ICD-10 kriterier for diagnosen depressiv enkeltepisode

I henhold til klassifikationssystemet ICD-10 skelnes mellem depressive kernesymptomer og depressive ledsagesymptomer, se tabel 1.

Tabel 1. 

Varigheden samt antallet og graden af disse symptomer er afgørende for diagnostik og valg af behandling. Efter ICD-10 inddeler man depression i let, moderat og svær grad. Lette depressioner er vanskelige at afgrænse over for normalpsykologiske oplevelser som sorg, pessimisme og almindelig tristhed og ved disse tilstande har antidepressiva ikke dokumenteret effekt.
I ICD-10 klassifikationssystemet opdeles depression ud fra sygdomsforløbet i depressiv enkeltepisode samt tilbagevendende (periodisk) depression. Desuden forekommer en mere kronisk forstemning, som ikke opfylder kriterierne for depression, enten fordi symptomerne ikke er tilstrækkeligt udtalte eller fordi tilstanden svinger i intensitet, så den ikke er konstant til stede i mere end 14 dage. Denne tilstand betegnes dystymi. Dystymi vil typisk være til stede i mere end 2 år uden behandling. Se endvidere brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression. 

I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory-spørgeskemaet (MDI) som supplement til diagnosticeringen og vurdering af hvor alvorlig depressionen er. Det er vigtigt at understrege, at diagnosen ikke alene kan stilles ud fra et spørgeskema, idet den skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af differentialdiagnose eller somatisk komorbiditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske sygdomme, især hos ældre patienter. Derfor anbefales det at stille diagnosen ved et grundigt interview, fx fordelt over mindst to konsultationer ^{(2535) (2783) (3496)}. Derved tages der også hensyn til, at symptomerne kan være fluktuerende over tid, samt at fremtrædelsesformen af flere af symptomerne af og til er vag eller ukarakteristisk, specielt hvad angår stemningsleje. Interview med pårørende er desuden betydningsfuldt, bl.a. for at kortlægge ændringer i funktionsevnen. 

Tabel 2. 

Skemaet kan findes på www.dsam.dk. 

Depressionsskalaer

For at sikre en korrekt vurdering af depressionens sværhedsgrad anbefales det at supplere diagnosen med en kvantitativ rating skala. Mest anvendt i almen praksis er ovennævnte MDI, som er et spørgeskema. Hamiltons depressionsskala (HAMD), der er et semistruktureret interview, hvor sværhedsgraden af symptomerne vurderes og scores inden for 17 punkter, er anvendelig, hvis man er fortrolig med den. HAMD17 er dog mindre nyttig til monitorering af behandlingseffekten, da den måler bivirkninger ved fx SSRI-behandling med (Tabel 3), fx gastro-intestinale og seksuelle symptomer, så her kan med fordel anvendes den kortere udgave Hamilton depressionsskala, HAMD6 (item 1,2, 7, 8, 10, 13).

Tabel 3.