Mukopolysakkaridoser

Revideret: 27.08.2019

Mukopolysakkaridoser (MPS) er en gruppe af arvelige enzymdefekter, som tilhører de lysosomale ophobningssygdomme. Der kendes syv hovedgrupper af MPS-sygdomme med flere undertyper. Hver type forårsages af en defekt i ét enzym, som normalt katalyserer nedbrydningen af mukopolysakkarider eller glykosaminoglykaner (GAG), hvilket medfører ophobning af GAG i kroppen og organdysfunktion.
Arvegangen er autosomal recessiv undtagen ved MPS II (Hunter syndrom), som er X-bunden recessiv. 

 

Klinisk er MPS-sygdommene karakteriseret ved deres multiorganinvolvering og kronisk progressive forløb. 

Hyppige symptomer inkluderer ophobningsprægede fysiske træk, organomegali, dysostosis multiplex, reduceret vækst, hyppige øvre luftvejsinfektioner, obstruktiv og restriktiv lungesygdom, hjertesygdom, nedsat ledbevægelighed med nedsat mobilitet og varierende grader af CNS-påvirkning og mentalt handikap. 

 

Tilgængeligheden af stamcelletransplantation (ved MPS I og VI) og enzymsubstitutionsbehandling (ved MPS I, - II, - IVA og - VI) har ændret naturforløbet af visse manifestationer hos nogle af disse patienter. Enzymsubstitutionsbehandling kan reducere ophobningen af GAG i kroppen, og symptomerne kan regrediere, såfremt der ikke er sket irreversibel skade. Enzymsubstitutionsbehandling kan typisk forbedre kliniske manifestationer som ledbevægelighed, lungefunktion, hepatosplenomegali og gangdistance. Der er ingen af enzymerne, der kan passere blod-hjernebarrieren og behandlingen har ingen direkte effekt på CNS-manifestationer. 

 

Enzymsubstitutionsbehandling er i Danmark aktuelt tilgængelig for fire MPS-sygdomme. 

Mukopolysakkaridose type I

Mukopolysakkaridose type I (MPS I, som har 3 undertyper i faldende sværhedsgrad: Hurler, Hurler-Scheie og Scheie sygdom eller MPS1-H, MPS1-H/S og MPS-S) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, α-L-iduronidase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af α-L-iduronidase i leukocytter og ved molekylær genetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af laronidase, som er en rekombinant analog til humant α-L-iduronidase. Laronidase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS I. 

Mukopolysakkaridose type II

Mukopolysakkaridose type II (MPS II eller Hunters syndrom) skyldes en X-bunden recessiv mangel på det lysosomale enzym, iduronat-2-sulfatase.
Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af iduronat-2-sulfatase i leukocytter eller fibroblaster og ved molekylær genetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af idursulfase, som er en rekombinant analog til humant iduronat-2-sulfatase. Idursulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved MPS II. 

Mukopolysakkaridose type IVA

Mukopolysakkaridose type IV (MPS IVA eller Morquio A syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N-acetylgalactosamin-6-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N-acetylgalaktosamin-6-sulfatase i leukocytter og ved molekylær genetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af Elosulfase-alfa, som er en rekombinant analog til humant N-acetylgalactosamin-6-sulfatase. Elosulfase-alfa katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS IVA.  

Mukopolysakkaridose type VI

Mukopolysakkaridose type VI (MPS VI eller Maroteaux-Lamys syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N-acetylgalactosamin-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N-acetylgalactosamin-sulfatase (i leukocytter eller fibroblaster) og ved molekylær genetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af galsulfase, som er en rekombinant analog til humant N-acetylgalactosamin-sulfatase. Galsulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminoglykanet (GAG) dermatansulfat, og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved MPS VI. 

 

Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til mukopolysakkaridoser. 

Referencer

1933. de Ru MH, Boelens JJ, Das AM et al. Enzyme replacement therapy and/or hematopoietic stem cell transplantation at diagnosis in patients with mucopolysaccharidosis type I: results of a European consensus procedure. Orphanet J Rare Dis. 2011; 10;6:55, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21831279 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
1934. Scarpa M, Almássy Z, Beck M et al. Mucopolysaccharidosis type II: European rec-ommendations for the diagnosis and multidisciplinary management of a rare disease. Orphanet J Rare Dis. 2011; 6:72, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22059643 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2729. Jameson E, Jones S, Wraith JE. Enzyme replacement therapy with laronidase (Aldura-zyme(®)) for treating mucopolysaccharidosis type I. Cochrane Database Syst Rev. 2013; 21:11, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24257962 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2730. Jones SA, Bialer M, Parini R et al. Safety and clinical activity of elosulfase alfa in pediatric patients with Morquio A syndrome (mucopolysaccharidosis IVA) less than 5 y. Pediatr Res. 2015; 78(6):717-22, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26331768 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2731. Burton BK, Berger KI, Lewis GD et al. Safety and physiological effects of two different doses of elosulfase alfa in patients with morquio a syndrome: A randomized, double-blind, pilot study. Am J Med Genet A. 2015; 167A(10):2272-81, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26069231 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
3338. Laraway S, Mercer J, Jameson E et al. Outcomes of Long-Term Treatment with Laronidase in Patients with Mucopolysaccharidosis Type I. J Pediatr. 2016; 178:219-26, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27788836/ (Lokaliseret 12. juli 2019)
 
3342. Hendriksz CJ, Parini R, AlSayed MD et al. Impact of long-term elosulfase alfa on activities of daily living in patients with Morquio A syndrome in an open-label, multi-center, phase 3 extension study. Mol Genet Metab. 2018; 123(2):127-34, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29248359/ (Lokaliseret 12. juli 2019)
 
4701. Muenzer J, Giugliani R, Scarpa M et al. Clinical outcomes in idursulfase-treated patients with mucopolysaccharidosis type II: 3-year data from the hunter outcome survey (HOS). Orphanet J Rare Dis. 2017; 12(1), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28974237 (Lokaliseret 27. august 2019)
 
4702. Hendriksz C, Santra S, Jones SA et al. Safety, immunogenicity, and clinical outcomes in patients with Morquio A syndrome participating in 2 sequential open-label studies of elosulfase alfa enzyme replacement therapy (MOR-002/MOR-100), representing 5 years of treatment. Mol Genet Metab. 2018; 123(4):479-87, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29526614 (Lokaliseret 27. august 2019)
 
4703. Harmatz PR, Lampe C, Parini R et al. Enzyme replacement therapy outcomes across the disease spectrum: Findings from the mucopolysaccharidosis VI Clinical Surveillance Program. J Inherit Metab Dis. 2019; 42(3):519-26, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30834539 (Lokaliseret 27. august 2019)
 
4704. Gomes DF, Gallo LG, Leite BF et al. Clinical effectiveness of enzyme replacement therapy with galsulfase in mucopolysaccharidosis type VI treatment: Systematic review. J Inherit Metab Dis. 2019; 42(1):66-76, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30740728 (Lokaliseret 27. august 2019)