Influenzavirus hæmmes af 

• neuraminidasehæmmeren oseltamivir og zanamivir
• endonukleasehæmmeren baloxavir (baloxavir er pt ikke markedsført i Danmark (nov 22)).
• de komplekse aminer amantadin og rimantadin.

Effekten er dokumenteret i store kliniske undersøgelser, men den terapeutiske effekt, der primært består i en afkortning af symptomforløbet, er relativt beskeden og synes ens for de tre grupper. En eventuel virkning på komplikationer eller død samt smitsomhed er ikke dokumenteret i kliniske studier. 

Amantadin og rimantadin er ikke markedsført. Amantadin kan fremstilles magistrelt. 

Størst effekt af behandlingen opnås, hvis den indledes inden for to døgn efter symptomdebut, hvilket kan være svært at opnå i klinisk praksis. 

Midlerne virker både ved akut sygdom og profylaktisk behandling (ikke generelt anbefalet). 

Resistensudvikling har været et problem ved behandling med rimantadin og amantadin og forekommer også ved behandling med oseltamivir og sjældnere ved zanamivir. I 2020 ses resistens primært hos immundefekte patienter, der er lang tid om at bekæmpe virus.  

Specielt blev resistente isolater af H1N1 set i Europa under sæsoninfluenza i vinteren 07/08. Derimod var pandemivirus A(H1N1)v fra 2009-10 som hovedregel følsom over for oseltamivir, men resistent over for amantadin. 

Resistensudvikling ses også mod baloxavir. Baloxavir er pt ikke markedsført i Danmark (nov 22). 

Amantadin og rimantadin virker kun mod influenza A og kan have en del neurologiske bivirkninger. 

Fugleinfluenza af typen H5N1 har indtil videre været følsom for neuramidasehæmmere, herunder oseltamivir, men enkelte resistente isolater er beskrevet. Derimod er mange isolater resistente over for amantadin.
Der henvises i øvrigt til Influenza.