Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis)

Patienter med hjerte-karlidelser er meget forskellige, og der er således forskel på, hvilke faktorer tandlægen skal være opmærksom på både før, under og efter behandling. Umiddelbart er den kardielle risikovurdering i forbindelse med tandoperation vurderet som lav, idet det estimeres, at der er < 1 % risiko for akut myokardieinfarkt eller hjertedød inden for den første måned efter indgrebet ⁽⁵⁶³⁴⁾, men nogle kardiologiske patienter kræver særlige foranstaltninger, der omfatter samarbejde med egen læge, kardiolog og specialtandlæger. 

Kardiovaskulære risikofaktorer omfatter: 

• Rygning.
• Overvægt.
• Høj alder.
• Hypertension.
• Dyslipidæmi.
• Diabetes.
• Familiær disposition til kardiovaskulær sygdom.
• Nedsat funktionstest (Trappegang til 2. sal.) ⁽⁵⁶³⁴⁾

Særlige forhold før behandling

Kardiologiske patienter som bør vurderes af kardiolog inden tandkirurgi: 

• Har ustabile kardiologiske tilstande som:
  • Ustabil angina pectoris.
  • Akut dekompenseret hjerteinsufficiens.
  • Betydende arytmi.
  • Symptomatisk hjerteklaplidelse.
  • Akut myokardieinfarkt (< 1 md).
  • Myokardiel rest-iskæmi.
  • Ikke velreguleret hypertension.
• Patienter med kendt eller mistænkt hjerteklapsygdom.
• Patienter hvor klinisk hjerteinsufficiens mistænkes.
• Symptomer på hjertesygdom er: Smerter (bryst, mave, strålende smerter i arme, ben, kæber og ryg), hjerterytmeforstyrrelse, åndenød, kvælningsfornemmelse, besvimelse, svimmelhed, kvalme, hævelse af arme eller ben samt træthed og udmattelse. Ved mistanke om akut hjertesygdom, da akut indlæggelse via 1-1-2.

Andre forhold 

• Ved behov for akut kirurgi udføres indgrebet, hvor kardiologisk speciallæge kan rådgive om det mest hensigtsmæssige forløb ⁽⁵⁶³⁴⁾.
• Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme, livsstilsfaktorer og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud.
• Informer patienten grundigt om risici ved kirurgi ⁽⁵⁶³⁴⁾.
• Planlæg kirurgisk indgreb ift. patientens risikofaktorer og journaliser dette ⁽⁵⁶³⁴⁾.
• Patienter i AK-behandling vurderes i samarbejde med egen læge, se desuden Særlig risiko for blødning (risikopatienter i tandlægepraksis).
• Vær opmærksom på, at især calciumantagonister kan give medicin-induceret gingivahyperplasi.
• Der skal udspørges om symptomer på bivirkninger, fx mundtørhed.
• Afdæk risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (plak samt traumatisk og ikke-fyldestgærende hygiejneprocedurer).
• Konferere med egen læge om medicinændring ved orale bivirkninger.
• Afdæk risikofaktorer for oral sygdom.

Særlige forhold under behandling

• Patienter med øget risiko for endocarditis skal behandles efter forskrifterne. Se endvidere Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) og Profylakse mod endocarditis.
• Hos patienter med pacemaker eller implanterbar cardioverter-defibrillator (ICD eller "hjertestarter") kan der opstå elektromagnetisk interferens i forbindelse med elektrokirurgi og elektrokoagulation med risiko for pacemaker-induceret tarkykadi. Således anbefales det, at tandlægen undgår monopolær elektrokirurgi, at bipolær elektrokirurgi udføres så kortvarigt som muligt, og at elektroder holdes så langt fra hjerteregionen som muligt, ligesom større magneter på klinikstolen fjernes ⁽⁵⁶³⁵⁾.
• Opmærksomhed på patienter i antikoagulationsbehandling (AK-, DOAK- og trombocytfunktions-hæmmende behandling ). Se endvidere Særlig risiko for blødning (risikopatienter i tandlægepraksis).
• Undgå intravaskulær injicering af adrenalin, som kan medføre tarkykardi. Således er omhyggelig aspiration vigtig. Se endvidere Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning).
• Fokus på orale bivirkninger, fx mundtørhed, medicin-induceret gingivahyperplasi betydnings for den orale sundhed og forebygge oral sygdom.

Særlig profylaktiske foranstaltninger

Da patienter med hjertekarsygdomme er meget forskellige, har de meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie ⁽⁵⁶³⁶⁾. 

• Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed).
• Instruktion i skånsom (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi):
  • Atraumatisk tandbørsteteknik.
  • Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva.
• Fluorid:
  • Højfluorid tandpasta ⁽⁵⁶³⁷⁾ - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år. Se endvidere Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning).
  • Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko.
  • Individuel tilpasset hyppige fluoridpensling af tanddele (specielt rodflader) hvor der er øget risiko for caries.
• Dysbiose:
  • Mikrobiel uligevægt/infektion behandles:
    • Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause.
    • Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se endvidere Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning).
• Mundtørhed/hyposalivation:
  • Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider.
  • Instruer i at fugte mundslimhinden, fx forebyggelse af mundslimhindesår som følge af hyposalivation.
  • Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion.
  • Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se endvidere Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning).
• Hjælp patienten med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det er et livslangt behov.

Særlige forhold ved lægemiddelordination

• Patienter med kardielle problemstillinger er ofte multimedicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer. Det er vigtigt at kontrollere for interaktioner - se de enkelte præparatbeskrivelser, www.interaktionsdatabasen.dk samt NSAID.
• NSAID: Selv kortvarig behandling frarådes til patienter med erkendt eller høj risiko for hjertekarsygdom pga. general øget risiko for alvorlige komplikationer.

Orale bivirkninger

• Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering, hvor især hyposalivation og gingivahyperplasi (calciumantagonister) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom.
• Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil.
• Medicingennemgang hos egen læge eller apotek bør overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger.

Anmeldelse af bivirkninger  

Tandlægen er forpligtet til at anmelde:  

• Formodede "alvorlige" og "uventede bivirkninger" for alle lægemidler
• Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år

Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab, kæbeknogledød eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet.  

Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede.  

Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret.  

Bivirkninger på mennesker og dyr anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsmanageren.