Antitrombotiske midler

B01

Revideret: 15.09.2020

Det hæmostatiske system består dels af et hæmostaseberedskab, der aktiveres i forbindelse med karskader og sørger for reparation af skaderne ved koageldannelse i og uden for karret, dels af antitrombotiske mekanismer, som modvirker, at koageldannelsen okkluderer karret.
Ved truende eller manifest tromboembolisk sygdom søges den hæmostatiske balance ændret i antitrombotisk retning med såkaldte antitrombotiske midler, hvorved forstås farmaka, der styrker de antitrombotiske mekanismer eller hæmmer hæmostaseberedskabet (1372)


Antitrombotiske midler omfatter: 

Antitrombotiske midler medfører latent eller manifest blødningstendens, hvilket begrænser kombinationsmulighederne.

Hæmostaseberedskabet 

Hæmostaseberedskabet aktiveres, når blodet kommer i kontakt med vævstromboplastinproducerende celler, sub-endoteliale bindevævskomponenter eller "fremmede" overflader. Hæmostaseberedskabet omfatter ud over de beskrevne aktivatorer endvidere: 

  • trombocytter, som ved aktivering kan adhærere til overflader og danne aggregater
  • koagulationsfaktorerne, hvor sekventiel aktivering fører til fibrindannelse, som stabiliserer trombocytaggregaterne
  • antifibrinolytiske faktorer, som modvirker nedbrydning af dannede koagler.

 

Antitrombotiske mekanismer 

De antitrombotiske mekanismer omfatter de naturlige antikoagulantia i blodet (bl.a. antitrombin, protein C og S samt tissue factor pathway inhibitor (TFPI)), fibrinolytika (plasminogen og plasminogenaktivatorer), en række endotelcellederiverede faktorer, som har trombocythæmmende, antikoagulerende eller fibrinolyseaktiverende effekt, og endelig histiocytære celler, som fjerner aktivator-inaktivator-komplekser og mikrotromber fra plasma (3149)

Præparatvalg

I det følgende gives forslag til præparatvalg og dosering i almindelige kliniske situationer. Hos visse patienter kan der kræves individuelle hensyn på grund af komorbiditet, allergi, bivirkninger eller andet. For detaljeret vejledning i brug af midlerne henvises til beskrivelsen af de enkelte præparater.  

 

Se endvidere behandlingsvejledninger fra Medicinrådet(4738) og Cardio.dk.  

Atrieflimren/flagren

Valvulær atrieflimren/-flagren. Der anvendes vitamin K-antagonist med terapeutisk INR-interval på 2,0-3,0, dog 2,5-3,5 hos patienter, der endvidere har mekaniske mitralklapper. 

 

Non-valvulær atrieflimren/-flagren. Indikationen for behandling med antikoagulantia afhænger af tilstedeværende risikofaktorer, som kvantiteres med CHA2DS2-VASc score (se vitamin K-antagonister og Atrieflimren og atrieflagren). Der anvendes vitamin K-antagonist med terapeutisk INR-interval på 2,0-3,0 eller Direkte orale antikoagulantia ( DOAK). Tromboseprofylakse af non-valvulær atrieflimmer/flagren med acetylsalicylsyre anses for obsolet. 

 

Tabel 1: 

CHA2DS2-VASc score  

Kvinder  

Mænd  

Ingen AK-behandling 

Ingen AK-behandling 

DOAK (førstevalg) eller VKA bør overvejes 

DOAK (førstevalg) eller VKA bør overvejes 

DOAK (førstevalg) eller VKA anbefales 

≥ 3 

DOAK (førstevalg) eller VKA anbefales 

DOAK (førstevalg) eller VKA anbefales 

Høj blødningsrisiko 

Aurikellukning (left atrial appendage occlusion: LAAO) kan overvejes 

 

Tabel 2: 

Dosering af DOAK ved non-valvulær atrieflimren/-flagren  

DOAK 

Dabigatranetexilat 

Rivaroxaban 

Apixaban 

Edoxaban 

Standarddosis 

150 mg x 2 dgl. 

20 mg x 1 dgl. 

5 mg x 2 dgl. 

60 mg x 1 dgl. 

Kriterier for dosisreduktion 

110 mg x 2 dgl. 

 

Gives ved ≥ 1 af flg.: 

  • Alder ≥80 år
  • Samtidig behandling med verapamil.

Gives evt ved ≥ 1 af flg.: 

  • Alder 75-80 år
  • eGFR 30-50 ml/min
  • Gastrit/øsofagit

 

15 mg x 1 dgl. 

 

Gives ved: 

  • eGFR 15-49 ml/min

2,5 mg x 2 dgl. 

 

Gives ved ≥ 2 af flg.: 

  • Alder ≥ 80 år
  • Vægt ≤ 60 kg
  • P-kreatinin ≥ 133 mmol/l

30 mg x 1 dgl. 

 

Gives ved ≥ 1 af flg.: 

  • Vægt ≤ 60 kg
  • eGFR 15-50 ml/min

Samtidig behandling med en af flg. P-gp-hæmmere:  

  • ciclosporin
  • dronedaron
  • erythromycin
  • ketoconazol

Minimumskrav til nyrefunktion 

eGFR ≥ 30 ml/min 

eGFR ≥ 15 ml/min 

eGFR ≥ 15 ml/min 

eGFR ≥ 15 ml/min 

 

  • Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
  • DOAK kræver ikke monitorering af INR eller andre koagulationsanalyser.
  • DOAK er godkendt til antikoagulationsbehandling ved DC-konvertering af AF og kan også anvendes i forbindelse med kateterablation af AF (3587) (3588) (3589).
  • DOAK er ikke godkendt til brug ved valvulær AF (svær mitralstenose og mekaniske hjerteklapproteser).

Akut koronart syndrom

ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) 

Primær perkutan koronar intervention (PPCI) er standardbehandling ved symptomvarighed < 12 timer. Før primær PCI gives ufraktioneret heparin 7.500-10.000 enheder samt acetylsalicylsyre 300 mg (tygges) og eventuelt ADP-receptorblokker (afgøres af det invasive center) i form af bolus ticagrelor 180 mg eller clopidogrel 600 mg. 

 

Behandlingsvalg 

Se Cardio.dk.  

Stabil iskæmisk hjertesygdom

Acetylsalicylsyre 75 mg dgl. 

Hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, gives i stedet clopidogrel 75 mg dgl.  

Hjerteklapproteser

Mekaniske klapproteser. Når hæmostase er sikret postoperativt, gives lavmolekylært heparin 100 IE/kg s.c. hver 12. time og warfarin, som indledes med 5 mg x 1 dgl. og dosisreguleres ved måling af INR (terapeutisk INR-niveau: mitralklap 2,5-3,5; aortaklap 2,0-3,0). Lavmolekylært heparin seponeres, når INR er i terapeutisk niveau. 

 

Kombination med acetylsalicylsyre 75 mg dgl. er indiceret hos patienter med emboli på trods af relevant AK-behandling og kan overvejes hos patienter med mekanisk mitralklap eller kendt aterosklerotisk sygdom. 

 

Biologiske klapproteser og annulusprotese ved mitralplastik behandles med acetylsalicylsyre 75 mg dgl. (initialdosis 150-300 mg) i minimum 3 måneder eller længerevarende, hvis patienten har anden indikation for acetylsalicylsyre. Ved stentless biologisk klap (Freestyle) gives hverken acetylsalicylsyre eller antikoagulant behandling. 

 

Kateterbaserede klapoperationer (TAVI og MitraClip): Livslang behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dgl. De første tre måneder gives endvidere clopidogrel 75 mg x 1 dgl.  

Iskæmisk apopleksi/TCI

Akut iskæmisk apopleksi behandles med alteplase (0,9 mg/kg (max. 90 mg) i.v., heraf 10 % som iv. bolus), hvis behandlingen kan gives inden for 6 timer efter symptomdebut, og trombolysebehandling ikke er kontraindiceret. Acetylsalicylsyre og heparin skal undgås de første 24 timer efter behandlingen. Clopidogrel 75 mg x 1 dgl. med støddosis på 300 mg anses for første valg, og acetylsalicylsyre 75 mg x 1 dgl + dipyridamol depotkapsler 200 mg x 2 dgl. anses som andet valg som efterfølgende tromboseprofylakse til patienter uden umiddelbar kardiel embolikilde. 

 

Patienter med paradoks cerebral emboli eller emboli fra muraltrombe i venstre ventrikel behandles med warfarin, INR-niveau 2,0-3,0. Ved iskæmisk apopleksi/TCI i forbindelse med atrieflimren/-flagren: se rekommandationer for tromboseprofylakse ved Atrieflimren og atrieflagren.  

Forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE)

Hofte-og knæalloplastik. Apixaban 2,5 mg x 2 dgl. og rivaroxaban 10 mg x 1 dgl. er mere effektive og lige så sikre som enoxaparin og giver som orale midler compliance-mæssige fordele ved langtidsprofylakse til ambulante patienter. 

 

Parenkymkirurgiske patienter. Ved moderat øget VTE-risiko gives lavmolekylært heparin i lav profylaksedosis: 

 

Til patienter med aktiv cancer gives lavmolekylært heparin i høj profylaksedosis: 

  • dalteparin 5.000 IE s.c. x 1 dgl. eller
  • enoxaparin 40 mg s.c. x 1 dgl. eller
  • tinzaparin 4.500 IE s.c. x 1 dgl.

 

Akut syge medicinske patienter med høj VTE-risiko i henhold til risikostratificering. Lavmolekylært heparin eller fondaparinux: 

  • dalteparin 5.000 IE s.c. x 1 dgl. eller
  • enoxaparin 40 mg s.c. x 1 dgl. eller
  • tinzaparin 4.500 IE s.c. x 1 dgl. eller
  • fondaparinux 2,5 mg s.c. x 1 dgl.

 

Se også behandlingsvejledning fra Medicinrådet (5180).  

Behandling af venøs tromboemboli

Akut lungeemboli med kredsløbspåvirkning (shock) eller dysfunktion af højre ventrikel, myokardieskade og høj mortalitetsrisiko 

 

Systemisk trombolysebehandling med alteplase (10 mg som i.v. bolus efterfulgt af 90 mg (max. 1,5 mg/kg) over 2 timer) efterfulgt af antikoagulansbehandling med intravenøs infusion af ufraktioneret heparin18 IE/kg/time (uden bolus og med APTT monitorering).  

 

Der skiftes til lavmolekylært heparin efter 1-2 dage: 

  • dalteparin 200 IE/kg s.c. x 1 dgl. eller
  • enoxaparin 1,5 mg/kg s.c. x 1 dgl. eller
  • tinzaparin 175 IE/kg s.c.x 1 dgl.

 

og warfarin, som indledes med 5 mg x 1 dgl. og dosisreguleres ved måling af INR (terapeutisk INR-niveau: 2,0-3,0). Lavmolekylært heparin seponeres, når INR har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn. 

Der mangler evidens for effekt af DOAK efter trombolysebehandling af lungeemboli. 

 

Dyb venetrombose og/eller lungeemboli, hvor trombolysebehandling ikke er indiceret, kan behandles med DOAK eller lavmolekylært heparin og warfarin som ovenfor (4738). Dosering af DOAK fremgår af tabel 3: 

 

Tabel 3: 

VTE-behandling  

med DOAK  

Dabigatran  

Edoxaban  

Rivaroxaban  

Apixaban  

Pradaxa® 

Lixiana® 

Xarelto® 

Eliquis® 

LMH i terapeutisk dosis  

Gives i mindst 5 dage
inden dabigatran  

Gives i mindst 5 dage
inden edoxaban  

 

 

Standard dosering  

150 mg x 2 dgl.  

60 mg x 1 dgl.  

15 mg x 2 dgl. i 3 uger,
derefter 20 mg x 1 dgl.  

10 mg x 2 dgl i 1 uge,
derefter 5 mg x 2 dgl.  

Kriterier for dosisreduktion  

110 mg x 2 dgl.  

 

Gives ved: 

  • Alder > 80 år
  • Samtidig behandling med verapamil

30 mg x 1  

 

Gives ved ≥1 af flg.:  

  • Vægt ≤ 60 kg
  • eGFR på 15-50 ml/min
  • Samtidig behandling med P-gP-hæmmer

 

15 mg x 1 dgl.  

 

Bør overvejes ved eGFR på 15-50 ml/min.  

Ingen dosisreduktion  

 

 

Dosis ved langtidsbehandling (efter 6 mdr.s behandling)  

Ingen ændring af dosis  

Ingen ændring af dosis  

10 mg x 1 dgl.  

2,5 mg x 2 dgl.  

Krav til nyrefunktion  

eGFR > 30 ml/min  

eGFR > 15 ml/min  

eGFR > 15 ml/min  

eGFR > 15 ml/min  

 

Der gives antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering.  

 

Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli. 

 

Patienter med cancer-associeret VTE behandles som første valg med lavmolekylært heparin i 6 måneder: 

  • Tinzaparin 175 IE/kg s.c. x 1 dgl eller
  • Dalteparin 200 IE/kg s.c. x 1 dgl med dosisreduktion på 25 % efter 4 uger.

 

Hos patienter uden høj blødningsrisiko kan der alternativt anvendes DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban). 

 

Efter 6 måneder kan behandlingen fortsættes, seponeres eller skiftes til oral antikoagulation afhængig af patientens tilstand (4734).  

Heparin-induceret trombocytopeni type 2 (HIT-2)

Fondaparinux gives i vægtbaseret dosis: 

  • < 50 kg: 5 mg s.c. x 1 dgl.,
  • 50-100 kg: 7,5 mg s.c. x 1 dgl.,
  • > 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl.

Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som i.v. infusion begyndende med 2 mikrogram/kg/min.og herefter justeret, så APTT forlænges med en faktor 1,5-3,0. Ved behov for længerevarende antikoagulant behandling påbegyndes warfarin under ovennævnte behandling. 

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Graviditet

Mekaniske hjerteklapproteser 

Behandling med warfarin medfører risiko for teratogene fosterskader i 6.-12. gestationsuge, for blødning hos fosteret senere i graviditeten og for blødning hos foster og den gravide ved fødslen.  

 

Derfor gives i 6.-12. gestationsuge og fra 36. gestationsuge Lavmolekylære hepariner (dalteparin, enoxaparin, tinzaparin) s.c. hver 12. time og dosisjusteret således, at plasmakoncentrationen 4 timer efter s.c. injektion er 0,8-1,2 anti-Xa enh/ml. 

Alternativt gives lavmolekylært heparin i monitoreret dosering under hele graviditeten. 

Behandlingen kan suppleres med acetylsalicylsyre 75 mg dgl. Behandlingen anses for en specialistopgave. 

 

Forebyggelse og behandling af VTE 

Der anvendes lavmolekylært heparin i dosering som hos ikke-gravide. Behandlingen bør foregå i samarbejde med trombosecenter.  

Referencer

5180. Medicinrådet. Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til ortopædkirurgiske patienter - version 1.2. 2020; , https://medicinraadet.dk/arkiv/laegemiddelrekommandationer/hjerte-kredslobssygdomme/tromboseprofylakse/tromboseprofylakse-til-ortopaedkirurgiske-patienter-1-2-rads-arkiv (Lokaliseret 4. marts 2022)

 

3589. Kirchhof P, Haeusler KG, Blank B et al. Apixaban in patients at risk of stroke undergoing atrial fibrillation ablation. Eur Heart J. 2018; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29579168 (Lokaliseret 22. februar 2022)

 

3587. Seligman SJ. Uninterrupted Dabigatran versus Warfarin for Ablation in Atrial Fibrillation. N Engl J Med. 2017; 377(5), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28767344 (Lokaliseret 22. februar 2022)

 

4734. Rasmussen MS, Dorff MH, Holt MI et al. Cancer og venøs tromboembolisme. DSTH og DSKO. 2017; , https://www.dsth.dk/pdf/cat-retningslinje_2017.pdf (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4738. Medicinrådet/RADS. Behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli. 2017; , https://medicinraadet.dk/anbefalinger-og-vejledninger?page=1&order=&take=¤tpageid=1095&database=1095&secondary=&q=tromboseprofylakse&period=0 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

3149. Meqa JL, Simon T. Pharmacology of antithrombotic drugs: an assessment of oral antiplatelet and anticoagulant treatments. Lancet. 2015; 386(9990):281-91, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25777662 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 

3588. Cappato R, Marchlinski FE, Hohnloser SH et al. Uninterrupted rivaroxaban vs. uninterrupted vitamin K antagonists for catheter ablation in non-valvular atrial fibrillation. Eur Heart J. 2015; 36(28):1805-11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25975659 (Lokaliseret 22. februar 2022)

 

1372. Guyatt GH, Akl EA, Crowther M et al. Executive summary: Antithrombotic therapy and prevention of thrombosis, 9th ed: American College of Chest Physicians evidenced-based clinical practice guidelines. Chest. 2012; 141(2):7S-47S, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22315257/ (Lokaliseret 10. december 2021)

 
 
 
Gå til toppen af siden...