L
Antineoplastiske og immunmodulerende midler
Hedgehog pathway inhibitorer
L01XJ
”Hedgehog pathway" er en intracellulær signaltransduktionsvej, som indgår i regulering af cellevækst, differentiering, proliferation og celleoverlevelse. Dysfunktion eller afvigende aktivering af denne er associeret til flere cancertyper. Flere signalmolekyler og mekanismer kan være involveret.
Vismodegib og sonidegib er inhibitorer af transmembrankomponeten ”Smoothened” (SMO).
Anvendelsesområder

Ved akut myeloid leukæmi, hvor en overaktivering af ”Hedgehog pathway” indgår i patogenesen, har inhibition af SMO en antileukæmisk virkning ved både hæmning af leukæmicellernes vækst og ved at nedsætte cellernes resistens overfor kemoterapi.
Ved basalcellekarcinom kan vismodegib og sonidegib have effekt. Basalcellekarciniom kan normalt behandles sufficient enten kirurgisk eller med røntgen. I sjældne tilfælde, hvor tumor infiltrerer underliggende strukturer, og hvor anden behandling ikke er mulig eller ved metastaserende sygdom, kan behandling med vismodegib eller sonidegib overvejes.
Præparater

