Der foreligger national guideline vedr. HCV udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se  

"Hepatitis B og C" på Guidelines og retningslinjer. 

Akut hepatitis C

Diagnosticeres sjældent. Efter fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C, så behandles den akutte infektion kun sjældent. Om de nye lægemidler med fordel kan anvendes under en akut HCV vides ikke.  

Kronisk hepatitis C

Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. 

Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA). Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. 

DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger 

Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. 

Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. 

Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. 

Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. 

Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: 

Genotype 1 uden cirrhose: 

Første valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger.  

Andet valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*.  

* ved tidligere interferon-behandling i 12 uger, ellers i 8 uger. 

Genotype 1 med cirrhose Child-Pugh A: 

Første valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger.  

Andet valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 12 uger. 

Genotype 2 uden cirrhose: 

Første valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger.  

Andet valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. 

Genotype 2 med cirrhose Child-Pugh A: 

Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger.  

Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 12 uger. 

Genotype 3 uden cirrhose: 

Første valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger. 

Andet valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. 

Genotype 3 med cirrhose Child-Pugh A: 

Første valg: Sofosbuvir400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger.  

Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 12 uger. 

Genotype 4 uden cirrhose: 

Første valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger*. 

Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger.  

* kun behandlingsnaive patienter 

Genotype 4 med cirrhose Child-Pugh A: 

Første valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger.  

Andet valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. 

For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer. 

Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. 

Der findes en generel vejledning fra Vejledning om HIV og hepatitis B og C, 2013. 

Inden for hepatitis C findes også behandlingsvejledning fra Medicinrådet.