Non-nukleosid-RT-hæmmere er ikke længere førstevalg ved behandling af patienter, der ikke tidligere har modtaget antiviral behandling. Men en stor del af danske patienter er siden 1999 blevet startet op på non-nukleosid-RT-hæmmere, specielt efavirenz og nevirapin, og er fortsat i behandling med disse. 

Resistensudvikling sker lettere mod denne gruppe end mod boostede proteasehæmmere eller intregrase-hæmmerne bictegravir og dolutegravir, og disse lægemidler kan derfor med fordel anvendes til patienter, hvor der er mistanke om mangelfuld eller uregelmæssig medicinindtagelse. 

Etravirin gives overvejende til patienter med behandlingssvigt og kombineres med lægemidler fra andre stofgrupper efter individuel resistensundersøgelse. Men kan også anvendes til behandling af patienter, der har bivirkninger ved anden behandling. 

Etravirin kan noget afhængig af resistensmønstret anvendes til patienter, der har behandlingssvigt på andre non-nukleosid-RT-hæmmere, idet der ikke er fuld krydsresistens. 

Rilpivirin bliver brugt til patienter med lav virusmængde og intolerans over for de sædvanlige primært rekommanderede lægemidler. Derudover anvendes rilpivirin i kombination med cabotegravir til langtidsvirkende injektionsbehandling. 

Doravirin er først kommet på markedet i 2019. Det ser ud til at have få bivirkninger og samtidig være effektivt. Graden af krydsresistens overfor de andre lægemidler fra klassen er aktuelt uafklaret 

• Efavirenz og nevirapin er kontraindicerede ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C).
• Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat lever- og/eller nyrefunktion.

Alle præparater i denne gruppe kan give hududslæt, som specielt ved etravirin kan være alvorlig. 

Efavirenz giver bivirkninger fra CNS, som dog oftest forsvinder efter nogle ugers behandling. 

Nevirapin kan give leverpåvirkning.