Interferon beta 

Rekombinant cytokin. Virkningsmekanismen kun delvis kendt. Virker antiinflammatorisk ved at inducere immunmodulerende faktorer og celler, dæmpe T-celle aktivering og hæmme cellemigration over blod-hjerne barrieren 

Ca. 30 % færre attakker* 

Hyppigt forekommende: Influenzasymptomer inkl. hovedpine, feber og led/muskelsmerter; reaktioner på indstiksstedet, neutraliserende antistoffer, leverpåvirkning. 

Glatirameracetat  

Immunmodulerende peptidblanding. Inducerer anti-inflammatoriske T2-celler, der ved aktivering ved glatirameracetat kan passere blod-hjerne barrieren og frigøre antiinflammatoriske cytokiner, der i CNS hæmmer aktiviteten af omkringliggende autoaggressive T-celler (bystander-suppression) 

Ca. 30 % færre attakker* 

Hyppigt forekommende: Reaktioner på indstiksstedet, atrofiske hudforandringer på indstiksstedet, systemiske reaktioner med palpitationer, takykardi, vasodilatation og dyspnø (optræder sjældent mere end enkelte gange hos den samme patient); overfølsomheds-reaktioner med hududslæt, ødemer eller urticaria. 

Teriflunomid  

Hæmmer enzymet dihydrooratat-dehydrogenase, hvorved pyrimidinsyntesen hæmmes i prolifererende celler, hvilket giver en immunsupprimerende effekt med hæmning af proliferation af autoreaktive B- og T-celler 

Ca. 30 % færre attakker* 

Relativt hyppigt ses: Gastro-intestinale gener, hårtab (15 %), leverpåvirkning. 

Dimethylfumarat  

Dimethylfumarat har antiinflammatoriske og immunmodulerende effekter og menes at aktivere Nrf2 proteinet, der inducerer antioxidantgener og beskytter mod cellebeskadigelse, samt effekter på immunceller medførende et fald i cirkulerende lymfocytter 

Ca. 50 % færre attakker* 

Hyppigt optræder: Gastro-intestinale gener (15 %), flushing (15 %).
Enkelte tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalitis er rapporteret, primært hos patienter med lymfopeni. 

Diroximelfumarat 

Anden-generationsfumarsyreester med samme virkningsmekanisme som dimethylfumarat (se ovenfor) 

Ikke testet i placebokontrollerede fase III undersøgelser. Effekt formentlig som dimethylfumarat (se ovenfor). 

Færre gastro-intestinale gener (34,8 %) i forhold til dimethylfumarat (49,0 %) i et dobbeltblindt head-to-head forsøg.