Probiotika (Naturlægemidler)

Indledning 

Hermed menes mikroorganismer, oftest bakterier (Lactobacillus sp., Bifidobacterium sp., Streptococcus thermophilus, Enterococcus faecium, Bacillus cereus og Saccharomyces boulardii), som efter indtagelse kan udøve gunstig effekt på sygdomssymptomer. Virkningsmekanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. 

De to registrerede produkter indeholder henholdsvis Enterococcus faecium og Bifidobacterium longum (oralt brug) og Lactobacillus gasseri og Lactobacilllus rhamnosus (vaginalt brug). 

Anvendelse 

• Naturlægemiddel til normalisering af tarmfloraen i forbindelse med forebyggelse og behandling af mild diarré ved fx lettere tarminfektion ved rejser eller behandling med antibiotika.
• Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina.

Evidens for virkning 

Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion. 

Baseret på adskillige kontrollerede undersøgelser er der god evidens for, at probiotika kan nedsætte risikoen for antibiotikainduceret diarré (n = 23 studier; number needed to treat: 10) ⁽⁴⁵⁶³⁾ kan afkorte varigheden af akut infektiøs diarré hos børn med 1-2 døgn (n = 31 studier) ⁽¹⁸⁵⁰⁾. En Cochrane-analyse af 31 randomiserede undersøgelser viste nedsat risiko for antibiotikainduceret Clostridium difficile-associeret diarré (number needed to treat: 42), men synes ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling ⁽⁴⁵⁶⁵⁾. Baseret på et begrænset antal kontrollerede undersøgelser er der ikke fundet en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika ⁽⁴⁵⁶⁹⁾. 

Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori-infektion med omkring 10 % og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn ⁽⁴⁵⁶²⁾ og voksne ⁽⁴⁵⁷¹⁾. 

Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter ⁽⁴⁵⁷⁰⁾. 

Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile ⁽⁴⁵⁷⁵⁾ kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) ⁽⁴⁵⁶⁷⁾, hepatisk encefalopati ⁽⁴⁵⁶¹⁾, NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) ⁽⁴⁵⁶⁸⁾ eller stråleinduceret diarré ⁽⁴⁵⁷⁴⁾ ikke tilstrækkeligt klarlagt. 

Der er ingen eller usikker evidens (som følge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion ^{(4566) (4573) (3508) (5856) (5857)}. 

Hos præmature kan tilskud af probiotika nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis og sepsis samt sænke mortalitet og indlæggelsestid ⁽⁴⁵⁷²⁾. 

Probiotika er desuden i metaanalyser undersøgt for deres effekt ved en lang række andre sygdomstilstande, herunder overvægt, reumatoid artritis, urinvejsinfektion, luftvejsinfektion, hypertension, hyperkolesterolæmi, allergisk rhinitis og eksem. Nogle af disse studier har vist klinisk effekt, men det er karakteristisk, at de inkluderede undersøgelser er små, af ringe videnskabelig kvalitet og præget af betydelig heterogenicitet. 

Dosis af probiotika har i de fleste undersøgelser været 10⁹-10¹¹ CFU dgl. 

Bivirkninger 

Bivirkninger beskrives som meget sparsomme. Udvikling af infektioner inklusive septikæmi hos særligt disponerede patienter (med centralt venekateter, nedsat immunforsvar) er beskrevet i enkelte tilfælde i forbindelse med behandling med probiotika. 

Bloddonor 

Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager Lactobacillus acidophilus i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.  

Yderligere information 

Præparat beskrivelse af Idoform og Paraghurt® på Medicin.dk 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresuméer for alle registrerede naturlægemidler.