Topiramat "Orion"

Læs mere. 

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 25 mg, 50 mg, 100 mg eller 200 mg topiramat. 

Epilepsi 

• Monoterapi
  • Voksne. Initialt 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis 200-400 mg dgl. fordelt på 2 doser. Maksimal dosis ved monoterapi er sædvanligvis 500 mg dgl., ved visse svært behandlelige (refraktære) former dog op til 1.000 mg dgl.
  • Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l.
• Supplerende behandling
  • Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser.
  • Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-9 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2 doser.

Migræneprofylakse 

• Voksne. 25 mg 1 gang dgl. stigende med 25 mg dgl. med 14 dages mellemrum til 100 mg dgl. fordelt på 2 doser. Senere evt. dosisregulering til 50-200 mg dgl. fordelt på 2 doser.
• Børn. Bør ikke anvendes, erfaring savnes.

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses.
• Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
• Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
• Kan tages med eller uden mad.

Forsigtighed ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion. 

Epilepsi: Seponering bør ske gradvis for at undgå risiko for anfaldsprovokering. 

• For at undgå risiko for nyrestensdannelse anbefales adækvat hydrering
• Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd
• Tegn på metabolisk acidose kan nødvendiggøre dosisnedsættelse eller seponering.
• Sulfonamid-afledte lægemidler (som topiramat tilhører) kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der medfører choroidal effusion med synsfeltsdefekter, forbigående myopi og akut vinkellukning (snævervinklet glaukom). Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør indsættes ved vedvarende forhøjet intraokulære tryk, da ubehandlet akut vinkellukning (snævervinklet glaukom) kan føre til permanent synstab. Iridotomi er ikke virksom, da tilstanden skyldes ødem af corpus ciliare.

• Enzyminducerende antiepileptika som carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og primidon nedsætter plasmakoncentrationen af topiramat.
• Topiramat øger nedbrydningshastigheden af østrogener, hvorfor virkningen af hormonelle kontraceptiva kan nedsættes.
• Topiramat kan øge udskillelsen af digoxin, glibenclamid, imatinib, pioglitazon, risperidon og sumatriptan.
• Topiramat kan nedsætte udskillelsen af diltiazem, haloperidol, hydrochlorthiazid og metformin.
• Kan påvirke serum-koncentrationen af lithium.
• Samtidig indgift af acetazolamid kan øge risikoen for nyresten.
• Samtidig behandling med warfarin kan nedsætte protrombintid/INR, og INR skal følges tæt under behandlingen.

Baggrund: Der er data for mere end 5.000 eksponerede graviditeter, heraf størstedelen i 1. trimester. Overordnet er der tegn på nogen overhyppighed af alvorlige medfødte misdannelser, i størrelsesordenen ca. 5 % mod en baggrundshyppighed i på ca. 3,5 %. Disse tal skal fortolkes med forsigtighed i lyset af mulige bias, herunder især confounding by indication og brug af flere antiepileptiske lægemidler samtidigt. Risikoen for læbe-ganespalte synes konsistent forøget på tværs af studierne. Den samlede ”crude” absolutte risiko i disse studier er på 0,36 % versus en baggrundsrisiko i Danmark på ca. 0,2 %.  

Behandling bør kun initieres/fortsættes i samarbejde med en speciallæge i neurologi og alene på indikationen epilepsi. 

Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. 

Se endvidere Epilepsi hos voksne. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Der bør anvendes sikker kontraception, og der bør foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.  

Baggrund: Anvendes kun efter rådgivning fra speciallæge, og aldrig som migræneprofylakse.
Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 25 %. Plasmakoncentrationen hos 3 børn var lav sammenlignet med mødrenes. Der er ikke beskrevet bivirkninger i disse tilfælde. 

• Stabiliserer præsynaptiske neuronale membraner via blokade af spændingsafhængige natriumkanaler og hæmmer derved udskillelsen af ekscitatoriske aminer, specielt glutamat.
• Blokerer AMPA/kainat-receptorerne.
• Endvidere potenseres den hæmmende virkning af GABA.

• Biotilgængelighed ca. 80 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2-3 timer.
• Steady state efter 4-5 døgn.
• Plasmahalveringstid 20-30 timer.
• Ca. 65 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l.

Se endvidere Tabel 1 i Antiepileptika.