B
Blod og bloddannende organer
Argatroban
B01AE
Argatroban, et syntetisk derivat af L-arginin, er en direkte trombinhæmmer, der udøver sin antikoagulante virkning ved direkte, reversibel binding til trombin.
Anvendelsesområder

Anvendes som antikoagulans ved forebyggelse og behandling af tromboemboliske komplikationer hos patienter med heparininduceret trombocytopeni type 2 (HIT-2).
Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Argatroban er kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.
Farmakodynamik

Argatroban hæmmer såvel frit som fibrinbundet trombin. Trombinhæmningen bevirker nedsat trombininduceret trombocytaggregation, nedsat trombinmedieret aktivering af koagulationsfaktorerne V, VIII og XIII, nedsat aktivering af protein C og nedsat fibrindannelse. Under infusion af argatroban ses en dosisafhængig stigning i trombintid (TT), aktiveret partiel tromboplastintid (APTT), aktiveret koagulationstid (ACT) og International Normaliseret Ratio (INR).
Præparater

Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|
Argatroban | Argatroban "Orifarm" Parallelimport
|
konc. til infusionsvæske, opl. 100 mg/ml | 2,5 ml | 1.627,42 | 3.254,84 |
Argatroban | Novastan® FrostPharma
|
konc. til infusionsvæske, opl. 100 mg/ml | 1 x 2,5 ml | 1.627,42 | 3.254,84 |
