Du har søgt på: Anabol
- der blev fundet 34 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Abasaglar KwikPen (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Actrapid® (...Insuliner : Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Apidra® Solostar® (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Awiqli® (.... ACE-hæmmere : Risiko for hypoglykæmi ved samtidig brug af ACE-hæmmere. Salicylater. Anabolske steroider. Sulfonamider . Lægemidler der potentielt øger insulinbehov Hormonale ko...)
Calcipotriol "Sandoz" (... midler, der kan øge serumkalciumkoncentrationen, såsom thiaziddiuretika, østrogener, anabolske steroider og paratyroideahormon kan øge risikoen for klinisk signifikant hypercalc...)
Daivonex® (... midler, der kan øge serumkalciumkoncentrationen, såsom thiaziddiuretika, østrogener, anabolske steroider og paratyroideahormon kan øge risikoen for klinisk signifikant hypercalc...)
Fiasp® (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Nicotinamid medfører hurtigere initial...)
Humalog® (...g insulinanaloger : Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Humulin® NPH (...Insuliner: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Insulatard® (...Insuliner: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Insulin aspart "Sanofi" (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Lantus® (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Levemir® (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
NovoMix®, komb. (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
NovoRapid® (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Ryzodeg®, komb. (...g insulinanaloger: Primær virkning : Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Insulin degludec . Virkningen varer ca...)
Semglee (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Toujeo® (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentration...)
Tresiba® (... og insulinanaloger: Primær virkning: regulering af glucosemetabolismen. Dsuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen varer ca. 42 timer inden fo...)
Xultophy®, komb. (...og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen varer ca. 42 timer inden fo...)
Søgeresultater, Artikler:
5 hurtige om testosteron (...anabole steroider”. Anabole steroider er kunstigt fremstillet testosteron, som bruges til at øge muskelmassen hurtigt ved træning. Doping med anabol...)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Teriparatid (osteoporose) (...Anabol behandling med teriparatid bør overvejes som førstevalg til patienter, der opfylder t...)
Androgener (...n af epididymis, prostata og vesiculae seminales. Metabolisk effekt Testosteron er et anabolt steroid, der bl.a. er proteinopbyggende og fremmer mineralisering af knoglerne (via ...)
Tilskud til osteoporosemidler (...osfonater har vist sig utilstrækkelig, er kontraindiceret eller ikke tolereres. Knogleanabole farmaka Teriparatid Der gives klausuleret tilskud til teriparatid i 18-24 måneder af...)
Bisfosfonater (osteoporose) (...lårben/hofteregionen), bør undersøges herfor. Der er ikke dokumentation for, at knogleanabolbehandling kan fremme frakturhelingen hos patienter med atypiske femurfrakturer (3019)...)
Antistofbehandling (osteoporose) (...anabol. Denosumab anvendes både til behandling af osteoporose ( Prolia ), og til at forebygge knoglerelaterede hændelser hos voksne med knoglemetastaser fra solide tumorer ( Xgeva ). Denosumab virker ved at hæmme receptor-aktivator af den nukleare faktor-κB-ligand (RANKL). RANKL er et cytokin, der dannes af osteoblastiske celler. Når RANKL bindes til sin receptor (RANK) på (præ-) osteoklastiske celler, stimuleres osteoklasters nydannelse, funktion og overlevelse (1564) . Ved at binde sig til RANKL blokerer denosumab stimulationen af de osteoklastiske celler, hvorved knogleresorptionen mindskes. Der opnås en hurtigt indsættende hæmmet knogleresorption. Romosozumab virker som et antistof mod proteinet sclerostin, der bl.a. dannes af osteocytter. Når sclerostin bindes til sin receptor (lipoprotein related peptide 5/6) på osteoblastiske celler, hæmmes en intracellulær signalvej (Wnt pathway), der er af stor betydning for osteoblasternes aktivitet. Herved hæmmer sclerostin knogleformationen. Tillige øger sclerostin dannelsen af RANKL, hvilket fører til en øget knogleresorption. Blokering af sclerostin med romosozumab fører således til en kombineret knogleanabol...)
Insulin (...Virkning og administration Insulin er organismens kraftigste anabole hormon og er nødvendigt for opbygningen af glykogendepoter, fedtdepoter og protein, ...)
Søgeresultater, Om medicin:
Lægemiddelbivirkninger (...Definition og hyppighed Ved en bivirkning til et lægemiddel forstås en skadelig og utilsigtet reaktion p...)
Doping (...Anabole steroider, væksthormon og EPO Udover regler for den medicin, man tager, mens man dyrker idræt, er en række dopingstoffer blevet kriminaliseret, når de ikke er lægeordinerede. Det drejer sig om anabol...)
Forbudte stoffer, metoder og stofgrupper i visse idrætsgrene (... I. Stoffer og metoder, der er forbudt i og uden for konkurrence Forbudte stoffer S1. Anabole stoffer S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer, relaterede stoffer og mimetics S3. β2-ago...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Steroidinduceret osteoporose (...anabol behandling med teriparatid end antiresorptiv behandling med alendronat (1384) , hvorfor det er tilrådeligt at være særligt opmærksom på forekomsten af kompressionsfrakturer i columna hos disse patienter. Hos patienter med kompressionsfrakturer i columna, og som opfylder kriterierne for enkelttilskud til knogleanabol behandling, anbefales 24 måneders behandling med teriparatid efterfulgt af antiresorptiv behandling. Hos patienter, som ikke opfylder kriterierne for anabol...)
Sekundær osteoporose (...udover er der ofte indikation for anden osteoporosebehandling, fx bisfosfonater eller anabol...)
Farmakologisk frakturprofylakse (...anabolt lægemiddel. Behandlingen kombineres med et dagligt tilskud på 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) D-vitamin. Tillige tilrådes supplerende Non-farmakologisk frakturprofylakse . Evt. D-vitaminmangel bør korrigeres, før medikamentel behandling iværksættes, hvor plasmakoncentrationen af 25-hydroxyvitamin D bør være større end 50 nmol/l. Antiresorptive farmaka Antiresorptiv behandling betegnes også knoglebevarende behandling og virker primært ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol...)
Diagnostik (osteoporose) (...anabol behandling og under glukokortikoidbehandling. Ved BMD mellem -2,5 og -1 samt uændret risikoprofil kan der udføres en kontrol-scanning efter 3-5 år, mens behov for en ny scanning ved T-score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og er af betydning for behandlingsvalg (se Farmakologisk frakturprofylakse ) anbefales røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis på relativt vid indikation ved diagnostik af osteoporose, herunder ved: Rygsmerter forenelige med mulig kompressionsfraktur En dokumenteret eller anamnestisk højdereduktion på mere end henholdsvis 2 og 4 cm Thorakal kyfose Costa-crista afstand 50 år med en hoftenær lavenergifraktur (5117) (5313) Mistanke om fraktur eller anden patologi ved inspektion af hvirvlerne på DXA-scanningen. Pga. en relativ stor strålebelastning er opfølgende røntgenbilleder kun indiceret i de tilfælde, hvor en mulig nytilkommen kompressionsfraktur må formodes at have terapeutiske konsekvenser. På nyere DXA-scannere kan der foretages Vertebral Fracture Assessment (VFA), hvorved det er muligt at diagnosticere kompressionsfrakturer med en mindre strålebelastning end ved en konventionel røntgenoptagelse. Supplerende undersøgelser Med henblik på at udelukke sekundære årsager til osteoporose anbefales hos nydiagnosticerede patienter et screeningspanel bestående af følgende blodanalyser: hæmoglobin leukocytter trombocytter kreatinin natrium kalium magnesium calcium parathyroideahormon (PTH) 25-hydroxyvitamin D basisk fosfatase alanintransaminase (ALAT) thyroideastimulerende hormon (TSH) ved sammenfald i ryg tillige serum-M-komponent og frie lette kappa og lambda kæder (kappa/lambda ratio) testosteron (mænd) og evt. FSH (kvinder). Afhængig af patientens sygehistorie kan der evt. suppleres med relevant udredning for fx malabsorption, cøliaki, reumatoid artritis mv. Yderligere billeddiagnostisk udredning er indiceret ved mistanke om fx (metastaserende) malign sygdom. En række biokemiske markører for knogleomsætningen er gennem de seneste år blevet tilgængelige i klinisk praksis. Nogle af disse knoglemarkører afspejler knogleformation (fx knoglespecifik basisk fosfatase og P-Prokollagen I, N-terminal propeptid [P1NP]), mens andre er et udtryk for knogleresorption (fx collagen I, krydsbundne [CTx]). CTx er i reglen supprimeret ved behandling med bisfosfonater efter 8 uger og efter få dage ved behandling med denosumab. P1NP er lavest efter 3-6 måneder. Ved antiresorptiv behandling kan fravær af fald i markører på mindst 25 % i forhold til baseline eller manglende suppression under nedre normalområde være forklaret af problemer med compliance, adherence, frakturer, sekundær osteoporose eller reelt fravær af effekt. Knogleanabol...)
