Bicalutamid "Epione Medicine"

L02BB03
 
 
Artificielt, specifikt antiandrogen uden steroidstruktur. Anilidderivat.

Anvendelsesområder

  • Lokalt fremskreden prostatacancer med høj risiko for sygdomsprogression som monoterapi eller som adjuverende behandling ved prostatektomi eller strålebehandling.

Bicalutamid bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg bicalutamid. 

Doseringsforslag

Voksne. 150 mg 1 gang dgl. i mindst 2 år. 

 

Børn og unge

  • Kontraindiceret

    0-17 år

    Det er almindeligvis ikke relevant at anvende dette lægemiddel i den pædiatriske population til indikationen prostatacancer. 

Håndtering

Håndtering
filmovertrukne tabletter 150 mg (Epione)

Knusning/åbning

Kan knuses.

Administration

Knust tablet kan opslæmmes i vand.

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.

 

Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed tilrådes ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion pga. øget akkumulering. 


Se endvidere

Forsigtighedsregler

Monitorering af leverfunktion 

Leverfunktionen bør kontrolleres løbende under behandlingen pga. risiko for leverpåvirkning. Ved mere alvorlig leverpåvirkning bør behandlingen seponeres. Fatale tilfælde af leversvigt er forekommet. 

 

Risiko for QT-forlængelse 

Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med bicalutamid påbegyndes.  

 

Risiko for fotosensibilisering 

Patienten bør informeres om at undgå stærkt sollys samt anvende beskyttende beklædning og solbeskyttelses midler med høj solfaktor.  

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Kvalme, Obstipation
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Kraftesløshed
Nervesystemet Svimmelhed
Nyrer og urinveje Hæmaturi
Det reproduktive system og mammae Gynækomasti Brystspænding
Hud og subkutane væv Hududslæt
Vaskulære sygdomme Ødemer Hedeture
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Hjerteinsufficiens, Myokardieinfarkt
Mave-tarm-kanalen Dyspepsi, Flatulens
Lever og galdeveje Hepatotoksicitet Icterus
Undersøgelser Forhøjede levertransaminaser Vægtøgning
Metabolisme og ernæring Hypofagi
Psykiske forstyrrelser Depression Søvnighed
Det reproduktive system og mammae Erektil dysfunktion Nedsat libido
Hud og subkutane væv Alopeci Hudkløe, Hypertrikose, Tør hud
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Immunsystemet Allergiske reaktioner, Angioødem Urticaria
Luftveje, thorax og mediastinum Interstitiel lungesygdom
Sjældne (0,01-0,1 %)
Lever og galdeveje Leverinsufficiens
Hud og subkutane væv Fotosensibilitet
Ikke kendt hyppighed
Undersøgelser Forlænget QT-interval

Hedeture, brystømhed og gynækomasti kan reduceres ved samtidig kastration. Brystømhed og gynækomasti kan delvist forebygges eller lindres af en strålebehandling mod brystvævet. 

Kliniske aspekter

  • Brystømhed og gynækomasti kan delvist forebygges eller lindres af forebyggende strålebehandling mod brystvævet. Gynækomasti kan vedvare efter behandlingsophør - særligt efter længerevarende behandling.
  • Hudreaktioner som udslæt, tørhed og ændret behåring ses som almindelige bivirkninger og sjældnere forekommer også fotosensibilitet, som patienten skal være opmærksom på.
  • Der er forekommet tilfælde af interstitiel lungesygdom. Behandlingen bør afbrydes ved akutte og/eller uforklarlige lungesymptomer og seponeres permanent ved bekræftet interstitiel lungesygdom.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Bicalutamid "Epione Medicine"

Øget risiko for QT-forlængelse 

Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje.  

 

Coumarinderivater (fx warfarin) 

Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling. 

Graviditet

Ikke relevant. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Ikke indiceret til kvinder. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

 

Fertile kvinder og mænd

Produktresumeét angiver følgende:  

Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermatozoer. Selvom bicalutamids virkning på sædcellemorfologien ikke er blevet undersøgt, og der ikke er rapporteret om sådanne forandringer hos patienter i behandling med bicalutamid, bør patienter og/eller deres partnere anvende sikker kontraception under behandlingen med bicalutamid og i 130 dage efter behandlingen. 

Denne anbefaling er alene baseret på teoretiske overvejelser i forhold til virkemåden af det aktive indholdsstof. 

Referencer: 1550, 3966

Amning

Ikke relevant. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Ikke indiceret til kvinder. 

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Bicalutamid "Epione Medicine" påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Bicalutamid "Epione Medicine" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Hæmmer målcellens optagelse af eller binding af androgen.

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration efter 24-30 timer.
  • S-enantiomeren er inaktiv, metaboliseres hurtigt og udgør kun ca. 1 % af plasmakoncentrationen ved steady state.
  • Den aktive R-enantiomer kumuleres. Plasmahalveringstid ca. 7 døgn.
  • Steady state efter ca. 12 uger.
  • Metaboliseres overvejende i leveren.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(A) filmovertrukne tabletter 150 mg  (Epione)
Bicalutamid "Epione Medicine"
425759
28 stk. (blister)
817,40 29,19 9,73

Substitution

filmovertrukne tabletter 150 mg
Bicalustad STADA Nordic, Bicalutamid, filmovertrukne tabletter 150 mg
Bicalutamid "Sandoz" Sandoz, Bicalutamid, filmovertrukne tabletter 150 mg
Bicalutamide "Accord" Accord, Bicalutamid, filmovertrukne tabletter 150 mg
Bicalutamide "Teva" TEVA, Bicalutamid, filmovertrukne tabletter 150 mg
Casodex Laboratoires Juvisé, Bicalutamid, filmovertrukne tabletter 150 mg
 

Foto og identifikation

Foto
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Filmovertrukne tabletter  150 mg  (Epione)

Præg:
BCL
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 10,1 x 10,1
filmovertrukne tabletter 150 mg
 
 
 

Referencer

1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 19. januar 2026)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

 
 

Revisionsdato

24.09.2025 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...