Diagnosticering af depressioner

Revideret: 20.02.2023

ICD-10 kriterier for diagnosen depressiv enkeltepisode

I henhold til klassifikationssystemet ICD-10 skelnes mellem depressive kernesymptomer og depressive ledsagesymptomer, se tabel 1.

Tabel 1. 

ICD-10 kriterier for diagnosen 

depressiv enkeltepisode 

A: Grundliggende kriterier  

  • Symptomvarighed > 2 uger
  • Ingen tidligere hypomane eller maniske episoder
  • Organisk ætiologi udelukkes

B: Kernesymptomer  

  • Nedtrykthed
  • Nedsat lyst/interesse
  • Nedsat energi eller øget trætbarhed

C: Ledsagesymptomer  

  • Nedsat selvtillid/selvfølelse
  • Selvbebrejdelser/skyldfølelse
  • Tanker om død/selvmord
  • Tænke-/koncentrationsbesvær
  • Agitation/hæmning
  • Søvnforstyrrelser
  • Appetit- og vægtændring

 

Gradsopdeling  

Lettere grad: A + 2 kriterier fra B + 2 kriterier fra C 

Moderat grad: A + 2 kriterier fra B + 4 kriterier fra C 

Svær grad: A + 3 kriterier fra B + 5 kriterier fra C 


Varigheden samt antallet og graden af disse symptomer er afgørende for diagnostik og valg af behandling. Efter ICD-10 inddeler man depression i let, moderat og svær grad. Lette depressioner er vanskelige at afgrænse over for normalpsykologiske oplevelser som sorg, pessimisme og almindelig tristhed og ved disse tilstande har antidepressiva ikke dokumenteret effekt.
I ICD-10 klassifikationssystemet opdeles depression ud fra sygdomsforløbet i depressiv enkeltepisode samt tilbagevendende (periodisk) depression. Desuden forekommer en mere kronisk forstemning, som ikke opfylder kriterierne for depression, enten fordi symptomerne ikke er tilstrækkeligt udtalte eller fordi tilstanden svinger i intensitet, så den ikke er konstant til stede i mere end 14 dage. Denne tilstand betegnes dystymi. Dystymi vil typisk være til stede i mere end 2 år uden behandling. Se endvidere brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression

 

I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory-spørgeskemaet (MDI) som supplement til diagnosticeringen og vurdering af hvor alvorlig depressionen er. Det er vigtigt at understrege, at diagnosen ikke alene kan stilles ud fra et spørgeskema, idet den skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af differentialdiagnose eller somatisk komorbiditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske sygdomme, især hos ældre patienter. Derfor anbefales det at stille diagnosen ved et grundigt interview, fx fordelt over mindst to konsultationer (2535) (2783) (3496). Derved tages der også hensyn til, at symptomerne kan være fluktuerende over tid, samt at fremtrædelsesformen af flere af symptomerne af og til er vag eller ukarakteristisk, specielt hvad angår stemningsleje. Interview med pårørende er desuden betydningsfuldt, bl.a. for at kortlægge ændringer i funktionsevnen. 

 

Tabel 2

 

Major Depression Inventory (MDI)  

Nedenstående spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger 

Hvor stor en del af tiden:  

Hele tiden  

Det meste af tiden  

Lidt over halvdelen af tiden  

Lidt under halvdelen af tiden  

Lidt af tiden  

På intet tidspunkt  

1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 

2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 

3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? 

4. Har du haft mindre selvtillid? 

5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 

6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 

7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? 

8a. Har du følt dig rastløs? 

8b. Har du følt dig mere stille? 

9. Har du haft besvær med at sove om natten? 

10a. Har du haft nedsat appetit? 

10b. Har du haft øget appetit? 

Anvendt som rating skala, er det summen af de 10 spørgsmål, der angiver graden af depression. For de punkter, hvor der er to svarkategorier (a) og (b), vælges højeste score. Teoretisk kan der opnås fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression) point. 20 svarer til HAM-D17 score på 18. 

 

Ved diagnosticering skal de tre øverste punkter, der afspejler kernesymptomerne på ICD-I0 depressionsdiagnosen, have været til stede det meste af tiden. Ledsagesymptomerne findes i de resterende syv punkter og skal have været til stede gennem de sidste to uger i over halvdelen af tiden. 

Skemaet kan findes på www.dsam.dk

Depressionsskalaer

For at sikre en korrekt vurdering af depressionens sværhedsgrad anbefales det at supplere diagnosen med en kvantitativ rating skala. Mest anvendt i almen praksis er ovennævnte MDI, som er et spørgeskema. Hamiltons depressionsskala (HAMD), der er et semistruktureret interview, hvor sværhedsgraden af symptomerne vurderes og scores inden for 17 punkter, er anvendelig, hvis man er fortrolig med den. HAMD17 er dog mindre nyttig til monitorering af behandlingseffekten, da den måler bivirkninger ved fx SSRI-behandling med (Tabel 3), fx gastro-intestinale og seksuelle symptomer, så her kan med fordel anvendes den kortere udgave Hamilton depressionsskala, HAMD6 (item 1,2, 7, 8, 10, 13).

Tabel 3. 

 

Hamiltons depressionsskala (HAMD)  

1 

Nedsat stemningsleje 

0-4 

2 

Selvbebrejdelser og skyldfølelse 

0-4 

3 

Suicidale impulser 

0-4 

4 

Indsovningsbesvær 

0-2 

5 

Afbrudt søvn 

0-2 

6 

Tidlig morgenvågning 

0-2 

7 

Arbejde og interesser 

0-4 

8 

Hæmning (generelt) 

0-4 

9 

Agitation 

0-4 

10 

Psykisk angst 

0-4 

11 

Somatisk angst 

0-4 

12 

Gastro-intestinale symptomer 

0-2 

13 

Somatiske symptomer (generelt) 

0-2 

14 

Seksuelle forstyrrelser 

0-2 

15 

Hypokondri 

0-4 

16 

Manglende sygdomsindsigt 

0-2 

17 

Vægttab 

0-2 

Depressionens sværhedsgrad inddeles efter totalscore:  

Totalscore 

Sværhedsgrad 

< 7

8-12: 

13-17:  

18-24:  

> 24:  

Ingen depression 

Tvivlsom depression 

Lettere depression 

Moderat grad af depression 

Middelsvær til svær grad af depression 

 

Referencer

3496. Yttri JE, Videbech P. Over- og underbehandling af depression. Ugeskr Læger. 2018; 2:2-5, http://ugeskriftet.dk/videnskab/over-og-underbehandling-af-depression (Lokaliseret 22. maj 2023)

 

2535. RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression. 2016, http://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-beh-og-rek-april-2015-193678.pdf (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

2783. Mitchell AJ, Vaze A, Rao S. Clinical diagnosis of depression in primary care: a meta-analysis. Lancet. 2009; 374(9690):609-19, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19640579 (Lokaliseret 4. maj 2023)