Ved hæmodialyse og hæmofiltration bringes patientens blod via et ekstrakorporalt kredsløb i kontakt med dialysevæsken. Blod og dialysevæske er kun adskilt af en semipermeabel membran. Stofudveksling mellem blod og dialysevæske foregår ved enten diffusion (hæmodialyse) eller filtration (hæmofiltration) gennem membranen. De to teknikker kombineres ofte. 

Generelt anvendes væskerne til kontinuert dialysebehandling, benævnt: 

• Continuous Renal Replacement Therapy i forskellige modaliteter: (CRRT),
• Continuous veno-venous Hemodialysis (CHD eller CVVHD),
• Continuous veno-venous hemofiltration (CHF eller CVVHF)
• Continuous veno-venous hemo-diafiltration (CHDF eller CVVHDF).

Væskerne i dette afsnit er færdigfremstillede lægemidler til hæmodialyse/hæmofiltration af patienter med akut nyresvigt i intensivt regi, som udføres på særlige dialyseapparater til dette formål. 

Alment
Væskerne indeholder an- og kationer i forskellige koncentrationer. Det gælder natrium-, kalium- calcium-, magnesium-, hydrogen-, chlorid- og hydrogencarbonationer, lactat, citrat samt fosfat og glucose.  

Dosis 

Forudsat blodflowhastighed på 100-200 ml/min. via dialysefilteret er anbefalet opnået dosis hos patienter uden egen nyrefunktion, uanset hvilke af ovennævnte behandlingsmodaliteter, der er anvendt:  

• Effluent volumen opnået pr. tid fra dialysemaskinen 20-25 ml/time/kg væske medregnet fjernet væske fra patienten (ultrafiltration).
• Pga. pauser i behandlingen anbefales ordineret dosis lidt højere hos nogle.
• Hos patienter med et bidrag fra egne nyrer må forholdet vurderes individuelt.
• Små børn < 10 kg kræver særlig indsigt og er ikke omfattet af denne generelle omtale.
• Den tekniske udførelse rummer mange muligheder for variationer og kan indebære forskellig praksis med samme formål og resultat.
• På baggrund af generelle forskelle i sammensætning og anvendelse, er væskerne inddelt i 4 kategorier; væsker til generel anvendelse, kategori a., og mere specifikke formål, kategori b, c og d.
• Alle væsker indeholder natriumkoncentration 140 mmol/l.
• Se skema om væskernes sammensætning, i skemaet er udvalgte forskelle fremhævet med fed.

Skema med hæmofiltreringsvæskers indhold af elektrolytter mm. 

Kategori A) 

Udgør væsker til generel anvendelse - enten alene- eller i kombination med væsker fra andre kategorier. Alle væsker har bicarbonatbuffer og er uden fosfat. Vigtigste forskelle er indholdet af kalium, calcium og glucose. Således varierer koncentrationen af kalium (0-4 mmol/l) og calcium (1,25-1,75 mmol/l) samt glucose (5,0-6,1 mmol/l) i væskerne. Væskerne kan vælges til formål rettet mod korrektion af P-kalium og P-calcium. 

Kategori B) 

Kun Phoxilium. Indeholder elektrolytter og fosfat i fysiologisk koncentration, er uden glucose. Kan anvendes som vedligeholdelsesvæske i længerevarende dialysekrævende forløb, specielt for at undgå hypofosfatæmi.  

Kategori C) 

Kun Biphozyl. Er en calcium-fri væske med fysiologisk koncentration af fosfat og elektrolytter, men relativ lav bicarbonatkoncentration. Kræver behovstyret supplement af calcium og bicarbonat fra en anden væske i kombination under - eller efter dialysefilteret. Kan anvendes ved citrat-stabiliseret ekstrakorporalt kredsløb og tilstande med hypercalcæmi. 

Kategori D) 

Kun Regiocit. Er en ikke-fysiologisk væske og kan aldrig anvendes alene. Anvendes kun som citratkilde ved citrat-stabiliseret ekstrakorporalt kredsløb, indgivet før dialysefilteret. Kræver behovstyret substitution af calcium, bicarbonatbuffer og elektrolytholdige væsker i kombinationer under eller efter blodets passage af dialysefilteret.