Dimethylfumarat og diroximelfumarat er indicerede til behandling af voksne patienter med attakvis (recidiverende-remitterende) multipel sklerose (MS).  

I kliniske forsøg kunne behandling med dimethylfumarat over 2 år nedsætte antallet af attakker med omkring 50 % sammenlignet med placebo, og reducerede forværring på EDSS-skalaen i et ud af 2 studier. Der findes ingen placebokontrollerede forsøg med diroximelfumarat. I et ublindet fase 3 studie viste en interimanalyse af 696 patienter fulgt i 60 uger, at 14,9 % af patienterne havde stoppet behandlingen, heraf 6,3 % pga. bivirkninger.  

Dimethylfumarat og diroximelfumarat vurderes at have effekt på niveau med de øvrige moderat effektive (1. valg) behandlinger; interferon beta, glatirameracetat og teriflunomid.  

Flere real-world registerstudier har dog foreslået, at dimethylfumarat har en større effekt på attakker end teriflunomid. 

Medicinrådet har ligestillet teriflunomid og dimethylfumarat som førstevalg til patienter med attakvis MS, undtagen til kvinder med ønske om graviditet inden for det nærmeste år, hvor teriflunomid ikke bør anvendes. Medicinrådet har indplaceret valg af diroximelfumarat efter dimethylfumarat og teriflunomid. 

Dimethylfumarat findes som kapsler på 120 mg og 240 mg. Startdosis er 120 mg x 2 dagligt. Efter 7 dage øges dosis til den anbefalede dosis på 240 mg x 2. En midlertidig dosisreduktion til 120 mg x 2 kan reducere forekomsten af rødme og gastro-intestinale bivirkninger, men den anbefalede dosis på 240 mg x 2 bør genoptages inden for 1 måned. 

Diroximelfumarat findes som enterokapsel på 231 mg. Startdosis er 231 mg x 2 dagligt. Efter 7 dage øges dosis til den anbefalede vedligeholdelsesdosis på 462 mg x 2. Midlertidige dosisreduktioner til 231 mg x 2 dagligt kan reducere forekomsten af rødme og gastrointestinale bivirkninger. Den anbefalede dosis på 462 mg x 2 dagligt bør genoptages inden for 1 måned. 

Kapslerne tages med lidt vand og sluges hele. Det anbefales generelt at indtage kapslerne sammen med mad, da det kan forbedre tolerancen. 

Det anbefales, at der udføres re-baseline MR-scanning efter 3-6 måneders behandling. MR-scanning gentages efter 12 måneder, herefter årligt og på klinisk indikation. Det anbefales, at behandlingen erstattes med et høj-effektivt sygdomsmodificerende præparat (2.-linje behandling), såfremt der konstateres klinisk sygdomsaktivitet eller nytilkomne læsioner på MR-scanning. 

På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet. 

Se præparatbeskrivelsen og evt. også oversigten over midler mod multipel sklerose. 

Er ikke blevet undersøgt hos patienter med svær nedsat renal eller hepatisk funktion.  

Dimethylfumarat og diroximelfumarat kan reducere lymfocyttallet. Inden behandling med dimethylfumarat bør der foreligge en nylig foretaget komplet blodtælling (dvs. inden for de sidste 6 måneder). Dimethylfumarat og diroximelfumarat er ikke blevet undersøgt hos patienter med eksisterende lave lymfocyttal, og der skal udvises forsigtighed ved behandling af disse patienter. Under behandling med dimethylfumarat og diroximelfumarat skal der foretages komplet blodtælling hver 3.måned. Hvis lymfocyttallet falder under 0,5 x 10⁹/l i mere end 6 måneder, skal fortsat behandling vurderes i lyset af andre mulige behandlinger. 

Der findes ingen langvarige studier af diroximelfumarat, men bivirkningerne forventes at ligne de bivirkninger, der er beskrevet for dimethylfumarat.  

Diroximelfumarats gastrointestinale tolerabilitet blev evalueret hos 504 voksne patienter med RRMS i et randomiseret, dobbeltblindet, fase 3- studie (EVOLVE-MS-2), hvor diroximelfumarat 462 mg to gange dagligt (n=253) og dimethylfumarat 240 mg to gange dagligt (n=251) blev sammenlignet i en 5-ugers behandlingsperiode. 

Gastrointestinale bivirkninger opstod hos 34,8 % af patienterne behandlet med diroximelfumarat og hos 49,0 % af patienterne behandlet med dimethylfumarat. Behandlingsseponering var i alt 1,6 % og 6,0 % for henholdsvis diroximelfumarat og dimethylfumarat, heraf grundet gastrointestinale symptomer hos 0,8 % og 4,8 %. Behandlingskrævende gastrointestinale bivirkninger hos ≥ 5 % for henholdsvis diroximelfumarat og dimethylfumarat var diarré (15,4 % og 22,3 %), kvalme (14,6 % og 20,7 %), øvre abdominalsmerter (6,7 % og 15,5 %), abdominalsmerter (6,3 % og 9,6 %), nedre abdominalsmerter (5,9 % og 6,8 %) og opkastning (3,6 % og 8,8 %). 

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data ⁽⁴⁵⁰⁷⁾.