Indledning

Abekopper skyldes et orthopoxvirus, som er nært beslægtet med koppevirus (variola), kokopper og vacciniavirus. Der findes to forskellige varianter af abekoppe virus, en centralafrikansk variant og en vestafrikansk variant. Virus blev påvist første gang i 1958 hos en gruppe aber med et vesikulært udslæt, som var transporteret fra Afrika til Danmark til brug som forsøgsdyr. Deraf navnet abekopper. Abekopper forekommer endemisk i Central- og Vestafrika, og det første humane tilfælde blev påvist i 1970 i Den Demokratiske Republik Congo hos en 9-årig dreng. Antallet af humane tilfælde af abekopper i Central- og Vestafrika er i løbet af de seneste 50 år steget betydeligt. En af årsagerne er formentlig, at man for over fyrre år siden ophørte med at vaccinere mod kopper, efter at WHO i 1980 havde erklæret sygdommen for udryddet. Flere forskerne mener, at det er både upræcist og diskriminerende at fortsætte med at henvise til abekopper som "afrikansk", og WHO har nylig foreslået, at man i stedet kalder virussygdommen Mpox. 

Der sås i 2003 et udbrud med 71 humane tilfælde af abekopper i USA, sekundært til import af gnavere fra Ghana. Desuden har man både i Storbritannien og Israel diagnosticeret få importerede tilfælde hos rejsende fra Nigeria. Der har også været enkelte sekundære tilfælde bl.a. hos sundhedspersonale.  

Det aktuelle udbrud med abekopper er det første større udbrud med smittespredning uden for Afrika. Primo maj 2022 blev de første tilfælde af abekopper påvist i Storbritannien. Efterfølgende er der blevet påvist tilfælde i en række europæiske lande, men også udenfor Europa. Der er per 22. november 2022 bekræftet 189 tilfælde i Danmark, næsten udelukkende mænd, hvoraf en del enten har rejst til henholdsvis Tyskland, Spanien, Portugal og Belgien eller været i tæt kontakt med person, som var enten mistænkt eller havde fået påvist abekopper, forud for sygdomsdebut. 

Virkning og smitte

Abekopper er en zoonose, og det væsentligste reservoir formodes at være gnavere, som kan smitte aber og mennesker. Smitte kan ske fra dyr-til-mennesker, men også fra menneske-til-menneske. Smitte mellem mennesker sker ved tæt kontakt med personer typisk indenfor samme husstand. Smitte kan ske via luftvejssekreter eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte gennem sengetøj m.v. Overførslen i det aktuelle europæiske udbrud synes at være tæt hudkontakt i forbindelse med sex; men næppe egentlig seksuel smitte, hvorfor sikker sex formentlig ikke vil beskytte. Det er aktuelt usikkert, om luftbåren smitte ses i forbindelse med det aktuelle udbrud. Hidtil har man ikke anset personer uden symptomer, som smittefarlige og der er derfor gode muligheder for at forhindre smittespredning. Et nyligt studie på MSM har dog påvist abekoppevirus ved podning fra rektum hos personer uden symptomer. Betydningen af dette for smittespredning er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt. Den vestafrikanske variant synes at være mindre smitsom. 

Inkubationstiden er 5-21 dage. Abekopper minder om rigtige kopper, men har et mildere forløb, og viser sig oftest ved feber, kulderystelser, hovedpine, træthed, muskelsmerter og hævede lymfeknuder efterfulgt af et udslæt med blærer efter 1-3 dage. Udslættet begynder oftest i ansigtet eller genitalt afhængig af smittemåde og breder sig til kroppen, hænder, ben og fødder. Modsat skoldkopper er det karakteristisk for abekopper, at alle hudelementer i samme område er i samme stadium. Under det aktuelle udbrud har flere haft proctitis ledsaget af anogenitale smerter. De fleste bliver raske i løbet af 2-4 uger. Dødeligheden af abekopper er 1-10 %, men den vestafrikanske variant har det mildeste forløb, og dødeligheden i Nigeria er ca. 3 %. Der er i forbindelse med det aktuelle udbrud kun rapporteret om fire dødsfald blandt de 32.000 smittede.