Du har søgt på: Fusidin
- der blev fundet 79 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Fusidinsyre "Orifarm"
Fusidinsyre Nordic Prime
Fusidinsyre/betamethason "2care4", komb.
Fusidinsyre/betamethasonvalerat "Mylan", komb.
Fusidinsyre/hydrocortisonacetat "2care4", komb.
Fucicort®, komb. (Fusidin)
Fucidin® creme og salve (Fusidin)
Fucidin® filmovertrukne tabletter - Udgået: 22-12-2025 (Fusidin)
Fucidine salve (Fusidin)
Fucidin®-Hydrocortison, komb. (Fusidin)
Fucithalmic® (Fusidin)
Natriumfusidat "Essential Pharma (M)" (Fusidin)
Atorvastatin "Accord" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Epione Medicine" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Hexal" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Krka" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Nordic Prime" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Oresund Pharma" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Sandoz" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Teva B.V." (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Teva" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Viatris" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Atorvastatin "Xiromed" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Crestor® (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Ezetimib/Simvastatin "Krka", komb. (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Fusidinsyre® "Orifarm" (Creme 2 %. 1 g indeholder 20 mg fusidinsyre.)
Inegy®, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Kaletra®, komb. (...ed: alfuzosin amiodaron avanafil disulfiram dronedaron elbasvir/grazoprevir ergotamin fusidinsyre lomitapid lurasidon metronidazol midazolam (oralt) naturlægemidler med perikon qu...)
Lipistad (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Norvir® (... bepridil cisaprid clozapin colchicin diazepam dronedaron encainid estazolam flecanid fusidinsyre lomitapid lovastatin lurasidon kinidin midazolam naturlægemidler med perikon nera...)
Paxlovid, komb. (...x (lægemidler mod cancer) Amiodaron, dronedaron, flecainid, propafenon (antiarytmika) Fusidinsyre, rifampicin, itraconazol (antiinfektiva) Carbamazepin, phenobarbital, phenytoin (...)
Pravastatin "Sandoz" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som pravastatin øges risikoen for myopati. Pravastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - pravastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Pravastatin "Stada" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som pravastatin øges risikoen for myopati. Pravastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - pravastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Pravastatinnatrium "Teva" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som pravastatin øges risikoen for myopati. Pravastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - pravastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Rimactan® (...r seponering af rifampicin. Rifampicin kan nedsætte plasmakoncentrationen af morphin, fusidin...)
Ritonavir "Accord" (... bepridil cisaprid clozapin colchicin diazepam dronedaron encainid estazolam flecanid fusidinsyre lomitapid lovastatin lurasidon kinidin midazolam naturlægemidler med perikon nera...)
Ritonavir Viatris (... bepridil cisaprid clozapin colchicin diazepam dronedaron encainid estazolam flecanid fusidinsyre lomitapid lovastatin lurasidon kinidin midazolam naturlægemidler med perikon nera...)
Rosuvastatin "Accord" - Udgået: 19-01-2026 (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Rosuvastatin "Glenmark" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Rosuvastatin "Krka d.d." (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Rosuvastatin "Medical Valley" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Rosuvastatin "Sandoz" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Rosuvastatin "Stada" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Rosuvastatin "Teva" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Rosuvastatin "Viatris" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Rosuvastatin "Zentiva" (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Simvanor (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Simvastatin "KRKA" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Simvastatin "Nordic Prime" - Udgået: 19-01-2026 (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Simvastatin "Paranova" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Simvastatin "Sandoz" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Simvastatin "Stada" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Simvastatin "Teva" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Simvastatin "Viatris" (...fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin...)
Zarator® (...fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidin...)
Ciloxan® øjendråber, opløsning og øjensalve (Anvendelsesområder: , forårsaget af ciprofloxacinfølsomme bakterier, der er resistente over for primære behandlingsforsøg (fusidin, chloramphenicol eller tobramycin).)
Oftaquix (Anvendelsesområder: , forårsaget af levofloxacinfølsomme bakterier, der er resistente over for primære behandlingsforsøg (fusidin, chloramphenicol eller tobramycin).)
Søgeresultater, Indholdsstoffer:
Fusidin
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Fusidin (systemisk brug)
Antibiotika (hudmidler) (Fusidinsyre Nordic Prime)
Stærkt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (Fusidinsyre/betamethason 2care4, komb.)
Svagt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (Fusidinsyre/hydrocortisonacetat 2care4, komb.)
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (...fusidin, linezolid og sulfonamider virker alene hæmmende på væksten af bakterierne. Doseringsprincipper Ved dosering af antibiotika gælder følgende hovedprincipper baseret på det pågældende antibiotikums drabseffekt (dette gælder den ikke-proteinbundne fraktion = den frie koncentration ): For antibiotika med tidsafhængig drabseffekt opnås optimal effekt ved at optimere Tiden > MIC, dvs. varigheden af koncentrationen - uanset niveauet - over MIC-værdien på infektionsstedet. Den bedste effekt opnås ved, at antibiotikakoncentrationen overstiger MIC så længe, som bakteriedrabet kræver. Ved nogle infektioner som gonoré er 7-10 timers eksponering for et ß-laktamantibiotikum tilstrækkelig, fx 500 mg ceftriaxon. Ved andre infektioner som pyelonefritis kræves 7-10 dages behandling, for endocarditis 4-6 uger. For antibiotika med kort halveringstid som benzylpenicillin er den optimale administration over længere tid kontinuerlig infusion. Hvis det gives som intermitterende dosering, skal koncentrationen i mindst 50 % af intervallet ligge over MIC. Dosis og doseringsinterval for antibiotika på det danske marked er vist i tabel 1 og baseres på MIC-værdier for den følsomme population af de mest relevante bakterier. En oversigt over bakteriers MIC-værdier for relevante antibiotika er tilgængelig på EUCAST.org (4616) . Effekten af antibiotika med koncentrationsafhængig drabseffekt optimeres ved at stile mod, at C max (eller peak-koncentrationen) ligger på 10-12 gange MIC-værdien allerede ved første dosis (dette kan også angives som en AUC/MIC-ratio (AUC = arealet under kurven)). For aminoglykosider gøres dette bedst ved at give hele dagsdosis i én intravenøs dosis, fx for gentamicin en dosis på 5-7 mg/kg legemsvægt hos voksne (resulterer i en C max på 10-15 mg/l, hvilket for en følsom E. coli med MIC på 0,5 mg/l giver en peak/MIC-ratio på 20-30). Dette øger ikke toksiciteten på nyreparenkymet, da der er en maksimal bindingskapacitet på de proksimale tubulusepitelceller. Ved at dosere aminoglykosid én gang i døgnet sker der en væsentlig udvaskning af gentamicin i mellemtiden, og dosering af døgndosis én gang dagligt er derfor mindre toksisk end dosering af døgndosis fordelt på tre doser. Samtidig fører optimering af peak/MIC-ratio til hurtigere effekt, og 3 dages behandling vil oftest være tilstrækkelig. Den samme optimering af effekten gælder for fluorquinoloner: En ciprofloxacindosis på 400 mg i.v. 2 gange dgl. eller 500 mg oralt 2 gange dgl. resulterer i en AUC/MIC-ratio > 100 eller peak/MIC-ratio > 10 for E. coli . For bakteriostatiske antibiotika er lovmæssigheden for farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD)-relationen mindre åbenlys: For makroliderne erythromycin, roxithromycin og clarithromycin er Tiden > MIC vigtigst, mens det er AUC/MIC-ratio for azithromycin. Se i øvrigt tabel 2. Ved at optimere antibiotikas PK/PD opnås flere fordele: Optimal effekt i løbet af kortest mulig tid giver kortere behandlingsvarighed og vil kunne reducere forekomsten af resistente bakterier, da denne afhænger af mængden og varigheden af antibiotikaekspositionen. Ved oral behandling af mindre alvorlige infektioner uden for sygehus regi kan hyppig dosering dog medføre problemer med compliance. Tabel 1: Standarddosis og optimalt dosisinterval for antibiotika hos voksne. Antibiotikum Standarddosis Optimalt dosisinterval ved normal nyrefunktion (timer) Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 1,0 mill IE 6 Benzylpenicillin (G-penicillin) 1,0 mill. IE 4 Ampicillin 1,0 g 6 Amoxicillin (med Clavulansyre ) 0,5 g 8 Mecillinam / Pivmecillinam 0,4 g 8 Piperacillin (med Tazobactam ) 4,0 g 6 Dicloxacillin 1,0 g 6 Flucloxacillin 1,0 g 6 Cefalexin 0,5 g 6 Cefuroxim 1,5 g 8 Ceftobiprol 0,5 g 8 Cefotaxim 1,0 g 12 Ceftriaxon 1,0 g 24 Ceftazidim 1,0 g 8 Ceftazidim (med Avibactam ) 2,0 g 8 Cefepim 2,0 g 12 Cefazolin 1,0 g 8 Ceftolozan (med Tazobactam ) 1,0 g 8 Meropenem 1,0 g 8 Ertapenem 1,0 g 24 Aztreonam (med Avibactam ) 2 g/0,67 g i.v. som infusion over 3 timer. Derefter 1,5 g/0,5 g i.v. som infusion over 3 timer 6 Gentamicin 5 mg/kg 24 Tobramycin 5 mg/kg 24 Erythromycin 0,5 g 6 Roxithromycin 0,3 g 12 Clarithromycin 0,5 g 12 Azithromycin 0,5 g 24 Clindamycin 0,6 g 8 Fusidin 0,5 g 12 Tetracyclin 0,5 g 6 Doxycyclin 0,2 g initialt, 0,1 g 24 Tigecyclin 50 mg 12 Rifampicin 0,6 g 12 Vancomycin 1,0 g 12 Dalbavancin 1,5 g Alternativt 1,0 g efterfulgt af 0,5 g efter 7 dage 1 uge Teicoplanin 6 mg/kg 24 Ciprofloxacin 0,5 g 12 Ofloxacin 0,4 g 12 Levofloxacin 0,5 mg 12 Moxifloxacin 0,4 g 24 Nitrofurantoin 0,1 g 6 Trimethoprim 0,2 g 12 Sulfamethoxazol (med Trimethoprim ) 0,8/0,16 g 12 Sulfamethizol 1 g 12 Metronidazol 0,5 g 12 Linezolid 0,6 g 12 Daptomycin 4 mg/kg 24 Fosfomycin 4 g 8 Cefiderocol 2 g 8 Farmakokinetiske og farmakodynamiske data Tabel 2: Farmakokinetiske og farmakodynamiske data for antibiotika. Hvor felter er tomme, foreligger ingen data for de pågældende lægemidler. Antibiotikum (oral absorption) Dosis Peak- serum Protein binding Fordelings- volumen Plasmahalveringstid PK/PD* g mg/l % l/kg timer Nyrefunktion Normal Nedsat (uræmi) H- dialyse P- dialyse V-penicillin (60 %) 0,5 3-5 60-80 0,2 0,5-1 4 Tid > MIC G-penicillin 3 400 40-60 0,2 0,5 7-10 5 Tid > MIC Ampicillin 1 i.v. 40 10-20 0,17-0,31 0,5-1 8-20 2-5 11 Tid > MIC Amoxicillin + clavulansyre (90 %) 0,5 5-11 10-20 0,17-0,31 1 16 2-4,5 Tid > MIC Mecillinam / Pivmecillinam 0,4 2-5 5-15 0,2-0,4 1 3,5-5,5 2 Tid > MIC Piperacillin + tazobactam 4 240 20-40 0,18-0,3 1,5 2-5 1,2-2,4 3,6 Tid > MIC Dicloxacillin (50-70 %) 0,5 p.o. 1 i.v. 15-18 30 91-98 0,13-0,19 0,7 1-2 1-2 1-2 Tid > MIC Flucloxacillin 0,5 11-20 95 0,13-0,19 0,75-1,5 0,75-1,5 0,75-1,5 0,75-1,5 Tid > MIC Cefalexin (100 %) 0,5 15-18 10-15 0,5-1,2 5-30 Tid > MIC Cefiderocol 2 150 34 0,26 2-3 7 10 Tid > MIC Cefuroxim (30-40 %) 0,5 p.o. 1,5 i.v. 7 65 33 0,13-0,18 1-2 15 3,75 5-14 Tid > MIC Ceftobiprol 0,5 i.v. 29-33 16 0,26 3 11 21 Tid > MIC Cefotaxim 1 40 37 0,15-0,55 1 2,5-3,5 1,6 2,9 Tid > MIC Ceftriaxon 1 150 85-95 0,12-0,14 8 12-15,5 16 12 Tid > MIC Ceftazidim 1 70-80 10 0,28 1,8 16-25 2,8 8,7 Tid > MIC Ceftazidim + Avibactam 2 90-110 (efter 30-60 min. infusion) 10 0,28 2-3 14-22 6 Tid > MIC Ceftarolin fosamil 0,6 19 20 0,29 1,6-2,5 4-6 7-10 (0,2 g x 3) Tid > MIC Cefepim 2 0,13-0,19 MIC Cefazolin 1 37-63 70-86 1,6-2 Tid > MIC Ceftolozan + tazobactam 1 16-21 0,19 Ca. 3 Tid > MIC Meropenem 0,5 26 2-13 0,27 1 6-20 Tid > MIC Ertapenem 1 155 85-95 0,08 14 Tid > MIC Aztreonam + Avibactam 1,5/0,5 50-65/10-12 38/8 0,29/0,37 2,3-2,8/1,8-2,2 Tid > MIC Gentamicin 5 mg/kg 15-20 0,5-1,5 0,23-0,26 2-3 24-60 AUC/MIC Tobramycin 5 mg/kg 15-20 MIC Roxithromycin 0,3 10 95 12 12 Tid > MIC Clarithromycin (50-55 %) 0,5 p.o. 1-3 70-80 3,0-5,0 2-6 12 Tid > MIC Azithromycin 0,5 p.o. 0,09-0,44 50 31 10-40 10-40 10-40 10-40 AUC/MIC Clindamycin 0,6 i.v. 10 60-95 0,6-1,2 2-3 2-3,5 Tid > MIC Fusidin...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin...)
Virkemåde (antibiotika til systemisk brug) (...in kun har bakteriostatisk virkning. Fusidin Hæmmer den såkaldte elongeringsfaktor, der indgår i proteinsyntesen. Fusidin virker bakteriostatisk. Oxazolidinon...)
Rifamyciner (... rifabutin og antallet af rifabutinbivirkninger. Endvidere interagerer rifampicin med fusidin, clindamycin, moxifloxacin og linezolid og kan nedsætte deres koncentration i plasma....)
Antibakterielle midler til lokal brug (...fusidin creme. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at den eventuelt forkortede sygdomsvarighed ikke opvejer den øgede risiko for resistensudvikling. Det anbefales, at hudforandringerne podes, når patienten henvender sig første gang for at afgøre mikroorganismens antibiotikaresistens og følsomhed i forhold til eventuel senere behandling med antibiotika. Lokal behandling med Fusidin...)
Søgeresultater, Om medicin:
Purulent conjunctivitis (Fusidin)
Furunkulose (...dlæsionerne består primært i behandling med chlorhexidinsæbe 4 %. Evt. suppleres med: Fusidin creme 2 % x 3. Universel antibiotikabehandling er kun undtagelsesvis indiceret, fx ve...)
Impetigo (...Fusidin creme 2 % x 2-3 dgl. Udbredte tilfælde Vask som ovenfor suppleret med: Voksne Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 7 dage. Børn Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser i 7 dage. Dicloxacillin kapsler kan åbnes og gives sammen med fx yoghurt. Ved behandlingssvigt suppleres med Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 i 7 dage. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2 i 7 dage. Børn Clarithromycin * 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser i 7 dage. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Mikrobiologi Staphylococcus aureus , undertiden i kombination med Streptococcus pyogenes (GAS). Kommentarer Antiseptisk behandling bør være afprøvet, før behandling med fusidin creme. Ved behandlingssvigt med fusidin...)
Endocarditisbehandling ved kendt bakteriologisk ætiologi (...ller Fusidin 750 mg p.o. x 2. Stafylokokker - penicillinresistente Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 eller Fusidin 750 ...)
Antibiotikavejledning - generelt (...onens fokus 6-12 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus Ikke undersøgt Fusidin 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Gentamicin 5 mg/kg i.v. hver ...)
Amning - valg af antibiotika (...dazol ? Tetracyclin ? Doxycyclin ? Lymecyclin ? Tigecyclin ? Rifampicin + Rifabutin - Fusidin ? Nitrofurantoin ? Fosfomycin ** ? Colistimethatnatrium + Fluconazol ? Itraconazol ? ...)
Graviditet - valg af antibiotika (...acyclin + - Doxycyclin + - Lymecyclin ? - Tigecyclin - - Rifampicin ? ? Rifabutin ? ? Fusidin ? ? Nitrofurantoin ? ? Fosfomycin *** ? ? Colistimethatnatrium ? ? Fluconazol ? ? Itr...)
Elimination (...lden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af ...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Øjenbetændelse hos nyfødte (...tion af ceftriaxon (30 mg/kg som engangsdosis, dog højst 125 mg) og lokal gentamicin, fusidin eller tobramycin. Ved hyperbilirubinæmi gives cefotaxim 100 mg/kg som intramuskulær e...)
Bakteriel øjenbetændelse (...Fusidinsyre er smalspekteret og ikke virksomt over for Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae, som er en hyppig bakterie hos mindre børn (2029) (4941) . Øjenbetændelse ved samtidig øvre luftvejsinfektion eller otit bør ikke behandles med fusidin-øjendråber, da Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae er hyppigt forekommende ved disse infektioner. Fusidin...)
