Sundhedsstyrelsen har i vejledning til landets læger sat begrænsninger for brugen af carbapenemer (se Sundhedsstyrelsen (Vejledning om ordination af antibiotika, 2012). 

Sundheds- og ældreministeriet har desuden udarbejdet en national handlingsplan for reduktion af cefalosporiner (se National handlingsplan for abtibiotika til mennesker).  

Carbapenemer kan anvendes: 

• som empirisk behandling ved mistanke om septisk shock, synergistisk gangræn eller lignende livstruende akut infektion.
• som sekundærbehandling ved progression af symptomer under anden mindre bredspektret behandling for infektion af ukendt årsag.
• ved mikrobiologisk verificeret infektion, når de parakliniske undersøgelser indikerer, at mindre bredspektret behandling ikke kan anvendes.

Det er meget vigtigt, at carbapenemer ikke misbruges til behandling af infektioner, der er forårsaget af mikroorganismer, som er følsomme over for mindre bredspektrede midler. Det skyldes, at carbapenemer pga. deres brede spektrum selekterer resistente bakterier samt gærsvampe, som er betydeligt vanskeligere at behandle end infektioner med andre mikroorganismer. 

Ertapenem 

For ertapenem er der ingen dokumentation for behandling af CNS-infektion og kun beskeden dokumentation for behandling af svære infektioner som fx septisk shock.  

Meropenem
Der er langt størst dokumentation med meropenem, og det anbefales derfor i situationer, hvor et carbapenem er indiceret. 

Se Antibiotika virkemåde og resistens. 

Mikrobiologisk virkningsspektrum 

Carbapenemerne har et meget bredt spektrum omfattende næsten alle grampositive og gramnegative bakterier, aerobe såvel som anaerobe.
Der er nogen forskel på spektret for ertapenem og meropenem, og der bør derfor foretages individuel resistensbestemmelse. 

MIC for en del stammer af Pseudomonas aeruginosa og enkelte andre gramnegative stave er 4-16 mikrogram/ml. I de tilfælde tilrådes højere dosering af carbapenem og altid i kombination med et aminoglykosid eller ciprofloxacin. 

Resistensforhold

Se Antibiotika virkemåde og resistens. 

Carbapenemer er kraftige induktorer af β-laktamaser, som sædvanligvis ikke medfører inaktivering af carbapenem, men som medfører resistens over for andre β-laktamantibiotika. Indenfor de senere år er der også i Danmark registreret forekomst af carbapenemase producerende organismer (CPO), som også inaktiverer carbapenemer, hyppigst i enterobakterier, men også i Acinetobacter spp. og P. aeruginosa. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-anmeldespligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO ⁽⁴⁶¹⁸⁾.  

Anvendelsen af carbapenemer begrænses til patienter med alvorlige infektioner, hvor det skønnes, at andre antibiotikavalg ikke er ligeværdige. 

Carbapenemerne ligner i farmakokinetisk henseende de øvrige β-laktamantibiotika. De udskilles i aktiv form i urinen. Se endvidere tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik samt præparatbeskrivelserne.