Leversygdomme

Nedsat leverfunktion kan være medfødt eller erhvervet senere i livet, fx autoimmun hepatitis, samt som følge af eksogene faktorer som alkohol, hepatitisvira og lægemidler. 

Umiddelbart har patienter med leversygdom en øget risiko for infektioner, blødningsproblemer og fejlernæring, hvilket tandlægen skal tage højde for i sin behandling. Der skal ligeledes tages højde for, at nedsat leverblodgennemstrømning og nedsat fungerende levermasse påvirker patientens evne til at nedbryde og tolerere lægemidler. 

Leversygdom og tegn på leversygdom skal, som anden tegn på sygdom hos patienter, medføre udredning hos egen læge, da hurtig behandling kan have stor betydning for sygdomsprogressionen og patientens overlevelse. 

Særlige forhold før behandling

• Patientens almentilstand vurderes, herunder tegn på koagulationsforstyrrelse, infektion og mangeltilstand.
• Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge.
• Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning).

Særlige forhold ved lægemiddelordination

Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, når der ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk). 

• Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion.
• Miconazol bør ikke anvendes ved leverinsufficiens.
• Clarithromycin må ikke anvendes til patienter der lider af alvorligt leversvigt i kombination med nedsat nyrefunktion.
• Roxithromycin frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion.
• Acetylsalicylsyre og NSAID er umiddelbart ikke velegnede, da de kan påvirke koagulationen.
• Amoxicillin skal dosisjusteres, og leverfunktion monitoreres hos patienter med nedsat leverfunktion.
• Clindamycin. Evt. behov for dosisreduktion.
• Metronidazol anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat leverfunktion.
• Lidocain bør anvendes med forsigtighed.
• Paracetamol bør anvendes med forsigtighed til patienter med dårlig ernæringstilstand, skadeligt alkoholforbrug og leverfunktionspåvirkning.
• Benzodiazepiner bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion.
• Fluconazol anvendes med forsigtighed (manglende erfaring).
• Nystatin kan anvendes da det ikke metaboliseres i leveren.
• Phenoxymethylpenicillin kan anvendes.

Orale bivirkninger

Pga. nedsat lægemiddelomsætning er det vigtigt at være opmærksom på mulige orale og systemiske bivirkninger, da ophobning af lægemidler og/eller metabolitter kan skade leveren yderligere. 

Anmeldelse af bivirkninger 

Tandlæger er forpligtet til at anmelde:  

• Formodede "alvorlige" og "uventede bivirkninger" for alle lægemidler
• Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år

Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet.  

Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede.  

Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret.  

Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsmanageren.