J
Infektionssygdomme, systemiske midler
Daptomycin
J01XX
Anvendelsesområder

Ved hud- og bløddelsinfektioner, der er forårsaget af stafylokokker og streptokokker, har daptomycin vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin og penicilliner, som er virksomme over for stafylokokker.
Daptomycin har også vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin til behandling af S. aureus-bakteriæmi, både meticillinfølsomme og meticillinresistente stammer, inkl. ved højresidig endocarditis.
Der foreligger kun kasuistiske meddelelser om effekten af daptomycin ved venstresidig endocarditis, herunder proteseendocarditis.
Indtil videre kan daptomycin kun anbefales til:
- behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner
- S. aureus-bakteriæmi, hvor penicilliner ikke kan anvendes.
Daptomycin bindes til surfactant og bør ikke anvendes ved pneumoni.
Farmakodynamik

Se Antibiotika virkemåde og resistens.
Mikrobiologisk virkningsspektrum
Daptomycin virker på:
- Grampositive kokker, især Staphylococcus aureus (inkl. meticillinresistente stammer)
- Koagulasenegative stafylokokker (inkl. meticillinresistente stammer)
- Streptokokker (inkl. penicillinresistente pneumokokker)
- Enterokokker (inkl. vancomycinresistente stammer)
- Visse grampositive stave, herunder Clostridium difficile.
Daptomycin har derimod relativt lav aktivitet over for Listeria monocytogenes.
Daptomycin har ingen aktivitet over for gramnegative stave.
Farmakokinetik

Præparater

Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|
Daptomycin | Cubicin® MSD
|
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 350 mg | 1 stk. | 809,85 | 647,88 |
Daptomycin | Cubicin® MSD
|
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 350 mg | 1 stk. (Abacus) | 872,40 | 697,92 |
Daptomycin | Cubicin® MSD
|
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 500 mg | 1 stk. | 1.074,80 | 601,79 |
Daptomycin | Cubicin® MSD
|
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 500 mg | 1 stk. (Abacus) | 1.158,30 | 648,54 |
Daptomycin | Daptomycin "Accordpharma" Accord
|
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 350 mg | 1 stk. | 787,35 | 629,88 |
Daptomycin | Daptomycin "Accordpharma" Accord
|
pulver til injektions- og infusionsvæske, opl. 500 mg | 1 stk. | 1.055,35 | 590,90 |
