på:
- de fleste grampositive bakterier:
Streptococcus pyogenes, Streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus, men ikke på enterokokker. - visse gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis og Neisseria gonorrhoeae.
- gramnegative stave:
Escherichia coli, Klebsiella spp., Enterobacter cloacae, nogle Proteus spp., Shigella spp. og Salmonella spp.
Pseudomonas aeruginosa er resistent.
Resistensforhold
Farmakokinetik
Se endvidere tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik.
Præparater
| Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
|---|---|---|---|---|---|
| Sulfamethizol | Lucosil® Viatris
Udgået
24.11.2025
|
tabletter 500 mg | 16 stk. | ||
| Sulfamethizol | Lucosil® Viatris
Udgået
24.11.2025
|
tabletter 500 mg | 24 stk. | ||
| Sulfamethizol | Sulfametizol "Alternova" Alternova
|
tabletter 500 mg | 12 stk. | 14,77 | 118,13 |
| Sulfamethizol | Sulfametizol "Alternova" Alternova
|
tabletter 500 mg | 24 stk. | 12,71 | 101,67 |
| Sulfamethizol | Sulfametizol "Alternova" Alternova
|
tabletter 500 mg | 48 stk. | 9,63 | 77,02 |