• Overvægtige patienter med diabetes mellitus type 2, hvor behandlingen med diæt og motion har været utilstrækkelig. Hos patienter uden hjertekar- eller nyresygdom, anbefales det at starte behandling med biguanider tidligt - evt. allerede på diagnosetidspunktet, og de danske rekommandationer anbefaler opstart inden for de første 3 måneder efter diagnosen.
• Effekten af behandling med biguanider hos normalvægtige med type 2 diabetes er ikke så velundersøgt som hos overvægtige personer med type 2 diabetes.
• Metformin kan kombineres med alle orale antidiabetika, GLP-1-receptoragonister og insulin.
• Metformin benyttes også i behandlingen af kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS).

Metformin er kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion og ved stærkt nedsat nyre- (GFR < 30 ml/min.). 

Nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang årligt - hyppigere hos ældre. Metformin bør ikke anvendes ved akut nyresvigt eller ved kronisk nyreinsufficiens med eGFR < 30 ml/min. Kan med forsigtighed anvendes ved kronisk nyreinsufficiens med eGFR 30-60 ml/min, men dosis skal reduceres og nyrefunktionen kontrolleres regelmæssigt.  

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat lever og/eller nyrefunktion. 

• Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser.

• Nedsat lever- og/eller nyrefunktion, (se ovenfor).

Vitamin B₁₂-koncentrationen i plasma bør kontrolleres minimum hvert 2. år, da vitamin B₁₂-malabsorption kan ses. Lever- og nyrefunktionen må også kontrolleres, så stofkumulation og lactacidose undgås. 

Appetitløshed, kvalme, opkastning, diarré og metalsmag i munden ses hos 5-20 %. Megaloblastær anæmi. Vitamin B₁₂-malabsorption.
Lactatacidose forekommer meget sjældent, men er livsfarlig og provokeres af stofkumulation og/eller komplicerende tilstande som hjerteinsufficiens, infektionssygdomme, leverlidelser, nyreinsufficiens og alkoholindtagelse. Lactatacidosen kommer snigende uden karakteristiske symptomer med almindelig sygdomsfølelse, kvalme og påvirket sensorium. Der er som regel normoglykæmi og ingen ketonuri. Bør behandles med seponering af stoffet og glucose-insulininfusion, evt. hæmodialyse samt natriumhydrogencarbonat intravenøst.
Ketonuri kan ses trods normalt blodsukkerniveau, da metformin ikke virker ketosehæmmende og skyldes øget lipolyse, som fx kan ses ved faste (sultketose) eller under behandling med en meget kulhydratfattig kost, og korrigeres med øget kulhydratindtagelse og/eller reduktion af dosis.
Hypoglykæmi ses kun efter toksiske doser, ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof eller insulin samt hos normalpersoner efter langvarig faste, evt. i forbindelse med alkoholindtagelse.