FGFR-hæmmere

L01EN

Revideret: 20.01.2026

Fibroblast Growth Factor receptor (FGFR) signalvejen er vigtig for en række fysiologiske funktioner, der bl.a. inkluderer embryogenesen. FGFR aktiveres af fibroblast growth factors og signalvejen spiller også en rolle i forbindelse med cellers mitose, migration og apoptose. FGFR signalvejen er derfor også en af de hyppige signalveje, som er ændret i kræftceller og ændringerne er centrale i flere kræftformer, herunder fx kolangiokarcinom og urothelialt karcinom. Overaktivitet i FGFR signalvejen skyldes flere genetiske ændringer i cellerne, herunder amplifikation af FGFR-genet eller mutationer i FGFR, der medfører ligand-uafhængigt aktivering af receptoren. Derudover kan kræftceller overproducerer liganden fibroblast growth factors og via denne mekanisme føre til øget aktivitet i FGFR signalvejen. Der er flere forskellige typer af FGFR-receptorer og adskillige forskellige fibroblast growth factors. Når FGFR-receptoren aktiveres, sker der fosforylering af FGFR substrat 2 (FRS2), som medfører downstream aktivering af phosphoinositide-3-kinase (PI3K)/protein kinase B (AKT) og mitogen-activated protein kinase (MAPK). 


FGFR-hæmmere er udviklet til at reducere aktiviteten i FGFR signalvejen. Erdafitinib og pemigatinib er to FGFR-hæmmere, som anvendes ved henholdsvis urothelialt karcinom og kolangiokarcinom, hvor der er påvist genændringer i FGFR-receptoren. FGFR-signalvejen spiller en rolle i forbindelse med fosfatregulering, hvor signalvejen under normale forhold fremmer udskillelse af fosfat i nyrerne og mindsker absorption af fosfat fra tarmen. Derfor kan FGFR-hæmmere medføre klinisk betydende hyperfosfatæmi og andre forstyrrelser i fosfatstofskiftet. Under normale forhold spiller FGFR signalvejen også en rolle i forbindelse med reabsorption af galdesalte, hvorfor en anden hyppig bivirkning til FGFR-hæmmere er diarré.  

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Erdafitinib Balversa®
Janssen
filmovertrukne tabletter  3 mg 84 stk.   1.150,57 3.451,70
Erdafitinib Balversa®
Janssen
filmovertrukne tabletter  4 mg 56 stk.   1.618,61 3.641,86
Erdafitinib Balversa®
Janssen
filmovertrukne tabletter  5 mg 28 stk.   3.237,22 5.826,84
Pemigatinib Pemazyre
Incyte
tabletter  4,5 mg 14 stk. (blister)   4.859,72 9.719,44
Pemigatinib Pemazyre
Incyte
tabletter  9 mg 14 stk. (blister)   4.859,72 4.859,72
Pemigatinib Pemazyre
Incyte
tabletter  13,5 mg 14 stk. (blister)   4.859,72 3.239,81

Referencer

6799. Kommalapati A, Tella SH, Borad M et al. FGFR Inhibitors in Oncology: Insight on the Management of Toxicities in Clinical Practice. Cancers (Basel). 2021; 13(12):2968, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34199304/ (Lokaliseret 20. januar 2026)

 
 
 
Gå til toppen af siden...