Alle de makrocycliske gadolinium-baserede kontraststoffer (3 produkter) er nu godkendt til undersøgelse af alle dele kroppen og til børn over 2 år med enkelte undtagelser. Gadobutrol og gadoterinsyre anvendes til børn < 2 år. 

Stofferne opdeles i tre risikogrupper (høj, intermediær og lav) med hensyn til afgivelse af gadolinium: 

• Ingen højrisikostoffer er p.t. markedsført i Danmark til intravenøst brug. Gadopentetinsyre er godkendt til artrografi.
• For så vidt angår intermediære stoffer, er de nu kun godkendt til leverscanning.
• Lavrisikostoffer kan anvendes til nyresyge, gravide etc.

HØJRISIKO-STOFFER 

Ingen markedsførte midler p.t. 

MELLEMRISIKO-STOFFER 

Gadobensyre -Multihance® 

Gadoxetat - Primovist® 

• MR af lever.

LAVRISIKO-STOFFER 

Bør kun anvendes når ikke-kontrastforstærket MRI ikke er diagnostisk. 

Gadobutrol -Gadovist 

• Kraniel og spinal MRI.
• MR af lever og nyrer.
• Kontrastforstærkning ved MR-angiograf i (CE - MRA ).
• MR-scanning af patologier i hele kroppen.
• Børn i alle aldre inklusive fuldbårne nyfødte: Alle ovennævnte indikationer

Gadoteridol -Prohance® 

• Kraniel og spinal MRI.
• Hele kroppen inkluderende hoved, hals, lever, bryst, muskler, led, knogler og bløddelsvæv.
• Børn > 2 år: Kraniel og spinal magnetisk resonans tomografi.

Gadoterinsyre -Dotarem® og Clariscan® 

• Kontrastforstærkning ved MRI.
• Kraniel og spinal patologi: Hjernetumor, tumor i rygmarv og det omgivende væv, intervertebral diskusprolaps, infektionssygdomme.
• Helkrops MRI: Abdominal patologi (primære og sekundære levertumorer), renal patologi (follow-up af nyretransplantation), kardiel patologi (follow-up af hjertetransplantation), osteo-artikulær patologi (knogle- og bløddelstumorer, synovialsygdomme).
• Magnetisk resonans angiografi.
• Indikationer for kraniel og hel-krops MRI er analoge til kontrastforstærkede CT-scanninger.
• Undersøgelse med Dotarem® er et supplement til eksisterende og etablerede undersøgelsesteknikker.
• Børn: Alle indikationer med undtagelse af angiografi.

Afhænger af den specifikke diagnostiske undersøgelse. Se speciallitteratur. 

Den generelle dosering er 0,1 mmol pr. kg legemsvægt for ekstracellulære stoffer (gadoteridol, gadobutrol og gadoterinsyre). 

Alle godkendte stoffer må med forsigtighed anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m²). Der skal være mindst 7 dage mellem to injektioner hos patienter med svært nedsat nyrefunktion. Det anbefales at vurdere nyrefunktionen før indgift af kontraststof. 

Som følge af den umodne nyrefunktion hos nyfødte op til 4 uger og spædbørn op til 1 år må de godkendte gadoliniumbaserede kontraststoffer kun bruges hos nyfødte < 4 uger og spædbørn < 1 år efter nøje overvejelse og i doser på højst 0,1 mmol/kg legemsvægt. Der må højst bruges én dosis i løbet af en scanning. Pga. utilstrækkelige data må gadolinium-baseret kontraststof ikke gentages, medmindre tidsrummet mellem injektionerne er mindst 7 dage.  

Hvis en patient i dialyse undtagelsesvis indgives et gadoliniumholdigt kontraststof (efter ovenstående nøje overvejelse om undersøgelsens værdi) anbefales det at foretage dialyse umiddelbart efter. Der findes dog ingen videnskabelig dokumentation for, at det beskytter mod neurogen systemisk fibrose (NSF) eller de andre sene bivirkninger. 

Til voksne: 

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Til børn bruges den reviderede Schwarz-formel: 

eGFR (ml/min/1,73 m²) = 36,5 × Længde (cm) / P-kreatinin (mikromol/l) ​​ 

Se i øvrigt ESUR Guidelines on Contrast Agents 10.0 (dansk) 

Akutte bivirkninger 

Både de renale og ikke-renale akutte bivirkninger er de samme som ses efter indgift af jod-holdigt kontraststof til røntgenundersøgelse. Incidensen er ca. det halve for de ikke-renale bivirkninger (urticaria, kvalme/opkastning, bronkospasme, laryngal ødem, hypotension, anafylaktoide reaktioner). For de renale bivirkninger (kontraststof-induceret nefropati) er det i modsætning til efter jod-holdigt kontraststof yderst sjældent, at det ses, når stofferne anvendes i de godkendte doser. Profylaktisk hydrering anbefales ikke. Behandlingen af de ikke-renale bivirkninger er den samme som for de jod-holdige røntgenkontraststoffer. Det vides ikke, om steroid givet i profylaktisk øjemed forebygger mod reaktioner på MR-kontraststoffer; reaktioner er set trods prednison. Patienter, der tidligere har reageret på indgift af et MR-kontraststof og/eller har astma eller svær allergi, bør overvåges.  

Bemærk: På grund af risiko for anafylaksi skal genoplivningsudstyr være umiddelbart tilgængeligt. 

Sene bivirkninger 

Ingen kendte. 

Meget sene bivirkninger 

Siden foråret 2006 har man påvist: 

• nefrogen systemisk fibrose (NSF)
• signalintensitetsstigninger i basalgangler
• gadolinium-plaques

efter indgift af nogle af de gadoliniumbaserede lineære kontraststoffer: 

Nefrogen systemisk fibrose er kun set hos nyresyge, signalintensitetsstigningerne og hud-plaques er set hos nyreraske. 

Nefrogen systemisk fibrose er ikke med sikkerhed påvist efter anvendelse af nogen af de stoffer, der i dag markedsføres i Danmark. Det samme gælder gadolinium plaques. For så vidt angår cerebral ophobning af gadolinium, er det påvist efter gadobensyre og stoffer, der ikke markedsføres i Danmark. Der er ikke påvist kliniske konsekvenser af ophobningen. Jo flere injektioner en patient har fået udført, jo mere udbredt ophobning i hjernen. Ophobningen er i langt de flere tilfælde iagttaget på T1-vægtede sekvenser; der skal være en vis mængde gadolinium før, man kan se det på billederne. Man skal være opmærksom på, at der ophobes meget mere gadolinium i knoglerne end i hjernen. Langtidsfølgerne af gadoliniumophobning kendes endnu ikke. Jo mere stabilt kontraststoffet er, jo mindre ophobes der. 

Biokemiske bestemmelser: Der bør ikke laves biokemiske bestemmelser på blod taget inden for 4 timer efter injektionen af kontraststoffet hos patienter med normal nyrefunktion. Man bør heller ikke indsamle urin til analyse inden for 24 timer efter indgift af kontrast, da der forekommer interaktion mellem visse biokemiske analysemetoder, afhængigt af koncentrationen af stoffet i den pågældende prøve. Der er ikke påvist interaktion, når et makrocyclisk stof anvendes; dog er ikke alle analyser blevet undersøgt.  

De såkaldte extracellulære kontraststoffer fordeler sig hurtigt i karbanen og extracellulærfasen, hvorefter de udskilles ved ren glomerulær filtration. Halveringstiden (T_½) i kroppen hos nyreraske er ca. 90 minutter, dvs. at 98 % af kontrastmidlet er ude af kroppen inden 24 timer. Jo dårligere nyrefunktion jo længere tid tager det, før midlet er ude af kroppen. Hos patienter med GFR < 10 ml/min/1,73m² kan udskillelsen tage uger. 

De såkaldte organspecifikke kontraststoffer (også kaldet høj-relaksivitetsstoffer) binder sig umiddelbart til protein, i al væsentlighed albumin. Den del, der bindes, fordeles ikke i extracellulærfasen. Udskillelsen sker både ved hepatobiliær ekskretion og glomerulær filtration. For svært nyresyge betyder udskillelsen via leveren og den højere relaksivitet, at stoffet kommer lidt hurtigere ud af kroppen, og at der kan bruges lidt mindre stofmængde.