Prævalensen af depressionssygdomme i befolkningen er ca. 4 %, mens den kumulerede livstidsprævalens er ca. 15 %. Depression ses mere end dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Hovedparten af patienterne (90 %) behandles i almen praksis.
Depression medfører svær reduktion i livskvalitet samt en øget risiko for selvmord og langtidsfølger i form af varige kognitive forstyrrelser og varigt tab af såvel funktions- som erhvervsevne med heraf følgende lidelse for den enkelte og samfundsøkonomiske konsekvenser. Tidlig diagnostik og behandling kan afkorte sygdomsforløbet, forebygge selvmordshandlinger, reducere sandsynligheden for recidiv og forebygge at tilstanden bliver kronisk. Efter den første depression er risikoen for recidiv over 50 %. Efter anden eller tredje depression er recidivfrekvensen over 80 %. Dette understreger betydningen af langvarig profylaktisk behandling, når den enkelte episode er overstået.
Yderligere information om unipolar depression kan findes i Sundhedsstyrelsens referenceprogram ⁽¹¹⁷¹⁾ samt i den såkaldte NICE-rapport fra England ⁽²¹⁶⁰⁾. Denne rapport gennemgår bl.a. evidensen for antidepressiv behandling. Desuden har Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) december 2014 udgivet et notat om anvendelsen af antidepressiv medicin, der opsummerer den kendte evidens på området ⁽²⁵³⁵⁾. I denne rapport gennemgås hvorledes man skifter mellem forskellige former for behandling, hvis patienten ikke har effekt af den primære behandling. Desuden omtales, hvad man skal være opmærksom på ved seponering af behandling, samt hvornår dette skal overvejes. 

Sundhedsstyrelsen har i 2019 udarbejdet et baggrundsnotat om brugen af antidepressiva til voksne og evidensen bag disse ⁽⁴⁵²⁵⁾.