CDK4/6-hæmmere

L01EF

Revideret: 20.01.2026

Cyclin-dependent kinase 4 (CDK4) og cyclin-dependent kinase 6 (CDK6) er kinaser med centrale funktioner for regulering af cellens vej gennem cellecyklus. CDK4 og CDK6 har flere strukturelle og funktionelle ligheder, hvorfor de ofte vil kunne hæmmes af de samme inhibitorer.  

Selektivitet mod specifikke CDKer er vigtigt, da en generel hæmning af CDKer er associeret med betydelig toksicitet. CDK4 og CDK6 hjælper cellerne gennem G1 fasen af cellecyklus via en fosforylering af retinoblastom 1. Fosforyleringen af retinoblastom 1 sker, når CDK4 og CDK6 danner komplekser med den stigende koncentration af cyclin D i cellens G1 fase. Når retinoblastom 1 fosforyleres øges aktiviteten af transkriptionsfaktor E2F, som medfører transkription af cellens S fase program. Dermed kan cellerne nå videre til næste stadie af cellecyklus.  

 

Ved kræftsygdomme, særligt brystkræft, kan aktiviteten af CDK4 og CDK6 være øget som følge at amplifikation af CCND1 genet, hvilket koder for cyclin D1. Når kræftcellerne har øget niveau af cyclin D1 øget niveauet af CDK4- og CDK6-cyclin D komplekserne og dermed cellens progression gennem cellecyklus.  

Dysregulering af cellecyklus er central for kræftcellernes evne til overlevelse og derfor cellecyklus et oplagt mål for kræftlægemidler. Hæmning af CDK4 og CDK6 har virkning på tumormikromiljøet ved at øge kræftcellernes antigen-præsenterende egenskaber og dermed immunreaktionen mod tumor.  

Der er udviklet flere CDK4/6 hæmmere til anvendelse ved brystkræft. Palbociclib hæmmere både CDK4 and CDK6 med samme affinitet mens ribociclib and abemaciclib er mere potente hæmmere af CDK4. Abemaciclib hæmmer derudover også CDK2. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Palbociclib Ibrance
Pfizer
filmovertrukne tabletter  75 mg 21 stk. (blister)   1.322,07 1.657,03
Palbociclib Ibrance
Pfizer
filmovertrukne tabletter  75 mg 21 stk. (blister) (Orifarm)   763,14 956,49
Palbociclib Ibrance
Pfizer
filmovertrukne tabletter  100 mg 21 stk. (blister) (Orifarm)   763,14 717,37
Palbociclib Ibrance
Pfizer
filmovertrukne tabletter  100 mg 21 stk. (blister)   1.322,07 1.242,77
Palbociclib Ibrance
Pfizer
filmovertrukne tabletter  125 mg 21 stk. (blister)   1.322,07 994,18
Ribociclib Kisqali
Novartis
filmovertrukne tabletter  200 mg 21 stk. (blister)   611,44 1.375,78
Ribociclib Kisqali
Novartis
filmovertrukne tabletter  200 mg 42 stk. (blister)   459,68 1.034,27
Ribociclib Kisqali
Novartis
filmovertrukne tabletter  200 mg 63 stk. (blister)   439,60 989,10
Abemaciclib Verzenios
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  50 mg 28 stk. (blister)   408,56 2.451,19
Abemaciclib Verzenios
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  100 mg 28 stk. (blister)   408,56 1.225,73
Abemaciclib Verzenios
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  100 mg 56 stk. (blister)   401,04 1.203,10
Abemaciclib Verzenios
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  150 mg 28 stk. (blister)   408,56 817,12
Abemaciclib Verzenios
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  150 mg 56 stk. (blister)   401,04 802,08

Referencer

6808. Morrison L, Loibl S, Turner NC. The CDK4/6 inhibitor revolution - a game-changing era for breast cancer treatment. Nat Rev Clin Oncol. 2024; 21(2):89-105, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38082107/ (Lokaliseret 20. januar 2026)

 
 
 
Gå til toppen af siden...