Antivirale midler mod COVID-19

J05A

Revideret: 28.01.2022

COVID-19 kan behandles med antivirale midler. Effekten er størst, når de anvendes tidligt i infektionsforløbet. Når patienterne bliver indlæggelseskrævende, er effekten mindre eller slet ikke til stede. 

De antivirale midler opdeles i klasser efter virkningsmekanisme. 

Monoklonale antistoffer

De monoklonale antistoffer angriber virus, typisk på spike-proteinet. Der er oftest forskellig effekt over for forskellige virusvarianter. De monoklonale antistoffer gives ofte som kombinationer af flere antistoffer. Det eneste markedsførte middel er sotrovimab, der stammer fra en patient smittet med SARS-1, og som angriber en konserveret epitop. Derudover er Fc-delen modificeret for at øge halveringstiden. 

De monoklonale antistoffer kan også gives profylaktisk til personer i risiko for et alvorligt forløb. De kan gives enten som præ- eller post-exposure profylakse. 

Ribonukleotid analoger

Remdesivir 

Remdesivir er en prodrug, der indeholder den første fosfat, som efter tri-fosforrylering indbygges i RNA-kæden, som derefter termineres. Remdesivir er udviklet til behandling af Ebola; men monoklonale antistoffer virkede i denne sammenhæng bedre. Remdesivir har vist nogen effekt på patienter indlagt med iltbehov; men der har ikke været effekt ved opstart af behandling i mere fremskredne stadier, ligesom der også er studier, der ikke finder effekt. Hos ambulante patienter med risiko for alvorligt forløb kan remdesivir givet 3 konsekutive dage tidligt i forløbet nedsætte den relative risiko for indlæggelse med 85 % (5586)

Remdesivir skal gives intravenøst - oral behandling er ikke mulig pga. first pass metabolisme. Remdesivir nedbrydes bl.a. via CYP3A4. Det har vist sig som en logistisk udfordring at give i.v. ambulant behandling 3 dage i træk til smitsomme patienter. 

 

Molnupiravir 

Molnupiravir er en ribonukleotid prodrug, der fosforryleres og siden indbygges i RNA-kæden. Virkningsmekanismen er, at basedelen er ustabil og derfor vedvarende giver anledning til mutationer i virus i en sådan grad, at virus ikke længere fungerer. 

Ambulante patienter med risiko for et alvorligt forløb behandlet tidligt i infektionen fik en absolut reduktion på 3 % og en relativ på 30 % (5579). Et studie af indlagte patienter viste ingen effekt.  

Molnupiravir er markedsført og kan gives til ikke-indlagte risikopatienter med tidlig symptomatisk COVID-19. Behandlingen består af 4 tabletter 2 gange daglig i 5 dage. 

Proteasehæmmere

Nirmatrelvir/ritonavir 

Nirmatrelvir er en proteasehæmmer, der hæmmer kløvningen af de virale proteiner, således at der ikke kan dannes infektiøst virus. Ritonavir anvendes som en farmakologisk booster, der hæmmer nedbrydningen af nirmatrelvir. Kombinationen er blevet førstevalg i USA- studierne, der danner baggrund herfor - de er ikke publiceret; men findes hos FDA. Studiet blev udført blandt ikke-vaccinerede ambulante patienter med risiko for alvorligt forløb, og endpoint var indlæggelse eller død. Den relative reduktion var 88 % og den absolutte på 5,5 %. På grund af hæmningen af CYP3A4, og da nirmatrelvir er substrat for samme, er der mulighed for interaktion med andre lægemidler. Liverpool University har en database for COVID relaterede lægemiddel interaktioner.  

Referencer

5579. Bernai AJ, Gomes da Silva MM, Musungate DB et al.. Molnupiravir for Oral Treatment of Covid-19 in Nonhospitalized Patients.. New Engl J Med. 2021; Dec 16, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34914868/ (Lokaliseret 20. december 2021)

 

5586. Gottlieb RL, Vaca CE, Paredes R et al. Early Remdesivir to Prevent Progression to Severe Covid-19 in Outpatients. N Engl J Med. 2021; , https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34937145/ (Lokaliseret 17. januar 2022)

 
 
 
Gå til toppen af siden...