Læs mere
Nyheder
Relevante links
Primularod
Indledning
Består af det tørrede ekstrakt fra roden af Primula veris, der blandt andet indeholder phenol componenter samt triterpener og flavonoider. Hvad der helt reelt er det/de aktive indholdsstof/stoffer vides ikke med sikkerhed. Dyreeksperimentelle studier har vist, at primulaekstrakt har antiinflammatoriske effekter og kan nedsætte mucinproduktionen uafhængigt af den antiinflammatoriske effekt.
Det registrerede præparat er et kombinationspræparat med timian (Thymus vulgaris).
Anvendelse
Naturlægemiddel til anvendelse som ekspektorans ved produktiv hoste.
Evidens for virkning
Der er efterhånden nogen evidens for effekt på den godkendte anvendelse.
En klinisk kontrolleret undersøgelse har vist effekt i form af nedsat hoste hos patienter med symptomer på akut bronkitis efter indtagelse af kombinationspræparat (primularod og timian) sammenlignet med placebo (4560). En senere klinisk undersøgelse, der undersøger samme kombination, når også frem til at slimproduktionen mindskes, og undersøgelsen påviser tillige en anti-inflammatorisk effekt (6742).
Bivirkninger
Bivirkninger er få, hyppigst gastro-intestinale. Der er ikke beskrevet alvorlige bivirkninger ved brug af primularod.
Yderligere information
Præparat beskrivelse af Mucopret på Medicin.dk
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresuméer for alle registrerede naturlægemidler.
Referencer
6742. Seibel J, Kryshen K, Pongrácz JE et al. In vivo and in vitro investigation of anti-inflammatory and mucus-regulatory activities of a fixed combination of thyme and primula extracts. Pulm Pharmacol Ther. 2018; 51:10-7, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29698781/ (Lokaliseret 13. november 2025)
4560. Gruenwald J, Graubaum HJ, Busch R. Efficacy and tolerability of a fixed combination of thyme and primrose root in patients with acute bronchitis. A double-blind, randomized, placebo-controlled clinical trial. Arzneimittelforschung. 2005; 55:669-76, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16366041 (Lokaliseret 3. marts 2022)