Hypoxia-inducible factor subunit 2 alpha (HIF-2α) er en af flere hypoxi-inducible faktorer (HIF), der medvirker til, at celler bedre kan overleve hypoxiske forhold. HIFs er aktive som heterodimerer bestående af en HIFα subunit og en HIF-1β subunit. Når heterodimererne dannes, genkender disse hypoxia response elements og regulerer derved transskription af en lang række gener, der er vigtige for centrale cellulære processer. Det drejer sig blandt andet om gener, der er involveret i cellecyklus/celledeling og gener, der er involveret i cellens metabolisme, herunder gener, hvis ekspression øger cellernes resistens overfor hypoxiske forhold. Der finders flere typer HIFα, hvoraf HIF-2α og HIF-1α øges som respons på hypoxi. Det er vist, at ekspression af HIF-2α og HIF-1α er associeret med dårligere prognose ved nogle kræftformer. VHL-proteinet er afgørende for proteasom-medieret degradering af HIFα og ved reduceret funktion af VHL-protein øges niveauerne af HIFα . Tumorer med inaktiverende mutationer i von Hippel-Lindau (VHL)-genet har derfor øgede niveauer af HIFα. Dette findes særligt ved renalcellecarcinom og VHL-associerede tumorer som f.eks. nogle former for neuroendokrine tumorer. HIF-2α hæmmere, herunder belzutifan, binder til HIF-2 α og forhindrer dannelse af den aktive heterodimer med HIF-1β og reducerer derved ekspression af HIF-2α-HIF-1β regulerede gener.