Kirsten rat sarcoma (KRAS) genet koder for K-Ras proteinet, som er en isoform af RAS familien, som bl.a. også tæller N-Ras. Mutationer i RAS generne er meget hyppige i flere kræftformer, herunder bl.a. pankreascancer, coloncancer, ikke-småcellet lungekræft og cholangiocarcinom. Faktisk ses mutationer i RAS gener i op til 30% af alle kræftsygdomme og heraf er KRAS mutationer de hyppigst forekommende.  

K-Ras og andre Ras proteiner er membranbundne proteiner, som findes i aktive og inaktive former. Når K-Ras er bundet til GDP er proteinet inaktivt, men ved fosforylering af GDP til GTP dannes den aktive form af K-Ras. Fosforyleringen faciliteres af guanine nucleotide exchange factors (GEFs), som opkoncentreres ved cellemembranen ved aktivering af transmembrane receptorer som EGFR, MET, ROS1, ALK, FLT3 og PDGFR. K-Ras i den GTP-bundne form aktiverer en række signalveje, herunder MAPK, PI3K og NFKB.  

Onkogene mutationer i K-Ras er oftest gain of function mutationer, hvoraf flest er lokaliseret i codon 12 af KRAS genet. Gain of function mutationerne medfører øget aktivitet i bl.a. MAPK og PI3K, hvormed cellernes proliferation, overlevelse, vækst og migration stimuleres. 

Der findes 3 hyppige mutationer i KRAS codon 12, herunder G12D, G12V og G12C. Den sidstnævnte ses bl.a. ved ikke-småcellet lungekræft og G12C fører til en særlig struktur af K-Ras, der gør, at proteinet kan hæmmes selektivt med covalent, irreversibel binding af K-Ras hæmmere til cystein, hvormed K-Ras låses i sin inaktive form. Sotorasib og adagrasib (ikke markedsført i Danmark) er to forskellige K-Ras hæmmere, som virker specifikt ved G12C mutationen.