AKT, også kendt som protein-kinase B, er en helt central kinase i PI3K/AKT signalvejen og spiller en meget vigtig rolle for cellevækst og metabolisme.
Der findes tre forskellige AKT gener, AKT1, AKT2 og AKT3, som koder for isoformer af AKT (AKT1, AKT2, AKT3), der udtrykkes variabelt i forskellige vævstyper.
Når PI3K aktiveres via en receptor, omdannes phosphatidylinositol-4,5-bisphosphat (PIP2) til phosphatidylinositol-3,4,5-triphosphat (PIP3). PIP3 bindes til AKT, hvormed AKT forankres ved cellemembranen og phosphoryleres til en aktiv form. Den aktiverede form af AKT frigøres derefter fra cellemembranen og translokeres til cytosolen, nucleus eller mitokondrierne. Her regulerer AKT via phosphoryleringer en række essentielle cellulære funktioner relateret til celleoverlevelse, proliferation, metabolisme og cellevækst.
Af vigtige substrater for AKT kan nævnes MDM2, som medfører degradering af p53 og hæmning af de pro-apoptotiske proteiner Bim/Bad. Derfor er AKT et onkogen, når aktiviteten øges eller der sker forstyrrelser i den normale regulering. Øget aktivitet af AKT kan fx ses i situationer, hvor der er overaktivitet af PI3K. Der kan også være tale om amplifikation af AKT genet eller ændret transkription/translation af gener, der koder for negative regulatorer af AKT. Mutationer i AKT genet, fx aktiverende E17K mutationer som ses ved en række cancere, kan øge AKTs affinitet for PIP3 og dermed føre til overaktivitet.
AKT kan hæmmes ved at anvende molekyler, der bindes til ATP sitet på AKT og dermed kompetitivt forhindrer binding af ATP. AKT-inhibitoren capivasertib virker på denne måde og hæmmer alle tre isoformer af AKT (AKT1, AKT2, og AKT3).