A
Fordøjelsesorganer og stofskifte
Homocystinuri
Homocystinuri forårsages af en heterogen gruppe af arvelige enzymdefekter, som inkluderer sygdommene cystationin-β-syntasedefekt, methylentetrahydrofolatreduktasedefekt samt flere defekter i cobalaminomsætningen, herunder CblC defekt. Fælles for sygdommene er, at de biokemisk forårsager homocysteinæmi og homocystinuri.
De kliniske konsekvenser er varierende fra det klassiske billede med mentalt handicap, skeletmanifestationer, linsedislokation, osteoporose og tromboser til monosymptomatisk øget trombosetendens.
Diagnostik
Diagnosticeres ved påvisning af forhøjet totalt homocystein, måling af p-aminosyrer og molekylær-genetiske analyser. Screening for homocystinuri indgår i det danske screeningsprogram for nyfødte for homocystinuri forårsaget af cystationin-β-syntasedefekt.
Behandlingsvejledning
Homocystinuri behandles med en eller flere af følgende tiltag: speciel diæt, pyridoxin (vitamin B6, respons som monoterapi hos 50 % af patienter med cystationin-β-syntasedefekt), cobalamin (vitamin B12) og folsyre, calciumfolinat eller methylfolinsyre (ved methylentetrahydrofolatreduktasedefekt) samt betain. Betain anvendes altid ved klassisk homocystinuri, CblC defekt og methylentetrahydrofolatreduktase defekt samt ved de øvrige homocystinuriformer, når behandlingsmål ikke kan opnås ved øvrige tiltag.
Behandlingen justeres ved regelmæssige målinger af P-homocystein og -methionin.
Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til homocystinuri.
Revurdering af behandling
Betain ved cystationin-β-syntasedefekt er hos de fleste patienter en absolut indikation, mens en revurdering af behandlingsindikation er særligt vigtig efter start af behandling i et fremskredent stadium af de øvrige typer af sygdommene, herunder særligt i forhold til de cerebrale manifestationer, hvor effekt af behandling kan være beskeden og en løbende vurdering af behandlingens kliniske meningsfuldhed vigtig.
Referencer
6945. Morris AAM, Sokolová J, Pavlíková M et al. Cystathionine β-Synthase Deficiency in the E-HOD Registry-Part II: Dietary and Pharmacological Treatment. J Inherit Metab Dis. 2025; 48(1), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40095936/ (Lokaliseret 21. april 2026)
6137. Imbard A, Toumazi A, Magréault S et al. Efficacy and pharmacokinetics of betaine in CBS and cblC deficiencies: a cross-over randomized controlled trial. Orphanet J Rare Dis. 2022; 17(1):417, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36376887/ (Lokaliseret 15. april 2024)
6138. Mütze U, Gleich F, Garbade SF et al. Postauthorization safety study of betaine anhydrous. J Inherit Metab Dis. 2022; 45(4):719-33, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35358327/ (Lokaliseret 15. april 2024)
5380. Bernd C. Schwahn, Thomas Scheffner, Hedwig Stepman et al. Cystathionine beta synthase deficiency and brain edema associated with methionine excess under betaine supplementation: Four new cases and a review of the evidence. JIMD Rep. 2020; 52(1):3-10, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7052692/ (Lokaliseret 23. oktober 2023)
4857. Valayannopoulos V, Schiff M, Guffon N et al. Betaine anhydrous in homocystinuria: results from the RoCH registry. Orphanet J Rare Dis. 2019; 14(1):66, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30871635 (Lokaliseret 18. oktober 2023)
3336. Morris AA, Kožich V, Santra S et al. Guidelines for the diagnosis and management of cystathionine beta-synthase deficiency. J Inherit Metab Dis. 2017; 40(1):49-74, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27778219 (Lokaliseret 22. februar 2022)
2455. Diekman EF, de Koning TJ, Verhoeven-Duif NM et al. Survival and psychomotor development with early betaine treatment in patients with severe methylenetetrahydrofolate reductase deficiency. JAMA Neurol. 2014; 71(2):188-94, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24323041 (Lokaliseret 27. april 2023)
1104. Lawson-Yuen A, Levy HL. The use of betaine in the treatment of elevated homocysteine. Mol Genet Metab. 2006; 88(3):201-7, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16545978/ (Lokaliseret 10. december 2021)
