I kliniske forsøg hos patienter med attakvis multipel sklerose (MS) reducerede glatirameracetat antallet af nye attakker med ca. 30 % sammenlignet med placebo og reducerer også nye sygdomsforandringer på MR-scanning. Hos patienter med den første formodede demyeliniserende episode, og typiske MS-forandringer på MR-scanning eller mindre typiske forandringer på MR-scanning kombineret med oligoklonale bånd, hvoraf de fleste opfylder McDonald kriterier 2017 for attakvis MS, medfører behandling med glatirameracetat, at tiden til klinisk sikker MS forlænges, og attakhyppighed og sygdomsprogression reduceres. 

Flere sammenlignende undersøgelser har ikke vist forskel i behandlingseffekt mellem glatirameracetat og forskellige interferon-beta præparater. 

Behandling med glatirameracetat 40 mg subkutant 3 gange ugentlig (eller 20 mg subkutant daglig) er indiceret ved attakvis MS i henhold til McDonald kriterier 2017 med bevaret gangfunktion og med tegn på aktivitet i sygdommen, dokumenteret ved attakker over en forudgående 2-års-periode, samt ved første klinisk veldefinerede demyeliniserende episode, såfremt alternative diagnoser er udelukkede, og patienten bedømmes at være i høj risiko for udvikling af klinisk sikker MS. 

Bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med erfaring i behandling af MS. 

På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet. 

Opfølgning af behandling 

Behandling med glatirameracetat bør følges op med klinisk kontrol efter 6 måneder og derefter hver 6. måned med registrering af attakker, objektiv neurologisk undersøgelse og bivirkninger.
Det anbefales, at der udføres re-baseline MR-scanning efter 3-6 måneders behandling. MR-scanning gentages efter 12 måneder, herefter årligt og på klinisk indikation.
Det anbefales, at behandlingen erstattes med en høj-effektiv behandling, såfremt der konstateres klinisk sygdomsaktivitet eller nytilkomne læsioner på MR-scanning. 

Glatirameracetat kan overvejes hos patienter, som har haft betydelig sygdomsaktivitet før graviditeten og hos patienter med sygdomsaktivitet under aktuelle eller tidligere graviditet.  

Hyppigheden af spontanabort er rapporteret til ca. 15 %, hvilket ligeledes er på niveau med baggrundshyppigheden ⁽⁵⁴⁵⁹⁾.