Stesolid®

Tabletter. 1 tablet indeholder 2 mg (delekærv) eller 5 mg (delekærv) diazepam.
Stesolid Rektal Prefill,rektalvæske, opløsning (rektalsprøjte). 1 ml indeholder 5 mg diazepam.
Rektalvæske, opløsning, endosis (rektaltube). 1 dosis indeholder 5 mg eller 10 mg diazepam. 

Oralt 

• Angst- og urotilstande
  • Voksne. Sædvanligvis 2-5 mg 1-3 gange dgl. Akut agitation hos indlagte patienter 5-10 mg, evt. gentaget afhængig af effekt ⁽³²²⁶⁾. Særlige doseringsforhold gør sig gældende ved behandling af alkoholabstinenstilstande.
  • Børn 1-3 år. Sædvanligvis 1-2 mg 1-3 gange dgl.
  • Børn over 3 år. Sædvanligvis 2-4 mg 1-3 gange dgl.
  • Ældre. Sædvanligvis halv dosis.
• Spastiske tilstande
  • 5-15 mg dgl.

Rektalt 

• Feberkramper. 0,5-1 mg/kg legemsvægt, se endvidere Feberkramper hos børn.
• Præmedicinering. 0,5-0,7 mg/kg legemsvægt, sædvanligvis ikke over 15 mg.
  Om nødvendigt kan dosis gentages. Ved gentagen indgift til børn bør respirationen følges.
• Bemærk:
  • Ved børn 0-3 år føres spidsen af tuben kun ind til første mærke.

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses.
• Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
• Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
• Kan tages med eller uden mad.
• Forlænget halveringstid hos børn og begrænset metabolisering og udskillelse hos børn under 6 måneder.
• Børn under 1 år bør kun gives diazepam som behandling ved kramper. Den almindelige dosis for denne aldersgruppe er 0,25-1 mg/kg legemsvægt. Børn under 3 måneder bør kun behandles med diazepam på sygehus.

Bør ikke anvendes ved svær leverinsufficiens, da risikoen for encefalopati øges. Leverfunktionen bør monitoreres ved let og moderat leverinsufficiens. Diazepam metaboliseres i leveren via CYP3A4 og CYP2C19 til aktive metabolitter, hvor N-desmethyldiazepam er den vigtigste. Clearance påvirkes kun minimalt ved leversygdom. 

Evt. indhold af benzylalkohol 

Visse formuleringer af diazepam (Stesolid rektalvæske) indeholder benzylalkohol: Forsigtighed ved brug af høje doser pga. risiko for akkumulering af benzylalkohol og udvikling af metabolisk acidose. 

Angst og uro: Bør ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved kort behandlingstid (4-6 uger), mens nedtrapning efter længere tids behandling kan strække sig over flere måneder.  

Se Benzodiazepiner (anxiolytika) og Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed). 

Akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning 

Benzodiazepiner øger den CNS-deprimerende effekt og kan forværre tilstanden. 

Myasthenia gravis 

Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. 

Respirationsinsufficiens 

Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosis reduktion bør overvejes. 

Søvnapnø 

Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved alvorlig søvnapnø. 

Depression 

Benzodiazepiner bør ikke anvendes som eneste behandling ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression. 

Overvægt 

Ved længerevarende behandling af overvægtige indtræder den maksimale virkning senere og der er set længere virkningsvarighed efter seponering. 

Personlighedsforstyrrelse 

Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet. 

Tidligere alkohol- og medicinafhængighed 

Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. risikoen for udvikling af nyt afhængighedssyndrom. 

Tolerans og afhængighed 

• Opmærksomhed på behandlingsvarigheden pga. risiko for fysisk og psykisk afhængighed.
• Normalt anbefales en behandlingsperiode på højst 4 uger, hvorefter behandlingen revurderes.
• Bør kun anvendes i refrakte doser og med hyppig monitorering af dosiseffekt.

Ældre 

• Øget risiko for fald hos ældre pga. sedation og muskelsvaghed.
• Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner. Forsigtig dosering anbefales, se doseringsforslag.

Indhold af benzylalkohol 

• Stesolid rektalvæske indeholder benzylalkohol, der kan give allergiske reaktioner.
• Benzylalkohol har været associeret til alvorlige bivirkninger og død hos nyfødte, herunder respirationspåvirkning (”gasping syndrome”). Toksisk dosis er ukendt.
• Der er øget risiko for akkumulering og toksicitet hos børn under 3 år.
• Anvendelse til nyfødte (under 4 uger) eller i længere tid (over 1 uge) til børn under 3 år frarådes.
• Forsigtighed til præmature i de første levemåneder.

• Erythromycin øger AUC for diazepam med ca. 150 % på grund af hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre hæmmere af dette enzym. Se tabel 2 Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Omsætningshastigheden nedsættes af disulfiram.
• Der er set øgning af AUC med op til 81 % ved samtidig behandling med esomeprazol. Dosisreduktion af diazepam overvejes ved kombination med esomeprazol eller omeprazol.
• Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger.

Øget risiko for CNS-depression 

Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika, antihistaminer, opioider.  

Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med opioider skønnes nødvendig. 

Baggrund: Generelt frarådes benzodiazepiner, da der er usikkerhed omkring risikoen for uønsket fosterpåvirkning. Kortvarig lavdosisbehandling er næppe af betydning.  

For diazepam er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede. Visse studier har antydet let øget risiko for læbe-ganespalte, men de fleste og bedste studier har ikke vist denne sammenhæng. Irritative seponeringssymptomer og sedation hos barnet er set ved eksponering sent i graviditeten. Kortvarig lavdosisbehandling er næppe af betydning.  

Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika).  

Evt. indhold af benzylalkohol 

Visse formuleringer af diazepam (Stesolid rektalvæske) indeholder benzylalkohol: Generel forsigtighed ved brug af høje doser af midler, der indeholder benzylalkohol pga. risiko for akkumulering og udvikling af metabolisk acidose. Ved injektion til kvinder sent i graviditet eller under fødsel kan indholdet af benzylalkohol teoretisk give anledning til bilirubinforskydninger i fosterblodet med kernicterus til følge. Dette er dog ikke beskrevet.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 8-13 %. Der er beskrevet sedative bivirkninger hos barnet. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika). 

Se Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger). 

Diazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA_A-receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen selvstændig effekt, men forstærker virkningen af GABA (gamma-aminobutansyre), som er en hæmmende neurotransmitter.
GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. 

Efter oral indgift indtræder virkningen efter 15-30 minutter.  

• Fordelingsvolumen 1,1 l/kg.
• Metaboliseres i leveren via CYP3A4 og CYP2C19 til N-desmethyldiazepam og via CYP3A4 til temazepam, som er begge er farmakologisk aktive.
• Plasmahalveringstiden for diazepam er 2-3 døgn og for den vigtigste aktive metabolit, N-desmethyldiazepam, 2-5 døgn. Plasmahalveringstiden er øget hos børn, ældre og overvægtige.
• Steady-state nåes efter 5-14 dage ⁽⁴⁴⁰³⁾.
• Diazepam og N-desmethyldiazepam akkumuleres ved gentagen administration.
• Udskilles overvejende som metabolitter gennem nyrerne.
• Oral administration. Absorberes næsten fuldstændigt. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
• Rektal administration. Biotilgængelighed 100 %. Maksimal plasmakoncentration efter 10-15 minutter.

Se endvidere Tabel 1 i Antiepileptika. 

Holdbarhed: 

Rektalvæske, opløsning, endosis (rektaltube) skal anvendes umiddelbart efter anbrud af folieposen. 

Rektalvæske: 

Klausuleret tilskud til: 

• Akutte behandlingskrævende krampeanfald og non-konvulsive epileptiske anfald.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".