ALK (anaplastic lymphoma kinase) er en receptor tyrosinkinase, som tilhører insulin receptor superfamilien. ALK spiller under normale forhold primært en rolle under den embryonale udvikling, særligt i forbindelse med udvikling af centralnervesystemet. ALK kan dog reaktiveres og virke som et onkogen i kræftceller.
Re-arrangement af ALK genet blev først beskrevet ved anaplastisk storcellet lymfom, deraf navnet ALK, men det er et vigtigt onkogen ved en lang række andre kræftsygdomme, fx ikke-småcellet lungekræft, nyrekræft og kræftsygdomme i thyroidea.
ALK genet kan aktiveres ved kromosomale re-arrangementer, genamplifikation med deraf følgende overekspression eller punktmutationer. Genamplifikationer og punktmutationer fører til øget aktivitet i ALK receptor tyrosinkinasen, hvorved downstream signalveje aktiveres. ALK medierer bl.a. cellulære effekter via aktivering af JAK-STAT, PI3K-AKT, og MAPK signalvejene.
Resultatet er øget celledeling og overlevelse (reduceret apoptose). Punktmutationer ses bl.a. ved neuroblastom. Kromosomale re-arrangementer fører til dannelse af et nyt ALK fusionsprotein, som er lokaliseret i cytoplasma og dermed ikke fungerer som en receptor.
ALK fusionsproteiner kan være forskellige afhængigt af translokationspartneren, men aktiverer generelt de samme signalveje som ALK receptor tyrosinkinasen, men helt uafhængigt af en ligand. Typiske ALK fusionsproteiner inkluderer NPM-ALK ved ALK-positivt anaplastisk storcellet lymfom og EML4-ALK ved ikke-småceller lungekræft. ALK tyrosinkinasehæmmere kan modvirke den onkogene aktivering af ALK.  

Crizotinib er en førstegenerations ALK tyrosinkinasehæmmer, som også hæmmer MET og ROS1. Der udvikles ofte behandlingsresistens og penetrationen til CNS er dårlig.
Anden og tredjegenerations ALK tyrosinkinasehæmmere som fx brigatinib, ceritinib, og alectinib binder kompetitivt til det ATP-bindende site på ALK kinasen, og de har generelt bedre CNS-penetration. De virker i reglen også, når mutationer har medført resistens mod crizotinib. Lorlatinib er en tredjegenerations ALK tyrosinkinasehæmmer, som er udviklet til at hæmme ALK, der er resistent over for første og andengenerations ALK tyrosinkinase hæmmere. Resistens mod ALK tyrosinkinasehæmmere udvikles blandt andet som følge af nye punktmutationer eller ved mutationer, der øger aktiviteten downstream for ALK receptor tyrosinkinasen.