J
Infektionssygdomme, systemiske midler
Relevante links
COVID-19
Smitte
SARS-CoV-2 smitter via dråbesmitte og kontaktsmitte. Inkubationstiden for COVID-19 er gennemsnitlig 5-6 dage, men op til 14 dage. Selv symptomfrie personer kan smitte med SARS-CoV-2, og smitterisikoen er størst i de tidlige faser af infektionen.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved PCR-test på luftvejssekret, denne findes også som POC-test.
En positiv PCR-test er nødvendig for at begynde behandling.
Der foreligger desuden antigentest, der også kan bruges i hjemmet.
Antistof-målinger mod nukleocapsid vil kunne identificere en tidligere infektion; mens måling af antistoffer mod spike-proteinet, som indikerer enten vaccination eller tidligere infektion, kan give en begrænset information om den aktuelle beskyttelse og hos indlagte være med til at afgøre indikation for behandling med monoklonale antistoffer.
Sygdomsforløb
Det kliniske forløb varierer fra asymptomatiske/milde symptomer til svær lungebetændelse, multiorganssvigt og død. Heldigvis er de fleste (90 %) symptomfri eller har et mildt forløb, hvor de hyppigste symptomer er feber, tør hoste og træthed. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hovedpine, muskelsmerter, diarre, øjenbetændelse samt tab af lugte- og smagssans. Nogle vil efter 7-10 dage udvikle symptomer på lungebetændelse med vejtrækningsbesvær eller åndenød og smerter eller trykkende fornemmelse i brystet og iltbehov. Få vil udvikle svær COVID-19 med respirationsvigt/ARDS med behov for respiratorbehandling, sepsis, multiorgansvigt og død. 2 år ind i pandemien er 0,3 % af de kendt smittede i Danmark døde.
En øget risiko for alvorligt forløb ses hos ældre personer, især over 65 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom cancer, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme, nyresygdom, immunsuppression og dårligt reguleret diabetes. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 30. Ved tilstedeværelsen af multiple risikofaktorer øges risikoen yderligere. Desuden har gravide en øget risiko for et alvorligt forløb med indlæggelseskrævende sygdom og behov for respiratorbehandling, ligesom der er en risiko for fosteret.
Behandlingsvejledning

Behandling af COVID-19 kan opdeles i den antivirale behandling og den antiinflammatoriske. Den antivirale behandling består af monoklonale antistoffer samt lægemidler, der angriber den virale replikation - de kan administreres intravenøst eller som tabletter.
De antivirale lægemidler har størst effekt, hvis de gives tidligt i infektionens forløb, før patienten er indlæggelseskrævende. Trods mange kliniske studier er det kun remdesivir, der har vist sig (moderat) effektivt hos indlagte (der ikke ligger på intensiv) samt kombinationen af monoklonale antistoffer casirivimab og imdevimab (REGN-COV) hos indlagte patienter uden antistoffer rettet mod spike-proteinet.
Hvis indlagte patienter bliver ilt-krævende, kan de behandles med antiinflammatoriske lægemidler - i første omgang med dexametason, og hvis de trods denne behandling progredierer, kan der suppleres med IL-6-hæmmeren tocilizumab eller JAK-hæmmeren baricitinib.
Virus findes i forskellige varianter, der udvikles drevet af det immunologiske tryk.
Varianterne har betydning for effekten af vacciner og monoclonale antistoffer, derimod er der ikke med sikkerhed påvist forskelle i effekten af de antivirale lægemidler. Derudover har de forskellige varianter forskelligt spredningspotentiale og forskellig patogenesitet. Primo 2022 dominerer Omikron-varianten, som spreder sig langt hurtigere end tidligere varianter; men som synes at give et mildere klinisk forløb.
Randomiserede studier har vist, at tidlig behandling med monoklonale antistoffer (mAb) mod SARS-CoV-2 spike proteinet kan reducere den relative risiko for indlæggelse eller død med 70-85 % med absolut risiko reduktion på 2-6 % (5585). Derfor tilbydes (i det omfang de kan fremskaffes) visse risikopatienter med en positiv SARS-CoV-2 PCR behandling med monoklonale antistoffer, REGEN-COV (casirivimab+Imdevimab) eller sotrovimab, for at undgå et alvorligt sygdomsforløb. Risikopatienter er personer med alder > 65 år, diabetes mellitus, BMI > 30, kronisk hjertesygdom, kronisk lungesygdom, kronisk nyresygdom, kronisk leversygdom, immunsuppression, graviditet.
Højrisikopatienter er personer, der ikke reagerer optimalt på vaccination og erfaringsmæssigt har høj risiko for fatalt forløb. De omfatter patienter med hæmatologisk malignitet med B-celle defekt (myelomatose/CLL/lymfom m.fl.), nylig behandling med højdosis kemoterapi, knoglemarvstransplantation indenfor 2 år eller behandling for GvH, B-celle depleterende behandling indenfor 12 mdr. (ocrelizumab, rituximab m.fl.) og solid organ transplantation.
Da de monoklonale antistoffer er rettet mod spike proteinet varierer effektiviteten overfor forskellige varianter af SARS-CoV-2. Den aktuelt cirkulerende Omikron-variant er kun følsom for sotrovimab og muligvis for kombinationen tixagevimab og cilgavimab.
Tidligt i sygdomsforløbet, før patienten bliver indlæggelseskrævende, kan behandling med antivirale stoffer mildne sygdomsforløbet. Risikoen for indlæggelse eller død kan mindskes ved tabletbehandling med molnupiravir (ikke længere markedsført pr. 6. marts (5841), men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek) eller nirmatrelvir/ ritonavir, ligesom remdesivir givet intravenøst 3 dage i træk nedsætter indlæggelsesrisikoen med 87 % og en absolut risikoreduktion på 4,6 % (5586).
Referencer

5841. Lægemiddelstyrelsen. EMA anbefaler af afvise en markedsføringstilladelse til covid-lægemidlet Lagevrio. Lægemiddelstyrelsen. 2023; , https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2023/ema-anbefaler-at-afvise-en-markedsfoeringstilladelse-til-covid-laegemidlet-lagevrio/ (Lokaliseret 2. marts 2023)
5579. Bernai AJ, Gomes da Silva MM, Musungate DB et al.. Molnupiravir for Oral Treatment of Covid-19 in Nonhospitalized Patients.. New Engl J Med. 2021; Dec 16, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34914868/ (Lokaliseret 20. december 2021)
5585. Gupta A, Gonzalez-Rojas Y, Juarez E et al. Early Treatment for Covid-19 with SARS-CoV-2 Neutralizing Antibody Sotrovimab. N Engl J Med. 2021; 385(21):1941-50, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34706189/ (Lokaliseret 17. januar 2022)
5586. Gottlieb RL, Vaca CE, Paredes R et al. Early Remdesivir to Prevent Progression to Severe Covid-19 in Outpatients. N Engl J Med. 2021; , https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34937145/ (Lokaliseret 17. januar 2022)