Organtransplantation

Patienter, der har modtaget organtransplantation, er ofte i immunsupprimerende behandling, der fordrer særlig bevågenhed fra tandlægen i forbindelse med profylakse og behandling. Disse patienter kan være særligt udsatte for infektioner, og derfor har patienten typisk gennemgået sanering af odontologiske foci i forbindelsen med transplantationen. De hyppigst transplanterede organer er nyre, lever, hjerte og lunger. 

Særlige forhold før behandling

• Konferer med egen læge inden blodige indgreb, fx angående antibiotikaprofylakse.
• Afklar om der er særlige farmakologiske forhold, hvis der er nedsat organfunktion.
• Indkald patienten regelmæssigt. Der kan være behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned.

Særlige forhold under behandling

• Skånsom depurationsteknik i forbindelse med medicin-relateret gingivahyperplasi (ciclosporin).
• Der kan være behov for gingivektomi, såfremt tænder ikke kan renholdes. Dog er det ofte muligt at reducere gingivahyperplasi ved omhyggelig skånsom depuration, instruktion i korrekte hygiejneprocedurer og hyppig hygiejnekontrol.

Særlig profylaktiske foranstaltninger

Patienter, der er blevet organtransplanterede, er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie: 

• Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed).
• Instruktion i skånsom (mhp. minimeret risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi):

• Børsteteknik.
• Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva.

• Fluorid

• Høj-fluoridtandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning).
• Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko.
• hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries.

• Dysbiose

• Mikrobiel uligevægt/infektion behandles:
• Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause.
• Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning).

• Mundtørhed/hyposalivation

• Fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation.
• Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion.
• Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning).

• Hjælpe med at opretholde motivationen - det er livslang tilstand.

Særlige forhold ved lægemiddelordination

• Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin, da disse patienter ofte er multimedicinerede (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk).
• Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning.

Orale bivirkninger

• Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose.
• Anden og nyere immunterapi tilbydes også i forbindelse med organtransplantation, og her skal tandlægen være opmærksom på bivirkninger i mundhulens væv.
• Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil.

Anmeldelse af bivirkninger 

Tandlæger er forpligtet til at anmelde:  

• Formodede "alvorlige" og "uventede bivirkninger" for alle lægemidler
• Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år

Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet.  

Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede.  

Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret.  

Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsmanageren.