A
Fordøjelsesorganer og stofskifte
Fabrys sygdom
Fabrys sygdom er en X-bunden recessiv arvelig sygdom. Symptomer kan hos mandlige patienter og - i modsætning til andre X-bundne sygdomme - også hos en stor del af de kvindelige bærere, være udtalte fra barnealderen.
Sygdommen forårsages af en manglende eller nedsat aktivitet af det lysosomale enzym α-galactosidase. Dette medfører en ophobning af globotriaosylceramid (Gb3) i lysosomerne i en række organer, specielt i hjertemuskulatur, nyrer, endotel, retikuloendoteliale system, cornea og autonome nervesystem. Det er især aflejringer i det vaskulære system, der er ansvarlig for de kliniske manifestationer.
Symptomerne debuterer ofte i barnealderen med smerter i hænder og fødder, nedsat svedtendens, hudforandringer i form af purpurfarvede angiokeratomer og sjældent proteinuri. Sygdommen er progressiv og fører i voksenalderen til proteinuri, nyresvigt, hjertesvigt og cerebrale komplikationer.
Sygdommen medfører ubehandlet en levetidsreduktion på omkring 20 år.
Diagnostik
Fabrys sygdom diagnosticeres ved bestemmelse af α-galactosidase i leukocytter og/eller ved molekylærgenetiske analyser.
Behandlingsvejledning
Enzymsubstitution med α-galactosidase (agalsidase) kan reducere smerter, stabiliserer nyrefunktionen og reducerer kardielle og cerebrale manifestationer samt øge patienternes livskvalitet, men effekten er afhængig af start på behandlingen, før irreversible manifestationer opstår (se europæiske guidelines, Biegstraaten M) (2726).
Enzymstabilisering med migalastat fører hos patienter med behandlelige varianter i GLA -genet til reduceret lyso-Gb3, stabiliseret nyrefunktion, reduceret masseindeks for venstre ventrikel og forbedring i gastro-intestinale symptomer.
Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til Fabrys sygdom.
Referencer
5377. Malte Lenders, Peter Nordbeck, Christine Kurschat et al. Treatment of fabry disease with migalastat-outcome from a prospective 24 months observational multicenter study (FAMOUS). Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2021, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33725118/ (Lokaliseret 9. marts 2022)
5378. Ulla Feldt-Rasmussen, Derralynn Hughes, Gere Sunder-Plassmann et al. Long-term efficacy and safety of migalastat treatment in Fabry disease: 30-month results from the open-label extension of the randomized, phase 3 ATTRACT study. Mol Genet Metab. 2020; 131(1):219-28, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33012654/ (Lokaliseret 9. marts 2022)
4689. Germain DP, Fouilhoux A, Decramer S et al. Consensus recommendations for diagnosis, management and treatment of Fabry disease in paediatric patients. Clin Genet. 2019; 96(2):107-17, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30941742 (Lokaliseret 3. marts 2022)
2947. Germain DP, Hughes DA, Nicholls K et al. Treatment of Fabry's Disease with the Pharmacologic Chaperone Migalastat. N Engl J Med. 2016; 375(6):545-55, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27509102 (Lokaliseret 10. maj 2023)
2726. Biegstraaten M, Arngrímsson R, Barbey F et al. Recommendations for initiation and cessation of enzyme replacement therapy in patients with Fabry disease: the European Fabry Working Group consensus document. Orphanet J Rare Dis. 2015; 10:36, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25885911 (Lokaliseret 2. maj 2023)
2453. Weidemann F, Krämer J, Duning T et al. Patients with Fabry disease after enzyme replacement therapy dose reduction versus treatment switch. J Am Soc Nephrol. 2014; 25(4):837-49, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24556354 (Lokaliseret 27. april 2023)
2454. Sirrs SM, Bichet DG, Casey R et al. Outcomes of patients treated through the Canadian Fabry disease initiative. Mol Genet Metab. 2014; 111(4):499-506, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24534763 (Lokaliseret 27. april 2023)
2065. Borgwardt L, Feldt-Rasmussen U, Rasmussen AK et al. Fabry disease in children: agalsidase-beta enzyme replacement therapy. Clin Genet. 2013; 83(5):432-8, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22880956 (Lokaliseret 26. april 2023)
2948. Germain DP, Giugliani R, Hughes DA et al. Safety and pharmacodynamic effects of a pharmacological chaperone on α-galactosidase A activity and globotriaosylceramide clearance in Fabry disease: report from two phase 2 clinical studies. Orphanet J Rare Dis. 2012; 7:91, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23176611 (Lokaliseret 10. maj 2023)
