Der findes mange direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler, der specifikt hæmmer forskellige faser af HCV’s livscyklus. Der er tale om stoffer, der hæmmer en viral protease (proteasehæmmere) samt stoffer, der hæmmer HCV-polymerase eller proteinet NS5A. 

DAA kan kombineres indbyrdes, og der gives typisk 8-12 ugers behandling, hvorefter hepatitis C-virus i ca. 95 % af patienterne er eradikeret.  

Proteasehæmmere

Grazoprevir virker mod genotype 1 og 4, og det findes som kombinationstablet med 5A-hæmmeren elbasvir.  

Glecaprevir og voxilaprevir er pan-genotypiske. Glecaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren pibrentasvir, mens voxilaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren velpatasvir samt polymerasehæmmeren sofosbuvir. 

Nukleosid-polymerasehæmmere

Nukleosidanaloger hæmmer den virale polymerase ved at blive indbygget i RNA-strengen; som derefter ikke kan forlænges. 

Den første og eneste markedsførte nukleosidanalog er sofosbuvir. Den antivirale aktivitet er pan-genotypisk. Resistensudvikling synes ikke at være et klinisk problem. Der synes heller ikke at være genetisk betingede forskelle i virus, der giver anledning til nedsat effekt. 

Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kureret for deres virusinfektion, er væsentlig højere - afhængig af patienttype og virus genotype - mellem 90 og 100 %. 

Sofosbuvir kan kombineres med ledipasvir ved HCV-genotype 1 og 4. Kombinationen med velpatasvir har derimod effekt ved alle genotyper.
Til denne kombination er yderligere tilføjet proteasehæmmeren voxilaprevir. 

Non-nukleosid-polymerasehæmmere

Disse lægemidler hæmmer HCV ved direkte at blokere den virale polymerase. De har som hovedregel kun effekt over for genotype 1, og resistensudvikling er udtalt, hvis lægemidlet ikke indgår i et potent kombinationsregime. 

Der er ikke længere noget markedsført lægemiddel inden for denne gruppe.  

NS5A-hæmmere

NS5A er et HCV-protein med multiple funktioner i virus replikationscyklus. Ledipasvir, elbasvir, velpatasvir og pibrentasvir hæmmer dette proteins funktion og dermed både viral RNA-replikation og dannelsen af virioner. Ved genotype 3 - især med cirrose - har de fem førstnævnte stoffer nedsat aktivitet, dette er mindst udtalt for velpatasvir. Derimod er pibrentasvir effektiv mod alle genotyper. Velpatasvir og ledipasvir har i kombination med sofosbuvir vist meget høj effektivitet hos patienter med HCV-genotype 1-infektion med og uden cirrose.  

Elbasvir kombineres i en tablet med proteasehæmmeren grazoprevir til genotype 1og 4.  

Pibrentasvir sammen med proteasehæmmeren glecaprevir findes i en kombinationstablet, der har virkning på alle genotyper.