Omkring 80 % af den voksne danske befolkning er smittet med HSV-1 og 20 % med HSV-2. Smitte sker ved inokulation af virus på slimhinder og sjældnere på hud. Smittekilden er en inficeret person, der udskiller virus i sekreter fra mundhule eller genitalia. Smittekilder behøver ikke at have symptomer eller kliniske tegn på aktiv infektion, men der er højere viruskoncentration og dermed højere smitsomhed under kliniske udbrud. Oral smitte sker næsten udelukkende med HSV-1. Genital smitte sker både med HSV-2 (60 %) og HSV-1 (40 %). Det er muligt at være smittet med begge typer samtidigt, der er nogen kryds-immunitet, så en primær infektion med HSV-2 hos en person, der ikke er smittet med HSV-1, vil alt andet lige være mere alvorlig. 

Klinik

Primærinfektionen forløber oftest uden kliniske symptomer. Ved oral smitte, kan der udvikles en svær gingivostomatitis. Ved genital smitte kan symptomerne være udtalte med feber, hovedpine og påvirket almentilstand. Lokalt vil der være vesikler og sår, eventuelt ledsaget af dysuri, udflåd og regional lymfadenopati. Symptomerne varer ofte et par uger. 

Efter den primære infektion forbliver virus latent i ganglion trigemini eller i de sakrale ganglier. Recidiv kan fremprovokeres af ultraviolet lys, stress og hormonelle forhold, men oftest kan der ikke påvises en direkte udløsende årsag. Recidiver er ofte forudgået af prodromalsymptomer som kløe eller smerte. Genitale recidiver kan være uden typiske vesikler eller sår. 

Hvis HSV inficerer øjet, kan der udvikles synstruende keratitis. 

HSV-encefalitis er en sjælden (20 årlige tilfælde i Danmark), men alvorlig tilstand. De fleste tilfælde hos større børn og voksne skyldes HSV-1 (90 %). Selv ved optimal behandling er der høj mortalitet og betydelige neurologiske senfølger. HSV-2 er tillige årsag til serøs meningitis, der i modsætning til HSV-encefalitis har et godartet forløb - dog med risiko for recidiverende tilfælde. 

I sjældne tilfælde ses generaliseret HSV-infektion med bl.a. hepatitis. Hos immundefekte patienter kan HSV-infektioner forløbe fulminant. 

Smitte af nyfødte, der ikke har fået antistoffer overført fra deres moder under graviditeten, kan give anledning til herpes neonatorum, der er en livstruende tilstand. 

Diagnostik

Den kliniske mistanke om diagnosen kan bekræftes ved påvisning af HSV-DNA i materiale fra læsionerne ved PCR-teknik. Serologisk diagnostik bruges kun i specielle tilfælde ved diagnostik af infektion i CNS (intrathekal antistof produktion påviselig 1-2 uger efter symptom debut).