Ret-hæmmere

L01ED, L01EX

Revideret: 20.01.2026

REarranged during Transfection (RET) er en transmembran tyrosinkinase. Under den embryonale udvikling er RET tyrosinkinasen særligt involveret i udviklingen af nervesystemet, tarmen og urinvejene.  

RET tyrosinkinasen aktiveres på en anderledes måde end de fleste receptor tyrosinkinaser, da den ikke aktiveres direkte af liganderne. Derimod aktiveres RET tyrosinkinasen, når den interagerer med komplekser dannet af glial cell line-derived neurotrophic factor (GDNF) family receptors og ligander som GDNF og neurturin.  

Ved denne interaktion sker der en dimerisering af RET tyrosinkinasen, som derved phosphoryleres og aktiveres. Dermed øges signaleringen i MAPK, PI3K og JAK-STAT signalvejene, hvilket bl.a. fører til øget proliferation, cellevækst og reduceret apoptose. RET tyrosinkinasen har onkogene egenskaber, når mutationer i RET genet gør, at RET tyrosinkinasen aktivitet bliver ligand uafhængig.  

Onkogene forandringer kan også være translokationer, så der dannes et RET fusionsgen med abnorm aktivitet, fx KIF5B-RET og CCDC6-RET. RET fusionsgener ses særligt ved ikke-små cellet lungekræft (1-2% - ofte yngre, ikke-rygere) og kræftsygdomme i thyroidea.  

 

Selpercatinib er en tyrosinkinasehæmmer, som virker både mod wildtype RET og RET fusionsgener/mutationer. Derudover hæmmer stoffet bl.a. også VEGFR1 og VEGFR3. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Alectinib Alecensa
Roche
hårde kapsler  150 mg 224 stk. (4 x 56) (blister)   184,44 1.475,56
Selpercatinib Retsevmo®
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  40 mg 56 stk. (blister)   398,22 3.185,78
Selpercatinib Retsevmo®
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  80 mg 56 stk. (blister)   794,70 3.178,79
Selpercatinib Retsevmo®
Eli Lilly
hårde kapsler  40 mg 56 stk. (blister) (Orifarm)   409,72 3.277,74
Selpercatinib Retsevmo®
Eli Lilly
hårde kapsler  40 mg 56 stk. (blister)  
Selpercatinib Retsevmo®
Eli Lilly
hårde kapsler  40 mg 168 stk. (blister) (Orifarm)   409,44 3.275,54
Selpercatinib Retsevmo®
Eli Lilly
hårde kapsler  80 mg 112 stk. (blister)  
Selpercatinib Retsevmo®
Eli Lilly
hårde kapsler  80 mg 112 stk. (blister) (Orifarm)   818,85 3.275,40

Referencer

6831. Chen MF, Repetto M, Wilhelm C et al. RET Inhibitors in RET Fusion-Positive Lung Cancers: Past, Present, and Future. Drugs. 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11977511/ (Lokaliseret 20. januar 2026)

 
 
 
Gå til toppen af siden...