Norvipren

Sublinguale resoribletter. 1 resoriblet indeholder 200 mikrogram eller 400 mikrogram buprenorphin (som hydrochlorid). 

Analgesi ved akutte smerter bør indledes med parenteral indgift, som efter 6 timer kan ændres til sublingual indgift. 

Sublingualt 

Voksne. 200 eller 400 mikrogram anbringes under tungen 3-4 gange dgl. eller efter behov. 

Børn > 37,5 kg. 200 mikrogram anbringes under tungen 3-4 gange dgl. eller efter behov. 

Se tabel 1 og 2 i Rene agonister. 

Bemærk: 

• Resoribletten lægges på tungen.
• Skal opløses fudstændigt under tungen.
• Resoribletterne må ikke synkes hele.
• Resoribletterne må ikke suges, knuses eller tygges.
• Tages uden mad.
• Efter fuldstændig opløsning af resoribletten kan indtages mad eller væske.
• Kan ikke anvendes ved mundtørhed.

• Dermal administration. Forsigtighed tilrådes.
• Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider.

Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed). 

Svær respirationsdepression. 

• Hypotension
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Nedsat lungefunktion
• Prostatahypertrofi
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.

• Ketoconazol øger AUC for buprenorphin med 70 % gennem hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, phenytoin og rifampicin) kan ligeledes nedsætte plasmakoncentrationen af buprenorphin. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetamin, MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
• Den CNS-deprimerende virkning af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes. Sedativa (fx benzodiazepiner) kan øge risikoen for respirationsdepression, koma og død, og det tilrådes derfor at informere patienter og deres omsorgspersoner om at være opmærksomme på denne kombination.
• Alkohol øger den sedative effekt af buprenorphin og bør undgås.
• Forsigtighed ved kombinationsbehandling med rene opioidagonister pga. risiko for overdosering. Det kan desuden være vanskeligt at opnå smertedækning.

Baggrund: Der er data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Sidst i graviditeten kan høje doser, selv i en kort periode, medføre respirationshæmning hos nyfødte. Hos nyfødte af opioidmisbrugere i afvænningsbehandling er hyppigheden og sværhedsgraden af respirationsdepression og abstinenssymptomer mindre ved buprenorphin- end ved methadonbehandling. For at undgå respirationsdepression bør opioider generelt undgås de sidste 2 uger før forventet fødsel. Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2,2 %, hvilket normalt er betryggende lavt. Anvendt i opioidafvænning har der ikke været meddelelser om bivirkninger hos barnet. 

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udgangspunktet ikke foreneligt med bilkørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at være forenelige med bilkørsel så længe dosis ikke overskrider vedtagne max grænser. Der kan være behov for at nedlægge kørselsforbud i startfasen.

Se mere i trafikafsnittet under Opioider (analgetika),
i Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017 og i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Sundhedsstyrelsen, 19. juni 2019. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Norvipren. 

Reaktionsevnen nedsættes. 

Se Opioider (forgiftninger). 

• Partiel agonist/antagonist til µ- og κ-opioidreceptorer i CNS. Buprenorphin virker som en partiel agonist på µ-receptorerne og som en antagonist på κ-receptorerne.
  Buprenorphin binder med høj affinitet og lang bindingstid til µ-receptorerne, hvilket giver stoffet dets virkning ved behandling af opioidafhængighed og gør det i stand til at fortrænge eller blokere evt. andre µ-agonister, som fx morphin. Da buprenorphin er en partiel agonist, er den opioide effekt samtidig svagere end for de rene agonister ⁽⁵⁷¹⁰⁾.
  Den antagonistiske effekt på κ-receptorerne medfører formentlig reduceret tolerance og en vis antidepressiv virkning ⁽⁵⁷⁰⁹⁾.
  Den analgetiske virkning skyldes hovedsageligt den agonistiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle.
• Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutter (i.m. eller sublingualt). Maksimal virkning efter ca. 2 timer. Virkningsvarighed 6-8 timer uafhængigt af administrationsmåde.

• Metaboliseres i leveren.
• Plasmahalveringstid 20-36 timer. Enterohepatisk cirkulation forekommer.
• Udskilles væsentligst med galden som glucuronid.
• Sublingual administration. Biotilgængelighed 30-50 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer. (Pga. udtalt first pass-metabolisme vil oral administration have yderst ringe virkning).
• Transdermal administration. Biotilgængelighed ca. 15 %. Maksimal virkning efter 3 døgn. Steady state efter ca. 7 dage. Maksimal plasmakoncentration efter 12-24 timer og herefter relativt konstant indtil næste planlagte plasterskift. Plasmahalveringstid 30-45 timer.