Luftvejssygdomme

Luftvejssygdomme som astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) skal udredes hos læge. 

Astmaanfald kan udløses af stress, hvorfor astmapatienter med tandlægeangst kan være særligt udsatte hos tandlægen.  

Den vigtigst enkeltårsag til KOL er tobaksrygning, og her kan tandlægen bidrage ved at opfordre sine patienter til rygestop.
Tandlægeforeningen har i samarbejde med Stoplinien og Københavns Kommune udviklet e-læringsværktøjet Very Brief Advice (VBA), hvor tandlægen på mindre end 30 sekunder kan henvise patienten til Stoplinjen for vejledning. 

Se endvidere Tobaksafhængighed. 

Særlige forhold før behandling

Tandlægen skal være opmærksom på: 

• Om patienten ryger, for at anbefale rygestop.
• Om patienten har kendskab til udløsere af astmaanfald, fx lægemidler, fødevarer, allergi, andet, for at undgå disse.
• Mundhygiejnen da plakbakterier kan inhaleres ⁽⁵⁶³⁸⁾ og medføre pneumoni.
• Risikofaktorer for oral sygdom.
• Risikofaktorer for recidiverende oral candidose.

Særlige forhold under behandling

Hvis der opstår akut situation med patient med luftvejssygdom: 

• Stop enhver behandling og fjern alle fremmedlegemer fra munden.
• Vurder patienten ud fra ABCD-kriterierne (gælder alle patienter, der bliver akut dårlige). Livstruende problemer behandles, før man fortsætter til næste punkt, altså behandles et A-problem før et B-problem osv ⁽⁵⁶³⁹⁾. Hvis der ikke er respiration, startes førstehjælp.

1. Airways: er der frie luftveje?
2. Breathing: respiration, trækker patienten vejret?
3. Cirkulation: er der puls?
4. Diability: neurologisk status

Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin (β2-agonist), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. 

Særlige forhold ved lægemiddelordination

• Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk).
• Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter.
• Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning)

Orale bivirkninger

• Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid, β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion , hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning).
  Ved inhalationssteroid er der øget risiko for oral candidose som følge af lokal immunsuppression.
• Tandlægen skal informere patienten om at skylle munden efter inhalation af sin medicin, for derved at reducere risikoen for orale bivirkninger.
• Immunterapi tilbydes nogle astmapatienter, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning/bivirkninger af mundhulens væv.

Anmeldelse af bivirkninger  

Tandlæger er forpligtet til at anmelde:  

• Formodede "alvorlige" og "uventede bivirkninger" for alle lægemidler
• Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år

Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet.  

Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede.  

Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret.  

Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsmanageren.