Epidermal growth factor receptor (EGFR) er en receptor-tyrosinkinase, der aktiveres af epidermal growth factor (EGF).  

Når EGF bindes til EGFR, dannes en dimer bestående af to EGFR-tyrosinkinaser, hvormed den intracellulære tyrosinkinase aktiveres og starter downstream signalering i centrale intracellulære signaleringsveje. Exon 18-24 i EGFR-genet koder for tyrosinkinasedomænet af EGFR-tyrosinkinasen, og de fleste aktiverende mutationer i EGFR-genet er lokaliseret i exon 18-21.  

De genetiske forandringer fører til ændringer i det ATP-bindende site på EGFR, så EGFR-tyrosinkinasen aktiveres uafhængigt af en ligand. Nogle af de hyppigste forandringer i EGFR-genet ved ikke-småcellet lungecancer er deletioner i exon 19 eller punktmutation i exon 21 L858R (EGFR L858R).  

Aktiverende mutationer i EGFR-tyrosinkinasen ses hos 10-20% af kaukasiske patienter med ikke-småcellet lungekræft, mens de findes hos i op mod 50% af asiatiske patienter. Når EGFR-tyrosinkinasen aktiveres, øges signaleringen gennem PI3K/AKT pathway, RAS/MAPK pathway og JAK/STAT. Dette medfører øget celledeling og reduceret apoptose.  

Der er udviklet flere generationer af EGFR-tyrosinkinasehæmmere, der har betydelige forskelle hvad angår både farmakodynamik og farmakokinetik. Erlotinib og gefitinib er førstegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere, der virker ved reversibel hæmning af EGFR-tyrosinkinasen, både exon19 deletioner og L858R.  

Førstegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere hæmmer også wild type EGFR-tyrosinkinasehæmmeren og har desuden dårlig penetration til CNS. Med tiden udvikles der ofte resistens mod førstegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere, hyppigst som følge af T790M mutationen.  

Nyere tredjegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere som fx osimertinib har bedre penetration til CNS og hæmmer EGFR-tyrosinkinasen ved irreversibel, kovalent binding. De virker også i tilfælde af T790M mutation og hæmmer desuden i mindre grad wild-type EGFR-tyrosinkinasen. Der kan også udvikles behandlingsresistens mod tredjegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere, fx ved fremkomst af mutationer i osimertinibs bindingssted (exon 20-C797S mutation).