J
Infektionssygdomme, systemiske midler
Ganciclovir og valganciclovir (virusinfektioner)
J05AB
Valganciclovir er en prodrug af ganciclovir.
Antiviral virkningsmekanisme
Ganciclovir har effekt over for alle virus fra herpes-gruppen. Men det er især over for Cytomegalovirus og måske HHV-6, at lægemidlet har fordele frem for andre midler.
Ved infektion med de andre virus fra herpes virus gruppen foretrækkes aciclovir, valaciclovir og famciclovir pga. væsentlig færre bivirkninger.
Ganciclovir hæmmer Cytomegalovirus-DNA-polymerasen i koncentrationer, der er lavere end de, som er nødvendige for at hæmme humane cellulære DNA-polymeraser. Knoglemarvspåvirkning er alligevel den vigtigste bivirkning.
Anvendelsesområder
Behandling og profylakse mod alvorlige Cytomegalovirus infektioner hos immundefekte patienter, primært transplanterede patienter og patienter med HIV-infektion.
Ganciclovir gives parenteralt. Valganciclovir er en oral formulering, der især anvendes i den ikke akutte behandlingsfase.
Langvarig behandling af infektion med humant cytomegalovirus (CMV) med ganciclovir (GCV) eller dets orale prodrug valganciclovir kan resultere i antiviral lægemiddelresistens, når virusreplikationen ikke undertrykkes fuldstændig.
Præparater
| Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
|---|---|---|---|---|---|
| Ganciclovir | Cymevene® Cheplapharm
|
pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 500 mg | 5 htgl. a 500 mg | 382,44 | 382,44 |
| Ganciclovir | Ganciclovir "Oresund Pharma" Oresund Pharma
|
pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 500 mg | 5 stk. | 328,11 | 328,11 |
| Valganciclovir | Valcyte® Cheplapharm
|
pulver til oral opløsning 50 mg/ml | 100 ml | 21,93 | 394,63 |
| Valganciclovir | Valganciclovir "Accord" Accord
|
filmovertrukne tabletter 450 mg | 60 stk. (blister) | 40,29 | 80,59 |
| Valganciclovir | Valganciclovir "Medical Valley" Medical Valley
|
filmovertrukne tabletter 450 mg | 60 stk. | 43,53 | 87,06 |
| Valganciclovir | Valganciclovir "Sandoz" Sandoz
|
filmovertrukne tabletter 450 mg | 60 stk. (blister) | 43,51 | 87,02 |