Sundhedsstyrelsen har i vejledning til landets læger sat begrænsninger for brugen af carbapenemer (se Sundhedsstyrelsen (Vejledning om ordination af antibiotika, 2012). 

Carbapenemer kan anvendes: 

• som empirisk behandling ved mistanke om septisk shock, synergistisk gangræn eller lignende livstruende akut infektion.
• som sekundærbehandling ved progression af symptomer under anden mindre bredspektret behandling for infektion af ukendt årsag.
• ved mikrobiologisk verificeret infektion, når de parakliniske undersøgelser indikerer, at mindre bredspektret behandling ikke kan anvendes.

Det er meget vigtigt, at carbapenemer ikke misbruges til behandling af infektioner, der er forårsaget af mikroorganismer, som er følsomme over for mindre bredspektrede midler. Det skyldes, at carbapenemer pga. deres brede spektrum selekterer resistente bakterier samt gærsvampe, som er betydeligt vanskeligere at behandle end infektioner med andre mikroorganismer. 

Ertapenem 

Ertapenem kan ikke anvendes ved meningitis, og der er kun beskeden dokumentation for behandling af svære infektioner som fx septisk shock.  

Imipenem i kombination med cilastatin 

Imipenem i kombination med cilastatin kan ikke anvendes ved meningitis. 

Meropenem
Der er langt størst dokumentation med meropenem, og det anbefales derfor i situationer, hvor et carbapenem er indiceret. 

Se Antibiotika virkemåde og resistens. 

Mikrobiologisk virkningsspektrum 

Carbapenemerne har et meget bredt spektrum omfattende næsten alle grampositive og gramnegative bakterier, aerobe såvel som anaerobe.
Der er nogen forskel på spektret for ertapenem og meropenem, og der bør derfor foretages individuel resistensbestemmelse. 

MIC for en del stammer af Pseudomonas aeruginosa, Morganella morganii, Proteus spp., Providencia spp. og enterokokker er nedsat følsomme og kræver høj dosering. For Pseudomonas aeruginosa altid i kombination med et aminoglykosid eller ciprofloxacin. 

Resistensforhold

Se Antibiotika virkemåde og resistens. 

Carbapenemer er kraftige induktorer af β-laktamaser, som sædvanligvis ikke medfører inaktivering af carbapenem, men som medfører resistens over for andre β-laktamantibiotika. Desuden selekterer carbapenemer for carbapenemase producerende organismer (CPO), og der er de senere år også i Danmark registreret forekomst af CPO, hyppigst i enterobakterier, men også i Acinetobacter spp. og P. aeruginosa. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-anmeldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO ⁽⁴⁶¹⁸⁾.  

Anvendelsen af carbapenemer begrænses til patienter med alvorlige infektioner, hvor det skønnes, at andre antibiotikavalg ikke er ligeværdige. 

Carbapenemerne ligner i farmakokinetisk henseende de øvrige β-laktamantibiotika. De udskilles i aktiv form i urinen. Se endvidere tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik samt præparatbeskrivelserne.